Hvilestunden er i vente

Baggrund Aften
Hvilestunden er i vente

Salmens tekst er oprindeligt en bøn, et aftensuk, skrevet i 1684 af Thomas Kingo. Teksten omformuleres til sangbare strofer af P. A. Fenger halvandenhundrede år senere og udgives i Psalmer og aandelige sange af Thomas Kingo. Melodien som vi kender den i dag er skrevet af Thomas Laub i 1917 og demonstrer komponistens brud med den romantiske tradition.

Salmen er oprindeligt onsdagens aftensuk i Kingos salmebog

I 1684 udkom 4. udgave af Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors Første Part med ”14 Gudelige Morgen- og Aften-Sange”, men nu udvidet med ”trøstelige Morgen- og Aften-Suk til alle Morgen- og Aften-Sange”. Suk er i 1600-tallets bodskristendom betegnelsen for en inderlig bøn – som oftest i prosa, men Kingos suk var fornem poesi. Fra ca. 1716 og fremefter indgik de som ugedagsbønner i Kingos salmebog. Hvilestunden er i vente var det 4. aftensuk og brugtes onsdag aften. 

Thomas Kingo, rex
Thomas Kingo

P. A. Fenger skrev bønnerne om til sangbare strofer

Under oplysningstidens rationalistiske teologi havde Kingo trange kår, og hans salmer gled ud af den officielle salmebog eller blev omdigtet til ukendelighed. Men Kingos digtning fik en renæssance, da Grundtvigs discipel P.A. Fenger i 1827 udgav Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo

I bogens 2. udgave fra 1845 foreslår Fenger at dele sukkene op i strofer, der lader sig synge på gængse melodier. Hans devise har øjensynlig været: Hvorfor sukke, når man kan synge? På den måde skaffede Fenger og hans ligesindede halvandet hundrede år efter Kingos død 14 nye og aldrig før sungne morgen- og aftensalmer af Kingo til veje. Hvilestunden er i vente blev opdelt i otte strofer à fire linjer. Bemærk det komma, der afslutter strofe 4 og røber, at strofeinddelingen er kommet til senere. 

Hvilestunden er i vente

1. Hvilestunden er i vente,
solen sættes mer og mer,
denne dag har Gud på rente
hos mig og så mange fler.

2. Sundhed, styrke, liv og ære
lægges hver dag til min sum;
glemmer jeg det, må jeg være
ganske både blind og dum.

3. Fald du derfor ned og bøje,
o min sjæl, dit hjertes knæ,
løft din troes våde øje
op til Jesus, livsens træ!

4. Dig, o Gud, ske lov og ære
for din nåde denne dag,
evig du velsignet være,
for jeg, efter dit behag,

5. fører sundhed med til senge
og med god samvittighed
bag gardinet kan ophænge
al den sorrig, som jeg ved!

6. Lad min synd udslettet blive
i dit blod, o Frelsermand,
lad min søvn mig styrke give,
væk mig udi helbreds stand!

7. Giv, din kirke i din skygge
altid måtte rolig bo!
Kongens hus du selv opbygge,
giv det lykke, fred og ro!

8. Lad enhver i dine arme
søvn og salig hvile få;
over mig sig Gud forbarme!
Sov mit øje, sov herpå!

Ordforklaringer

1.2   solen sættes: Solen daler, jf. engelsk sunset
1.3   på rente: Gud forventer, at vore betroede talenter forrenter sig hver dag, jf. Matt 25,27
2.2   sum: (an)del, nemlig mine talenter
2.4   dum: svagsynet
3.2   hjertes knæ: billede fra det apokryfe skrift Manasses Bønvers 11
3.3-4 løft … livsens træ: Livets træ skænker evigt liv, jf. 1 Mos 3,22, og bliver derved et Kristussymbol ligesom kobberslangen i 4. Mos 21,9, der giver liv til de slangebidte, der løfter blikket mod den
5.3-4 bag … al den sorrig: Alle sorger bliver til natten hængt væk sammen med klæderne
5.3   gardinet: alkovens sengeforhæng
6.1-4 Lad min synd … helbreds stand: Kristi blod afvæbner synden, ligesom søvnen styrker helbredet
8.4   sov herpå: Sov i troen på, at Gud forbarmer sig

Thomas Laub brød med tidens romantiske traditioner

Melodien er komponeret af Thomas Laub (1852-1927) og giver et godt indblik i Laubs ideer om tidens salmemelodier. Han var komponist og organist og efterfulgte Niels W. Gade som organist i Holmens kirke. Det skete ikke uden sværdslag, da Laub brød med tidens romantiske traditioner. Som nyt forbillede for tidens salmemelodier satte han en tilbagevenden til ideerne i den lutherske salmesang. Laub skrev ud fra disse idealer mange nye melodier, bl.a. udgivet i hans egen koralbog Dansk Kirkesang fra 1918.

Læs mere om Thomas Laub og udgivelsen af Dansk Kirkesang

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodiens enkelthed skildrer Laubs opgør med romantikken

Først og fremmest er Laubs melodier kendetegnet ved en karskhed, der stod i grel kontrast til romantikkens idealer. Det udmøntedes dels på det melodiske plan, hvor Laub søgte enkelheden: ingen melismer (flere toner til samme stavelse), og ingen dominerende spring (allerværst var den opadgående sekst). Og dels på det harmoniske plan, hvor alle harmonier er rene treklange i modsætning til romantikkens overlæssede akkorder. Og endelige rytmen, der også søgte enkelheden. Det harmoniske grundlag var inspireret af kirketonearterne, der klangligt opfattedes karske og renfærdige sammenlignet med romantikkens følelsesladede og undertiden svulstige udtryk.

Fakta om Hvilestunden er i vente

Nr. 535 i Højskolesangbogens 18. udgave

Teksten er skrevet i år 1684 af Thomas Kingo som det 4. aftensuk knyttet til onsdag

Melodien er komponeret i 1917 af Thomas Laub.

Artiklen er skrevet af Jens Lyster, melodibeskrivelsen af Erling Lindgren.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.