Hun er sød

Baggrund Kærlighed
Hun er sød

Christian Winthers digt beskriver en smuk og yndefuld ung kvinde, og mange har spekuleret på, hvem kvinden mon er. Alt ved hende er indtagende; udseendet, bevægelserne, blikket i øjnene. Betagelsen understreges af det hastige tempo, som kommer til udtryk i både rim, rytme og sætningslængde. Otto Mortensen omsatte digtet til en fejende og dansende kærlighedserklæring.

Hvem skriver Christian Winther om? 

Eftertiden har gjort sig spekulationer over, hvem dette digt, Min Skat, er skrevet om. Mon det var den københavnske grossererdatter Alvilda Müffelmann, som digteren var huslærer for, og hvis lokkende og dragende, men samtidig flygtige væsen han dårligt kunne modstå? Eller kronprins Frederiks (den senere Frederik 7.) kommende gemalinde, som han forærede digtet til, da han var hendes lærer og artige oppasser? Eller var det mon præstekonen Julie Werlin, som han var lidenskabeligt forelsket i og senere blev gift med?

Ordene går deres egne vegne i et kærlighedsdigt

Det er forgæves gætterier, for spørgsmålet er, om man kan finde modellen til et kærlighedsdigt. Der behøver slet ikke at være nogen, for det ene ord tager det andet, og efterhånden tegner der sig et portræt, som digteren kun delvis har ansvaret for, fordi ordene går deres egne veje afhængigt af rim og rytme og sætningens syntaks. Desuden er forelskede folk utilregnelige. De ser den elskede med andre øjne end objektivitetens.

Kvinden i digtet er smuk og yndefuld

Chr. Winthers digt fremmaner billedet af en smuk og yndefuld ung kvinde, som han er uhjælpeligt betaget af, dog ikke uden humor: ”hun er nysselig og kysselig på mund, hånd og arm.”

Alt ved hende er indtagende: Udseendet, bevægelserne, blikket i øjnene, stemmen, frisuren.

Betagelsen understreges af tempoet

Denne betagelse understreges af det hastige tempo, der lagt ind i digtet med både rytme og rim, korte linjer og korte sætninger, der dog stedvis kæder sig sammen, så man haster videre mod slutningen.

Rimene veksler mellem enstavelsesord: sød/blød, siv/liv og flerstavelsesord: bøjelig/føjelig, nysselig/kysselig, hvilket også medvirker til at give digtet dets hastige puls. Det er, som om han vil nå at sige det hele uden at blive afbrudt. Det er jo ikke den elskede, han taler til, men læseren eller en anden medvider, og vedkommende skal overbevises om hendes skønhed uden afbrydelser eller indvendinger. 

 

Hun er sød

1. Hun er sød,
hun er blød,
hun er smal om sit liv;
hun er bøjelig
og føjelig
og rank som et siv.
Hendes kind
er så lind,
og som rosens så varm;
hun er nysselig
og kysselig
på mund, hånd og arm.

2. Ak, hvor net,
og hvor let
som et svævende fnug,
kan hun neje sig
og dreje sig
på foden så smuk!
Hvor hun stod
på sin fod,
hvor hun gik
og hun sprang,
var hun nydelig
og frydelig
som fløjternes klang.

3. Og så kæk
som en bæk
mellem blomsternes flok,
glimter øjets blink
fornøjet, flink
bag nødbrune lok.
Hendes røst
er min trøst
midt i sorgernes nat. -
Al den herlighed
og kærlighed
er min søde skat!

Kvinden er digterens trøst 

I sidste strofe nævnes det, at hun er hans trøst ”midt i sorgernes nat”. Det kunne trods alt hentyde til de søvnløse nætter, han havde i de år ved drømmen om den dejlige præstekone, som han ikke kunne forestille sig nogensinde at kunne blive ægtemand til. Som han skrev til en god ven omkring det år, digtet blev skrevet: ”Gud give, det var min kone”. Og det blev hun!

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Otto Mortensens melodi er en dansende kærlighedserklæring

Otto Mortensen (1907-1986) har omsat Christian Winthers digt med de ganske korte linjer til en fejende og dansende kærlighedserklæring. Han har på én gang tilgodeset de korte linjer med tilsvarende korte motiver og samtidig bevaret overblikket og helheden.

Stroferne er bygget op af to identiske halvdele

Stroferne er metrisk bygget op af to helt identiske halvdele, hvilket Otto Mortensen omsætter i to rytmisk identiske forløb. Men det kommer ikke til at virke ensformigt, da harmonikken på elegant og klassisk vis varierer forløbet: mens første halvdel bevæger sig fra d-mol til F-dur (paralleltonearten), komplementerer 2. halvdel ved at gå tilbage igen.

Læg også mærke til, hvor elegant melodien konsekvent betoner den del af ordene, der rimer: sød, blød, liv, bøj, føj, siv etc., hvilket understreger det fejende og dansende.

 

Fakta om Hun er sød

Nr. 436 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Christian Winther

Komponist: Otto Mortensen

Min skat er skrevet i 1840, og melodien er komponeret i 1937. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Arne Ørtved og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.