I sne står urt og busk i skjul

Baggrund Året

Digtet stammer fra et eventyr, som B.S. Ingemann udgav i 1831, og som udtrykker digterens livsanskuelse: Lyset og mørket kæmper bestandigt mod hinanden, men lyset sejrer til sidst. Ingemann var ingen kirkens mand, men sangen indeholder et budskab om, at døden kun er midlertidig. Den afløses af det evige livs sommer.

Ingemann ville genrejse Danmark

Under Napoleonskrigene led Danmark det ene smertelige tab efter det andet. Englænderne røvede flåden, København blev udsat for historiens første terrorbombardement, unionen med Norge blev ophævet, og finanserne lå i ruiner efter statsbankerotten i 1813.

Her så Ingemann det som et kald at søge at genrejse den folkelige selvtillid med en række historiske romaner, som alle havde et fælles mønster: De skildrede en udvikling fra kaos til et festligt klimaks i slutningen.

undefined

Ingemann tog til genmæle mod romanernes kritikere

Romanerne blev umådeligt folkekære, men de blev udsat for nådesløs kritik fra både historikere og litterære fagfolk. Kritikken gik Ingemann på, og i 1831 tog han til genmæle med Huldregaverne eller Ole Navnløses Levnets-Eventyr, hvor han fremstiller sin livsanskuelse: I tilværelsen kæmper lyset og mørket bestandig mod hinanden – men lyset vil sejre. Her indlagde han sangen I sne står urt og busk i skjul.

Ingemann over for Blicher

I Det er hvidt herude (nr. 253 i Højskolesangbogen) skildrer St. St. Blicher vinteren fra en position ude i naturen, mens Ingemann sidder lunt inden døre og skutter sig ved tanken om at ”det er så koldt derude”. Han trøster sig dog ved sin sikre overbevisning om, at efter vinter kommer vår - både i direkte og i overført betydning.

Årets gang er parallelt med livet, døden og paradiset

Ingemanns tekst er nemlig ikke alene en naturskildring. I 3. strofe flytter perspektivet sig til ”livets træ”. Det henviser til det træ i Edens Have, der giver evigt liv. Derved peger Ingemann på Paradiset, som ingen frost kan knægte, og som vi kan drømme om, mens vi lever.

Efter livet kommer døden – ”åndens vinterblund”(strofe 4). Men døden er kun midlertidig, for den afløses af det evige livs sommer og Herrens evige skønhedsrige. 

Således paralleliserer Ingemann årets gang med livet, døden og Paradiset.

I sne står urt og busk i skjul

1. I sne står urt og busk i skjul;
det er så koldt derude;
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

2. Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger, -
giv tid! og hver en kvist får blad;
giv tid! - hver blomst udspringer.

3. Giv tid! og livets træ bli'r grønt
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

4. Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer;
giv tid!, og bi på Herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer!

Ingemann var ikke en kirkens mand

Romanforfatteren Ingemann er næsten glemt i dag, men lyrikeren er så elsket som nogensinde. Hans sange og salmer synges flittigt, selv om enkelte bibelfaste fagteologer rynker på næsen ad dem. I flere på hinanden følgende salmebogskommissioner har nogle ønsket Ingemanns repræsentation mindsket eller helt fjernet, da hans sange og salmer ikke er tilstrækkeligt ”evangeliske”, siges det. Men Ingemann var aldrig en kirkens mand, snarere almenreligiøs.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Hartmanns melodi

Hartmanns melodi er en lille romance mere end en egentlig typisk folkelig fællessangsmelodi. Flere elementer peger i denne retning:

1) Den forlængede rytme i takt 1 og 6 (her kunne lige så godt have været en punkteret ottendedel efterfulgt af en sekstendedel, som i resten af melodien, men Hartmann vælger dette raffinement – måske fordi teksten på dette sted i anden, tredje og fjerde strofe siger giv tid!).

2) Den gennemførte punkterede rytme, der giver melodien et skær af elegance.

3) Den asymmetriske opbygning (det er sjældent at møde en melodi på 11 takter).

4) Akkompagnementet: Læg i melodibogen mærke til, hvordan Hartmann har bestræbt sig på at lave et gennemkomponeret akkompagnement med eksempelvis diverse velplacerede pauser i understemmerne.

Disse elementer er med til at give sangen en inderlighed, som falder godt i tråd med Ingemanns tekst.

Fakta om I sne står urt og busk i skjul

Nr. 252 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: B.S. Ingemann

Komponist: J.P.E. Hartmann

Teksten er skrevet i 1831, melodien er komponeret i 1866. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Frode Bisgaard og Jesper Moesbøl og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.