Hvor smiler fager den danske kyst

Baggrund Norden

Johannes V. Jensen beskriver den danske kyst set med en hjemvendende dansk-amerikaners øjne. Dermed slår han en ny tone an i traditionen for fædrelandssange; gensynet med hjemlandet som udtryk for fædrelandsfølelse. Oluf Rings melodi er et godt eksempel på en klassisk højskolemelodi.

Johannes V. Jensen skrev sangen på vej hjem fra Norge 

I sommeren 1925 var Johannes V. Jensen på vej hjem fra en af sine mange rejser til Norge, og ved indsejlingen til Øresund skrev han de to første strofer af denne sang, som indgik i en kronik i avisen Social-Demokraten den 28. juni.

Danmarkssangen havde to konkrete inspirationskilder

Der var to konkrete inspirationskilder til Danmarkssangen, som den senere blev kaldt: Den ene var nordmændenes afsyngelse af Ja, vi elsker dette landet (Højskolesangbogen nr. 405), ”som det stiger frem …”. Johannes V. Jensen ville skrive en parallel om, hvordan Danmark ”stiger frem” langt blidere: ”Ja, Landet er baade rigt og frugtbart. Søger man et Temperament deri, genkalder det en Kvinde, i Modsætning til det maskuline Norge …”, som Johannes V. Jensen senere på sommeren sagde det i sin tale ved et møde på Kalø. 

Indsamling til udvidelse af Nationalmuseet

Dette arrangement var led i en landsindsamling af midler til en udvidelse af Nationalmuseet – en sag som forfatteren var en af drivkræfterne i, og som er sangens anden konkrete inspirationskilde. 

En opfordring til at bevare erindringen om fortiden 

På mødet reciterede han sangen, som nu var på seks strofer; hvad der var begyndt som en beskrivelse af den danske natur fik karakter af en opfordring til at bevare erindringen om fortiden. Dette motiv styrkedes yderligere, da digtet blev trykt i september 1925 i sin endelige form – med den konkluderende strofe 6 føjet ind.

Danmark set med en dansk-amerikaners øjne

Johannes V. Jensen skildrer ”den danske kyst” sådan, som han forestiller sig landet set med en hjemvendende dansk-amerikaners øjne (7,1-4) – det land som er resultatet af generationers arbejde. Den danske identitet har rødder bagud, konkretiseret af vore fortidsminder: ”Hvad hånden former er åndens spor” (6.1).

En ny tone i fædrelandssangen

Denne synsvinkel er ny. Trods de traditionelle beskrivelser og personificeringer er tonen en anden end i de nationalromantiske fædrelandssange fra 1800-tallet. 

Industrialiseringen har skabt nye forhold i Danmark, hvor ”Almuen forlængst er traadt ind i en Bykultur”, som Johannes V. Jensen understregede på Kalø-mødet, og hvor udvandringen til Amerika viser et behov for at skabe sig gode livsbetingelser – at tage nyt land, ligesom ”de gamle” vikinger (7.2). Det er baggrunden for digtets synsvinkel, at fædrelandsfølelse nu er forbundet med gensynet med hjemstavnen.