Ja, vi elsker dette landet

Baggrund Norden

Bjørnstjerne Bjørnsons sang blev første gang sunget i anledning af 50-året for Norges grundlov i 1864. Sangen fortæller Norges historie i otte vers, lige fra dengang Harald Hårfager samlede Norge til ét rige og frem til 1800-tallet, hvor Danmark afstod Norge, der efterfølgende blev selvstyrende, men i kongefællesskab med Sverige. Melodien er skrevet af Bjørnsons dengang kun 18-årige fætter.

Sangen skulle lære den svenske konge noget om Norge

17. maj 1864 var det 50-året for Norges grundlov. Ved den store jubilæumsfest sang man for første gang den sang, der skulle blive Norges nationalsang: Bjørnstjerne Bjørnsons Ja, vi elsker dette landet. Den havde været trykt i en lidt anden form i 1859, da Karl 15. af Sverige og Norge besøgte Oslo på et tidspunkt, hvor man diskuterede forholdet mellem de to stater. Som ny konge ville Karl 15. gerne være imødekommende over for nordmændene, og i virkeligheden var Bjørnsons sang tænkt som et forsøg på at lære kongen noget om Norge.

Bjørnson var inspireret af J.L. Runeberg

Bjørnson var optaget af den finlandske digter J.L. Runebergs digte fra krigen 1808-09, Fänrik Ståls sägner. Norge havde været i krig i de samme år, og ligesom Finland havde Norge fået selvstyre under et nyt kongehus. Ord og stemninger fra Runeberg klinger med i Ja, vi elsker dette landet.

Norges historie på vers

Sangen er Norges historie i otte vers.

Harald Hårfager samlede Norge til ét rige

Straks i vers 2 møder vi den kæmpestærke Harald Hårfager (890-931). Han samlede Norge til ét rige, og efter ham kom først hans søn Håkon den Gode (933-959), senere de legendariske konger Olav den Hellige (1015-1028), der faldt ved Stiklestad 1030 som kristen martyr, og Sverre (1177-1202), som hævdede Norges selvstændighed mod paven i Rom.

Bønderne forsvarede sig under Kalmarkrigen

Under Kalmarkrigen (1611-13) forsvarede bønderne sig mod skotske lejesoldater i svensk tjeneste. 100 år senere gik svenskerne ind i Norge, og et sted lokkede præstekonen Anna Colbjørnsdatter en svensk styrke i baghold. Hun kæmpede, som om hun var mand! Borgerne i Frederikshald (nu: Halden) brændte selv byen af, så svenskerne ikke kunne udnytte den under belejringen af fortet, og Tordenskjolds dristige angreb på de svenske kystbyer skal selvsagt også med som udtryk for det ægte norske.

Da Danmark afstod Norge

Vers 5 handler om årene 1807-14. Det var hårde tider. Der kom ikke brødkorn fra Danmark, og mange omkom af sult. Nordmændene gjorde en stor indsats i krigen, men Frederik 6. blev alligevel tvunget til at afstå (”forstøde”) Norge. Ét lyspunkt var den politiske frihed med grundloven af 17. maj 1814.

Kongefællesskabet med Sverige

Sverige invaderede Norge (vers 6), men sluttede snart forlig: Nordmændene blev selvstyrende, men i kongefællesskab med Sverige. Det skabte grundlaget for, at de nordiske folk som brødre ”nu” i 1863 kan gå i krig (”slå leir”) sammen med Danmark mod Preussen og Østrig. Som en af de ledende tilhængere af nordisk samarbejde gik Bjørnson ind for, at Norge og Sverige skulle støtte Danmark.

Ja, vi elsker dette landet

1. Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, værbitt over vannet
med de tusen hjem,
- elsker, elsker det og tenker
på vor far og mor
//: og den saganatt, som senker
drømme på vår jord. ://

2. Dette landet Harald berget
med sin Kjemperad,
dette landet Håkon verget,
medens Øyvind kvad:
Olav på det landet malte
korset med sitt blod,
//: fra dets høye Sverre talte
Roma midt imot. ://

3. Bønder sine økser brynte,
hvor en hær drog frem;
Tordenskiold langs kysten lynte,
så den lystes hjem.
Kvinner selv stod op og strede,
som de vare menn,
//: andre kunne bare grede,
men det kom igjen! ://

4. Visstnok var vi ikke mange,
men vi strakk dog til,
da vi prøvdes noen gange,
og det stod på spill;
ti vi heller landet brente,
enn det kom til fall;
//: husker bare, hva som hendte
ned på Fredrikshald! ://

5. Hårde tider har vi døyet,
ble til sist forstøtt;
men i verste nød blåøyet
frihet ble oss født.
Det gav faderkraft å bære
hungersnød og krig,
//: det gav døden selv sin ære -
og det gav forlik. ://

6. Fienden sitt våpen kastet,
opp visiret fór,
vi med undren mot ham hastet;
ti han var vår bror.
Drevne frem på strand av skammen
gikk vi søderpå;
//: nu vi står tre brødre sammen,
og skal sådan stå! ://

7. Norske mann i hus og hytte,
tak din store Gud!
Landet ville han beskytte,
skjønt det mørkt så ut.
Alt, hva fedrene har kjempet,
mødrene har grett,
//: har den Herre stille lempet,
så vi vant vår rett. ://

8. Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, værbitt over vannet
med de tusen hjem.
Og som fedres kamp har hevet
det av nød til seir,
//: også vi, når det blir krevet,
for dets fred slår leir. ://

Ordforklaringer

1.7 saganatt: overgangen mellem historien og fremtiden

2.1 berget: frelste

2.2 kjemperad: kæmpekrop

3.1 brynte: sleb skarpe

Komponisten var Bjørnsons fætter

Komponisten Rikard Nordraak, Bjørnstjerne Bjørnsons fætter, var kun 18 år, da han i anledning af 50-årsjubilæet 1864 skrev den storslåede melodi. Nordraak ønskede at genskabe en norsk national musik, men som han har sagt: ”Nationaliteten består ikke f.eks. i musikken i at komponere hallinger og springdanse som vore fædre. Det er kinesisk. Nej, byg et hus af alle disse småsten og bo deri.”