Hil dig, frelser og forsoner

Baggrund Året
Hil dig, frelser og forsoner

Salmen er en gendigtning af en gammel salme, der stammer fra Arnulf af Louvain. Teksten beskriver, hvordan den ydmyge betragter den korsfæstede. Grundtvig fordyber sig i denne andagt, der med al dens tvivl og fornyede tro for ham er forudsætningen for det udadvendte, folkelige liv. Højskolesangbogen bringer to melodier af henholdsvis C.C. Hoffmann og Thomas Laub.

Salmen stammer fra Arnulf af Louvain

I det store Sang-Værk til den danske Kirke fra 1837, som omfatter 401 salmer, er knap halvdelen gendigtninger af gamle salmer og hymner. Denne salme er nr. 232 ”efter Den hellige Bernhards Salve mundi salutare, frit oversat”, som der står.

Vi ved nu, at salmen ikke stammer fra Bernhard af Clairvaux, men Arnulf af Louvain, der døde 1250.

Den ydmyge betragter den korsfæstede

Teksten hører ikke hjemme i kirkens liturgi, men i munkecellen, hvor den ydmyge betragter af den korsfæstede begynder med blikket fæstet på fødderne og først langsomt vover at hæve blikket led for led for at ende med ansigtet. Det er denne andagt, Grundtvig fordyber sig i.

Grundtvig samler sig om "hjertets hårdhed"

Grundtvig havde en forkortet udgave på 12 strofer af den gamle salme til sin rådighed, og den følger han så nogenlunde til at begynde med. Men i forlægget står der ”actu vilis, corde durus” – slet af handling, hård af hjerte – om mennesket. Handlingerne lader Grundtvig ligge for at samle sig helt om ”hjertets hårdhed, hjertets kulde”. Er der overhovedet noget nævneværdigt (”navnet værdt”) der kan gengælde frelserens kærlighed? (str. 4).

Grundtvig digter ud fra sit eget liv

Derefter digter Grundtvig i højere og højere grad ud fra sit eget liv (str. 7), sin dødsangst (str. 8) og sin anfægtelse (str. 9).

Tro og tvivl er forudsætning for det udadvendte, folkelige liv

Som en af de store strofer i salmebogen indtager str. 7 en særstilling. Den indeholder en dobbelthed: livet med Jesus i modsætning til verden og livet i verden som Gud har skabt. Disse to tanker er hinandens modsætninger, som det blev kendt i forholdet mellem Indre Mission og grundtvigianisme; men er de det hos Grundtvig selv? Med en sammenfatning af hans liv og virke kan det måske udtrykkes sådan: For Grundtvig var andagten i studerekammeret, med tilhørende anfægtelser og fornyet tro, forudsætningen for det udadvendte, folkelige liv.

 

Hil dig, frelser og forsoner

1. Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!

2. Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel? 

3. Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.

4. Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed? 

5. Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte,
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent.

6. Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!

7. Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

8. Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.

9. Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!

Ordforklaringer

5.1   vunder: sår

5.5   tvætte: vaske

8.5   sold: betaling, gengældelse for synden, dvs. døden

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Hoffmanns melodi

Melodibogen har to melodier, C.C. Hoffmanns fra 1878, som er den almindeligt brugte, og Th. Laubs fra ca. 1890. En sammenligning mellem de to melodier giver et tydeligt indtryk af den forandring, som Laub indførte. Hoffmanns melodi er præget af en lang traditions afklarethed med dens både rytmiske og melodiske sekvenser.

Laubs melodi

Laub går i sin inspiration tilbage til reformationstiden, hvor salmemelodier ofte forholdt sig friere til rytmen, havde enklere harmonisering og lå tættere på dansen.  

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Hil dig, frelser og forsoner

Nr. 279 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig

I Højskolesangbogen er to melodier valgt: 

  • C.C. Hoffmanns fra 1878
  • Thomas Laubs fra 1890

Teksten er skrevet i 1837. Forlægget er Arnulf Louvains Salve mundi salutare. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jens Grøn.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.