Her står jeg hver aften på "risten"

Baggrund Liv
Her står jeg hver aften på "risten"

Sangen er skrevet til Apollorevyen i 1936. Manden på risten står ved bagindgangen til en restaurant sammen med de andre fortabte og udstødte, der må nøjes med at nyde lyset, varmen og duftene på afstand. I Højskolesangbogen er midterste vers af tre udeladt, og fortælleren fremstår derfor anonym. Det gør det lettere at relatere til nutidens fortabte.

Revytraditionen er over 150 år gammel

Kort efter treårskrigens afslutning i 1850 blev der for første gang spillet revy i Danmark. Det er altså en over 150 år gammel tradition. Revyens bestanddele er sketcher, dansenumre, vandede vittigheder og viser. Ingen af delene er forudbestemt til at have lang levetid, men enkelte får det alligevel.

Læs mere om den danske revys historie

Aage Steffensen skrev sangen til Apollorevyen

Manden på risten blev skrevet af Aage Steffensen til Apollorevyen i 1936. Der blev den fremført af skuespilleren Carl Alstrup. Apolloteatret var under forskellige navne og med enkelte afbrydelser i drift fra 1918 frem til 1958.

Den manglende midterste strofe

Originaludgaven havde tre strofer, men både højskolesangbogen og andre sangbøger har udeladt den midterste. Her får sangens ”jeg” ellers navn (han hedder Jensen) og giver udtryk for sin musiksmag: Han har kun foragt tilovers for den musik, der lyder inde fra den restaurant, hvis rist han står på for at få lidt varme og duften fra køkkenregionerne. Der er piger i Singapore lyder det inde fra Wivex’ danseorkester. Det har ingen interesse. Når de spiller Schubert, er det en helt anden sag.

Anonymiseringen gør det lettere at relatere til "jeget" i nutiden

Når disse oplysninger udelades, bliver ”jeget” mere anonymt, og vi får lettere ved at associere til nutidens fortabte eller udstødte, hvilken rist de så ellers befinder sig på.

Intet liv uden lugtesansen

På risten ved restaurantens bagindgang nyder nogle mænd lyset, varmen, musikken og duften af lam og bøf og andre lækre retter. Andet har de ikke at leve af. Da Johansen en dag mister lugtesansen, dør han naturligvis af sult. Sådan er livets gang, siger visens fortæller ganske nøgternt; men det var jo heller ikke ham det gik ud over. Denne gang!

Himlens rist venter

Og nu er Johansen så i Himmerig, og fortælleren funderer over, om forplejningen deroppe er bedre end hernede på Vesterbro. Han er så ydmyg, at han slet ikke regner med at komme indenfor, men at han også ved himmelkroen må nøjes med at stå på risten.  

 

Her står jeg hver aften på "risten"

1. Her står jeg hver aften på "risten",
mens jeg kigger på Vesterbro.
Jeg nyder det flammende neonlys,
uden ophold fra seks til to.
Jeg har det omtrent som de rige,
jeg er hver nat på "restaurant".
Man godt på en måde kan sige,
at jeg er såd'n en slags "gourmant".
Jeg har med de ædlere dele
ej vrøvl som en anden grosser'.
Min mave kan tåle det hele
og lidt til og meget mer'.
Jeg napper "fasanen" i flugten
efter "bøffen", min yndlingsret,
jeg får aldrig andet end lugten,
men af den kan man godt bli' mæt.
Mens de derinde nedsvælger bourgogne og bordeaux,
blir jeg beruset af luften fra Vesterbro.

2. I går fik vi "lam i asparges".
Om det smagte? Det'r ikke ord't.
Et eventyr var osse ribbenssteg'n
indirekte fra varmebord.
Den ville ha' glædet Johansen,
i november han skred gedulgt.
Han misted' en dag lugtesansen,
så han ebbede ud af sult ...
Jeg sad ved hans leje på selve
den aften da feberen kom.
Skønt han havde 47,11
så lå han og talte om
de dejlige nætter på risten,
nå, men sådan er livets gang.
En skønne dag udløber fristen,
og man synger sin sidste sang.
Nu gad jeg vide om risten ved Himmeriges kro
kan være bedre end risten på Vesterbro.

Ordforklaringer

1.2   Vesterbro: københavnsk kvarter. Restaurant Wivex lå på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade.

2.11 47,11: et dengang meget kendt parfumemærke. Som feber et godt stykke over det dødbringende.

                                  

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Michael Carrs melodi

Komponisten Michael Carr levede i første halvdel af det 20. århundrede og er komponisten bag mange populære engelske sange. Melodien til Manden på risten findes da også med helt andre engelske tekster, men ingen af disse synges mere. 

En revymelodi skal først og fremmest præsentere teksten og tilbyde et sangbart refræn. Begge dele er opfyldt i Michael Carrs melodi.

Melodien er vanskelig som fællessang

Der er noget talesang over melodien, som gør den vanskelig til fællessang, og her kan man med fordel prøve at spille melodien som swing.

Den slutter med et gentaget sangbart – nærmest sentimentalt – oktavspring til den lange højtone på ”Mens de derinde …”. Hvor sangen er nøgternt fortællende, høres i refrænet en længsel – selv efter det, man bød 1930-ernes arbejdsløse: luftfrikadeller og vindsteg.                                          

Fakta om Her står jeg hver aften på "risten"

Nr. 109 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Aage Steffensen

Komponist: Mich Carr

Manden på risten er skrevet til Apollorevyen i 1936. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Kurt Juul og melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.