I see trees of green

Baggrund Liv
I see trees of green

Sangen er skrevet i et samarbejde mellem sangskriveren George David Weiss og George Douglas. Den mest kendte indspilning er lavet af sangeren og trompetisten Louis Armstrong. Rytmisk, melodisk og harmonisk er sangen forankret i den amerikanske ballade-tradition, og teksten er en livsbekræftende iagttagelse af den omgivende verden.

Sangen er skrevet i Flower Power-perioden

Sangen blev første gang indspillet den 16. august 1967 i New York. Da den udkom i 1968, fik den en førsteplads på hitlisten i England, men i USA blev sangen først for alvor kendt ca. 20 år senere, da den kom med i filmen Good Morning Vietnam.

Temaet i sangen er en parallel til mange andre amerikanske sange fra Flower Power-perioden. Teksterne er upolitiske, men med et positivt og optimistisk livssyn.

Louis Armstrongs indspilning er den mest kendte

Den mest kendte indspilning er udgaven med sangeren og trompetisten Louis Armstrong (1900-1971). Armstrong – eller Satchmo – er nok den mest berømte jazzmusiker overhovedet. Også selv om jazzen fra 40’erne bevægede sig væk fra Armstrongs egne stilmæssige idealer, har han altid været beundret af andre musikere. I 1968, da problemer med helbredet næsten satte karrieren i stå, fik han stor succes med What a Wonderful World, den titel som sangen er kendt under.

Teksten kan læses som et gammelt menneskes indre monolog

Teksten er meget livsbekræftende. Man kan læse den som et gammelt menneskes indre monolog. Han eller hun ser på de ting, som passerer, mens man sidder ude. Naturen er grøn og blomstrende, og menneskene er venlige imod hinanden. Regnbuen, som bibelsk er et symbol for håb, findes ikke bare på himlen, men også i folks ansigter.

Personen ser på verden og konstaterer, at den, ligesom i skabelsesberetningen, er god. Og håbet for fremtiden ses i de opvoksende børn, som vil komme til at vide langt mere, end vi ved nu.

 

I see trees of green

I see trees of green, red roses too,
I see them bloom for me and you,
And I think to myself:
What a wonderful world.
I see skies of blue and clouds of white,
The bright blessed day, the dark sacred night,
And I think to myself:
What a wonderful world.
The colours of the rainbow, so pretty in the sky
Are also on the faces of people goin' by.
I see friends shakin' hands, sayin' "How do you do!"
They're really sayin' "I love you".
I hear babies cry. I watch them grow.
They'll learn much more than I'll ever know
And I think to myself:
What a wonderful world.
Yes I think to myself:
What a wonderful world.

Melodien er forankret i den amerikanske ballade-tradition

Både tekst og melodi er blevet til i et samarbejde mellem sangskriveren George David Weiss (1921-2010) og George Douglas, et pseudonym for den amerikanske jazzmusiker og -producer Bob Thiele (1922-1996).

Det er tydeligt, at det er nogle erfarne herrer fra jazzverdenen, der her folder sig ud: rytmisk, melodisk og harmonisk er vi forankret i en amerikansk ballade-tradition med den stemning, der omgiver denne genre. Og ikke mindst er opbygningen A-A-B-A den helt traditionelle for jazzstandards, i alt 32 takter (plus, som her, en coda på 4 takter), hvor de 8 takter i B-stykket står som kontrast til A-stykkerne.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Sangen skal swinge

Man vil næppe tøve med at udføre melodien med swingende ottendedele, og derfor kunne den lige så vel være noteret i 12/8. Prøv f.eks. at gå ind på YouTube og lyt til Louis Armstrongs legendariske version af sangen fra 1967 – den swinger! Og det kan godt lade sig gøre at få en syngende forsamling til at swinge med.

Fakta om I see trees of green

Nr. 127 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter og komponist: George Douglas & Georg Weiss

Tekst og melodi er skrevet i 1967. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Peter Riis og Ulrike Patzle og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.