I skovens dybe stille ro

Baggrund Aften

Forfatteren til digtet var ikke kendt fra start. Der blev gættet på H.C.Andersen, men det var Fritz Andersen. De to vers giver et stemningsbillede af den 'stille ro' i skoven lige før solnedgang. Melodien er en folkemelodi.

Med i skolekanon 2004

I 2004 udsendte Modersmål-Selskabet et forslag til en skolekanon for sange og salmer. Der var 20 sange og 10 salmer med, og en af de sange selskabet fandt det vigtigt at danske skolelever lærer at kende, var I skovens dybe stille ro.

Digtet havde ingen forfatter

Det morsomme er at teksten slet ikke er skrevet af en 'rigtig’' forfatter. Digtets to vers dukkede første gang op uden angivelse af forfatternavn i et hæfte med To- og Trestemmige Sange til Skolebrug i 1864. Da hæftet fire år senere kom i et nyt oplag, var der angivet et »A.« som forfatternavn.

Gæt på H.C. Andersen 

Det gav anledning til mange gætterier. Nogle mente det var det største af alle A’er, nemlig H. C. Andersen der gemte sig bag det uskyldige bogstav. Det kan man umiddelbart godt forstå, for den landlige idyl der skildres i de to vers, er bestemt et tema forfatteren til Hist hvor vejen slår en bugt kendte og elskede. Men på den anden side havde H.C. Andersen ikke for vane at gemme sig når han havde skrevet et digt eller en anden tekst. Han ville godt kendes ved sine store og små sprogskabninger.

Forfatter var musikpædagogen Fritz Andersen

Nu ved vi at teksten stammer fra Johannes Fritz Emanuel Andersen Han var en flittig københavnsk musikpædagog, som ved siden af undervisningen holdt af at komponere fantasier over kendte sange. Blandt andet har han leget med Grundtvigs 'Velkommen i den grønne lund'. Men Andersen nøjedes ikke altid med noderne. Han skrev også sangtekster. De er for længst glemt alle sammen på nær den som Modersmål-Selskabet nu foreslår hører hjemme blandt de 20 vigtigste sange man bør møde i skolen.

Teksten er et stemningsbillede

Der er ingen udvikling i teksten. De to vers giver et stemningsbillede af den 'stille ro' i skoven lige før solnedgang. Der er netop stille, men ikke stilhed.

Endnu synger nogle småfugle, og frøerne kvækker. Vi er inde midt i Danmark, hvor der aldrig er langt til de nærmeste huse. Derfor kan man også høre klokken fra landsbykirken. Og når den også bliver stille, er det for alvor aften.