I Synnerjylland, dér er æ føjt

Baggrund Norden
I Synnerjylland, dér er æ føjt

Karsten Thomsen skrev på syngende Frøslev-dialekt og er derfor af mange kendt som Sønderjydernes digter. Denne vuggevise skrev han til sin egen søn, mens området, hvor de boede, var under tysk myndighed. Perioden var kendetegnet ved kampen mellem det danske og tyske sprog, og spørgsmålet var, hvilket sprog sønnen ville vokse op med? Thorvald Aagaards melodi indfanger vuggevisens eftertænksomme stemning.

Karsten Thomsens er kendt som Sønderjydernes digter

Karsten Thomsen hører ikke til de højt besungne navne i dansk litteratur. Men man kan høre ham omtalt som ”Sønderjydernes digter” – fordi han skrev på et gedigent sønderjysk Frøslev-mål, fordi han skrev så almindelige mennesker kunne forstå det, og fordi han var med i den dramatiske historiske fase, hvor det var et afgørende spørgsmål i landsdelen, om man talte dansk eller tysk.

Forfatteren oplevede kampen for det danske sprog i sin egen opvækst

Thomsen blev født i Bov sogn i 1837 og havde som dreng fået et uforglemmeligt indtryk af kampen mellem dansk og tysk ved at følge slaget ved Bov 9. april 1848, en af de første store træfninger i krigen 1848-50. Så da pastor Beck i Hanved i 1851 spurgte Karsten, om han ville konfirmeres på dansk eller tysk, svarede drengen klart og tydeligt:

Æ tænker, de bedst vi blyvr ve de dansk.

 

Og som han talte, sådan skrev han. På det sønderjysk han var vokset op med, og som han brugte som bonde og som indehaver af Frøslev Kro.

Det sønderjyske blev en del af dialektdigtningen

Den særlige historiske dramatik i Sønderjylland skal dog ikke overskygge, at Karsten Thomsen i et litterært perspektiv var med til at melde landsdelen ind i den jyske dialektdigtning som St. St. Blicher efter flere tilløb havde åbnet længere mod nord med pionerarbejdet E Bindstouw i 1842.

Vuggevisen er skrevet til Thomsens egen søn, Jens

I Synnerjylland … er skrevet, da den sprogbevidste konfirmand selv var blevet far. Det er en vuggevise til den ti uger gamle Jens, der naturligt nok ikke bruger ord endnu. Men når han kommer til det, bliver det så dansk, som hans far synger, eller tysk, som magthaverne vil søge at påtvinge ham? For efter den danske sejr i treårskrigen kom det store nederlag i 1864, grænsen rykkede op til Kongeåen, og Karsten Thomsens hjemstavn kom under tysk myndighed. Så skal Jens synge dansk, eller skal han synge tyskernes viser?

I Synnerjylland, dér er æ føjt


1. I Synnerjylland, dér er æ føjt,
dér hær æ hjemm,
dér gik min vugg i e kaklownskrog,
å en trimm,
dér sad min mor ve' mæ o sång,
ò øwwer e vugg et uro hång
ve' e lowt i en krahm ò dingelt.

2. Dér red æ å min farfars knæ
frem ò tebahg,
ò æ kund' vihs, hvor stor æ vår,
ò klapp' en kahg.
Æ krøwlt omkring, te æ kund' stå,
ò stoj sålæng', te æ kund' gå
omkring ò fold i e dørnsk.

3. I oldfars stol min oldmor såd,
ò hun fortohld'
mæ manne ting, som æ skjuld' hows
ò vel behohld'.
om Holger Danskes styrk ò mawt
ò om kong Volmars ville jawt,
om underjors, ell'folk ò nisser.

4. De vår vand å min møll', men så vahr
de intens læng',
før æ fik en fiffel ò skuld' i skol'
me' di anner dreng'
Tysk skuld' æ løjs; men lidt æ lær',
nej hjemm' der vår de møje bær',
der sång æ oldmos visser.

5. No er æ gywt ò sirrer sjel'
her ve' e vugg',
lil Jens er i'en, ò han gær no
i sin tiend'ug'.
Guj véd, hven han vejs te en gång,
om han skal syng som æ no sång
andr syng e tyskes visser.

Ordforklaringer

1.4   trimm: tremme

1.7   krahm: krampe, krog

2.7   fold: faldt

2.7   e dørnsk: dagligstuen

3.1   oldfar, oldmor: bedstefar, bedstemor

3.3   hows: huske

3.4   behohld: lægge på sinde

4.1   vahr de intens læng: det varede ikke længe

4.3   fiffel: læsebog

4.5   løjs: læse

4.6   vår de møje bær: var der meget bedre

5.3   gær: går, er nu

5.5   hven han vejs te: når han vokser op

5.7   andr: eller

Thorvald Aagaard står bag den rolige melodi 

Thorvald Aagaards rolige melodi fanger med sin opbremsning i 2. og 4. linje fint den eftertænksomme stemning i vuggevisen.           

Fakta om I Synnerjylland, dér er æ føjt

Nr. 363 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: Karsten Thomsen, 1876 

Melodi: Thorvald Aagaard, 1940

"Vugg-vihs" (Frøslev-dialekt)

Artiklen er skrevet af Finn Slumstrup

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.