Ja, vi elsker dette landet
Baggrund
Norden
Bjørnstjerne Bjørnsons sang blev første gang sunget i anledning af 50-året for Norges grundlov i 1864. Sangen fortæller Norges historie i otte strofer lige fra dengang Harald Hårfager samlede Norge til ét rige og frem til 1800-tallet, hvor Danmark afstod Norge, der efterfølgende blev selvstyrende, men i kongefællesskab med Sverige. Melodien er skrevet af Bjørnsons dengang kun 18-årige fætter.
Sangen skulle lære den svenske konge noget om Norge
17. maj 1864 var det 50-året for Norges grundlov. Ved den store jubilæumsfest sang man for første gang den sang, der skulle blive Norges nationalsang: Bjørnstjerne Bjørnsons Ja, vi elsker dette landet. Den havde været trykt i en lidt anden form i 1859, da Karl 15. af Sverige og Norge besøgte Oslo på et tidspunkt, hvor man diskuterede forholdet mellem de to stater. Som ny konge ville Karl 15. gerne være imødekommende over for nordmændene, og i virkeligheden var Bjørnsons sang tænkt som et forsøg på at lære kongen noget om Norge.
Bjørnson var inspireret af J.L. Runeberg
Bjørnson var optaget af den finlandske digter J.L. Runebergs digte fra krigen 1808-09, Fänrik Ståls sägner. Norge havde været i krig i de samme år, og ligesom Finland havde Norge fået selvstyre under et nyt kongehus. Ord og stemninger fra Runeberg klinger med i Ja, vi elsker dette landet.
Norges historie på vers
Sangen er Norges historie i otte strofer.
Harald Hårfager samlede Norge til ét rige
Straks i strofe to møder vi den kæmpestærke Harald Hårfager (890-931). Han samlede Norge til ét rige, og efter ham kom først hans søn Håkon den Gode (933-959), senere de legendariske konger Olav den Hellige (1015-1028), der faldt ved Stiklestad 1030 som kristen martyr, og Sverre (1177-1202), som hævdede Norges selvstændighed mod paven i Rom.
Bønderne forsvarede sig under Kalmarkrigen
Under Kalmarkrigen (1611-13) forsvarede bønderne sig mod skotske lejesoldater i svensk tjeneste. 100 år senere gik svenskerne ind i Norge, og et sted lokkede præstekonen Anna Colbjørnsdatter en svensk styrke i baghold. Hun kæmpede, som om hun var mand! Borgerne i Frederikshald (nu: Halden) brændte selv byen af, så svenskerne ikke kunne udnytte den under belejringen af fortet, og Tordenskjolds dristige angreb på de svenske kystbyer skal selvsagt også med som udtryk for det ægte norske.
Da Danmark afstod Norge
Strofe fem handler om årene 1807-14. Det var hårde tider. Der kom ikke brødkorn fra Danmark, og mange omkom af sult. Nordmændene gjorde en stor indsats i krigen, men Frederik 6. blev alligevel tvunget til at afstå (”forstøde”) Norge. Ét lyspunkt var den politiske frihed med grundloven af 17. maj 1814.
Læs mere om Danmarks afståelse af Norge og freden i Kiel
Kongefællesskabet med Sverige
Sverige invaderede Norge (strofe seks), men sluttede snart forlig: Nordmændene blev selvstyrende, men i kongefællesskab med Sverige. Det skabte grundlaget for, at de nordiske folk som brødre ”nu” i 1863 kan gå i krig (”slå leir”) sammen med Danmark mod Preussen og Østrig. Som en af de ledende tilhængere af nordisk samarbejde gik Bjørnson ind for, at Norge og Sverige skulle støtte Danmark.