Hist, hvor vejen slår en bugt

Baggrund Norden
Hist, hvor vejen slå en bugt

H.C. Andersen skrev sangen i 1829, som blev året for hans egentlige litterære debut. I digtet er der det samme glimt i øjet som i meget af det, han senere skrev. Han præciserer, konstaterer, beskriver og vender så blikket mod det nære - moderen, barnet og katten. Sangen har været i Højskolesangbogen siden 11. udgave med komponisten J.C. Gebauers melodi.

Den unge H.C. Andersen

Fredag d. 21. august 1829 var forsiden af Kjøbenhavns-Posten og lidt af side to helliget fem små digte, der samlet optrådte under titlen Skærmbræts-Billeder. Ophavsmanden var den unge H.C. Andersen, for hvem 1829 blev året for den egentlige litterære debut med fortællingen Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager.

H.C. Andersen og Ingemann

I et brev til B.S. Ingemann fra 1830 beretter H.C. Andersen om sommeren 1829:

”Sidste sommer var mig én af de interesanteste i mit Liv jeg gjorte en Tour med Dampskibet til Møen, havde saagar en Storm undervejs og laa Natten over på Søen; jeg var i Vordingborg og Nestved, og opholdt mig hele 3 Uger i Fyhn, og 3 Uger her i Sjælland ved Tiissøe; af smaae Digte der fremkom ved disse vandringer finder De mellem Digtene disse 1) Graat-Veir 2) Vandrer Liv 3) Klintekorset på Møen 4) Moderen med barnet 5) Aftenlandskab; af hvilke jeg anser Graat-Veir for at være det bedste, men det må det sagtens være, da jeg havde det næsten daglig for Øie …”

Digteren har et glimt i øjet

I Moderen med barnet (Hist hvor vejen slår en bugt) er der det samme glimt i øjet som i meget af det, H.C. Andersen siden skrev. Særligt i den første strofe, hvor der præciseres, konstateres og beskrives i en lang opadgående bevægelse. H.C. Andersen løfter blikket op mod svalerne under taget og derfra videre ud mod den synkende sol for så med de henkastede ord: ”og så vid’re” let og elegant at punktere den opbyggede forventning om i strofens sidste led at nå endnu højere op.

Blikket rettes mod det nære

Helt nede på jorden igen rettes blikket i 2. og 3. strofe mod det nære – moderen, barnet, katten. Et lille øjebliksbillede tæt på det helt almene i en grad, der leder tanken hen på langt senere digte som Jeppe Aakjærs Spurven sidder stum bag kvist (Højskolesangbogens nr. 256) og Benny Andersens Se, hvilken morgenstund (nr. 21).

 

Hist, hvor vejen slår en bugt

1. //: Hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt. ://
Væggene lidt skæve stå,
ruderne er ganske små,
døren synker halvt i knæ,
hunden gør, det lille kræ,
under taget svaler kvidre,
solen synker - og så vid're.

2. //: I den røde aftensol
sidder moder i sin stol; ://
kinden luer dobbelt rød,
barnet har hun på sit skød.
Drengen er så frisk og sund,
æblekinden rød og rund!
Se, hvor hun i spøg ham banker
på de søde pusselanker.

3. //: Katten står og krummer ryg,
men forstyrres af en myg; ://
barsk han den med poten slår
og igen som hofmand står.
Moder klapper barnets kind;
se, hvor sødt det sover ind,
drømmer om de engle smukke
i sin lille, pæne vugge.

Sangen kendes kun med J.C. Gebauers melodi

Sangen har været at finde i Højskolesangbogen siden 11. udgave, 1926 og kendes kun med organisten og komponisten Johan Christian Gebauers melodi fra 1846.

Melodien er såvel rytmisk som melodisk uden de store sangmæssige udfordringer. Punkteringen i 1. takt og igen i reprisen bryder som en let krusning på vandspejlet den fortællende rytme, der ellers hele sangen igennem forløber i jævne ottendedele. (Pas på pausen i takt 17 der forskyder reprisen med en fjerdedel).     

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Hist, hvor vejen slår en bugt

Nr. 357 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: H.C. Andersen

Komponist: J.C. Gebauer

Moderen med barnet er skrevet i 1829, og melodien er komponeret i 1846.

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Anette Kjær. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.