Her er en sang om en mand, der hedder Larsen

Baggrund Liv
Her er en sang om en mand, der hedder Larsen
Kjeld Abells eget fortæppe til uropførelsen af »Melodien, der blev væk«

Sangen om Larsen er fra skuespillet Melodien der blev væk. Hovedpersonen er kontormanden Larsen, der har mistet livsmodet og føler sig fremmedgjort i det ingenmandsland mellem de sociale klasser, han befinder sig i. Løsningen er det solidariske fællesskab med alle de "andre Larsner". Den jazzede melodi tager udgangspunkt i 30'ernes Kabaret-stil.

Sangen er fra Melodien der blev væk

Sangen om Larsen indgår i Kjeld Abells skuespil Melodien, der blev væk, der med stor succes havde premiere på det københavnske teater Riddersalen i 1935. Stykket har undertitlen Larsens komedie i 21 billeder og er en revykomedie med en lang række brogede indfald i komposition og scenografi, bl.a. med inspiration fra Bertolt Brechts tidlige scenestykker Laser og pjalter og Mahagonny.

Ud over Kjeld Abells replikker rummer stykket en række sange med tekst af litteratur- og musikhistorikeren Sven Møller Kristensen og musik af Bernhard Christensen og Herman D. Koppel – et ungt trekløver hvor alle befandt sig i tyverne.

Larsen har mistet melodien

Sangen bliver sunget to gange i stykket: I begyndelsen synges strofe 1-4 som en slags prolog – og senere synges strofe 5-8. Den præsenterer hovedpersonen, kontormanden Larsen, der har mistet livsmodet (”melodien”) og føler sig lille i det store fremmedgørende samfundsmaskineri. Han befinder sig i et ingenmandsland mellem de sociale klasser. Han er det, man i samtiden betegnede som ”flipproletar” (dvs. en kontor- eller butiksansat, der er pæn i tøjet, men ikke har bedre løn- og arbejdsforhold end arbejderne).

Den udsigtsløse tilværelse 

Larsen nærer drømme om at gøre karriere og få sit eget hus med have, bil m.m. – ”men det blev kun til to vær’lser og kammer/ og en cykel og en bus, når det var regn”, lyder sangens triste budskab (strofe 6.3-4). Vi befinder os midt i 1930’ernes store krise med lave lønninger og lange arbejdsløshedskøer. Larsens tilværelse er temmelig udsigtsløs, hvilket understreges af omkvædet.