Hvor smiler fager den danske kyst

Baggrund Norden

Johannes V. Jensen beskriver den danske kyst set med en hjemvendende dansk-amerikaners øjne. Dermed slår han en ny tone an i traditionen for fædrelandssange; gensynet med hjemlandet som udtryk for fædrelandsfølelse. Oluf Rings melodi er et godt eksempel på en klassisk højskolemelodi.

Johannes V. Jensen skrev sangen på vej hjem fra Norge 

I sommeren 1925 var Johannes V. Jensen på vej hjem fra en af sine mange rejser til Norge, og ved indsejlingen til Øresund skrev han de to første strofer af denne sang, som indgik i en kronik i avisen Social-Demokraten den 28. juni.

Danmarkssangen havde to konkrete inspirationskilder

Der var to konkrete inspirationskilder til Danmarkssangen, som den senere blev kaldt: Den ene var nordmændenes afsyngelse af Ja, vi elsker dette landet (Højskolesangbogen nr. 405), ”som det stiger frem …”. Johannes V. Jensen ville skrive en parallel om, hvordan Danmark ”stiger frem” langt blidere: ”Ja, Landet er baade rigt og frugtbart. Søger man et Temperament deri, genkalder det en Kvinde, i Modsætning til det maskuline Norge …”, som Johannes V. Jensen senere på sommeren sagde det i sin tale ved et møde på Kalø. 

Indsamling til udvidelse af Nationalmuseet

Dette arrangement var led i en landsindsamling af midler til en udvidelse af Nationalmuseet – en sag som forfatteren var en af drivkræfterne i, og som er sangens anden konkrete inspirationskilde. 

En opfordring til at bevare erindringen om fortiden 

På mødet reciterede han sangen, som nu var på seks strofer; hvad der var begyndt som en beskrivelse af den danske natur fik karakter af en opfordring til at bevare erindringen om fortiden. Dette motiv styrkedes yderligere, da digtet blev trykt i september 1925 i sin endelige form – med den konkluderende strofe 6 føjet ind.

Danmark set med en dansk-amerikaners øjne

Johannes V. Jensen skildrer ”den danske kyst” sådan, som han forestiller sig landet set med en hjemvendende dansk-amerikaners øjne (7,1-4) – det land som er resultatet af generationers arbejde. Den danske identitet har rødder bagud, konkretiseret af vore fortidsminder: ”Hvad hånden former er åndens spor” (6.1).

En ny tone i fædrelandssangen

Denne synsvinkel er ny. Trods de traditionelle beskrivelser og personificeringer er tonen en anden end i de nationalromantiske fædrelandssange fra 1800-tallet. 

Industrialiseringen har skabt nye forhold i Danmark, hvor ”Almuen forlængst er traadt ind i en Bykultur”, som Johannes V. Jensen understregede på Kalø-mødet, og hvor udvandringen til Amerika viser et behov for at skabe sig gode livsbetingelser – at tage nyt land, ligesom ”de gamle” vikinger (7.2). Det er baggrunden for digtets synsvinkel, at fædrelandsfølelse nu er forbundet med gensynet med hjemstavnen.

 

Hvor smiler fager den danske kyst

1. Hvor smiler fager den danske kyst
og breder favnen, når solklar bølge
og sommerskyer og skib med lyst
står sundet ind i hinandens følge,
og Kronborg luder
ved Sjællands port
mod hvide skuder -
hvor lyst! hvor stort!

2. Mod søen stunded vor sjæl tilforn.
Men bølgen brød med en røst derude
som vindens rislen i Danmarks korn -
da vendte mangen på ny sin skude.
Den grønne ager
på Sjællands bryst!
hvor smiler fager
den danske kyst!

3. Den danske mark i en bølgen går
som åndedræt af en venlig kvinde.
Sødt gynger byggen sit silkehår,
og rugen ånder med sol i sinde,
og vinden iler
til hvedens bryst.
Hvor fager smiler
den danske kyst!

4. Der driver høduft med krydret vind.
Igennem engen en å sig slynger.
Og lærken ringer skærsommer ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Gravhøje kroner
det grønne land.
Hvor skønt fortoner
sig sø og strand!

5. Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave:
Henfarne slægter - forglem dem ej!
i arv de gav dig en ædel gave.
Henfarne slægter
i landets marv
sig ej fornægter.
Bevar din arv!

6. Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån du finder i Danmarks jord,
er sjæl af dem, der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod!

7. Men du der søgte mod fremmed strand,
de gamle lig, som mod søen stunded,
hver gang du genser det gamle land,
skal sande, her blev dit hjerte bundet.
Thi dybe minder
og gammel agt
og milde kvinder -
hvor har de magt!

Ordforklaringer

1.5   luder: hælder fremover

2.1   stunded: længtes, blev draget

5.2   med grønsvær tækket: med et tag af tæt græs

7.2   de gamle lig: dvs. ligesom tidligere tiders danskere

 

 Stream klaverakkompagnement i app'en, på Spotify, iTunes mm.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Oluf Rings melodi

Melodien er skrevet af Oluf Ring i 1935 og er et godt eksempel på en klassisk højskolemelodi. Ring havde en fin fornemmelse for at omsætte tekster til toner, således at tekstens metrik og opbygning ikke blot blev respekteret, men understreget. Således også her.

Melodien afspejler tekstens opbygning

Teksten er bygget op i den klassiske barform, AAB, som igen kan underdeles (efter rimene) i ababcc – og i dette tilfælde kan cc endog yderligere opdeles i cdcd, idet der afsluttes med 4 korte linjer, der rimer to og to. Ring formår at overføre denne opbygning til melodien: de to identiske A-stykker lander i dominanttonearten G-dur, mens B-stykket lægger sig til hvile i hovedtonearten.  Og B-stykkets underdeling i cdcd understreges melodisk i to bue-bevægelser, der sekvenserer nedad og bringer melodien til afslutning på dens dybeste tone.

Lethed og fremdrift

Melodien står i 3-delt takt med konsekvent linjestart på tre ottendedelsnoder, som skaber lethed og fremdrift i udførelsen, da betoningerne forskydes væk fra linjestarten – og det får ydermere den elegante konsekvens, at rimene betones i de sidste fire korte linjer (luder – port – skuder – stort). 

Brugervenlighed

Bemærk i øvrigt, at Ring stopper op med en fermat efter 2. og 4. linje for at give os tid til at trække vejret – det er god service over for brugeren og understreger atter den gode fornemmelse for at sætte teksten i centrum. En moderne komponist havde her nok blot lavet en 4/4-takt, men skiftende taktarter var ikke velset på Rings tid.

 

Fakta om Hvor smiler fager den danske kyst

Nr. 374 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Johannes V. Jensen

Komponist: Oluf Ring

Digtet er skrevet i 1925, og melodien er komponeret i 1935. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.