I skyggen vi vanke

Baggrund Året
I skyggen vi vanke

Adam Oehlenschläger debuterede i starten af 1800-tallet med digtsamlingen Digte og bragte dermed romantikken til Danmark. Digtsamlingen indeholder blandt andet det lyriske læsedrama Sanct Hansaften-Spil, som denne sang er en del af. I sangen hører vi om sankthansurten, der ifølge gamle myter kan læses som et varsel om fremtiden. Både Thomas Laub og Carl Nielsen har skrevet melodier til teksten, og de meget forskellige melodier bringes begge i Højskolesangbogen.

Oehlenschläger bragte romantikken til Danmark

I december 1802 udkom den 23-årige Adam Oehlenschlägers store samling Digte – med årstallet 1803 på titelbladet; og med den kom den nye litterære bølge i Tyskland, romantikken, her til landet i dansk udgave.

Adam Oehlenschläger

De rationelt tænkende konfronteres med poesiens eventyrlige univers

Det mest kendte digt i Oehlenschlägers debutbog er Guldhornene, et programdigt der stiller romantikkens forventninger til en større og mere poetisk livshorisont op over for det nye borgerskabs fornuft og nyttemoral. Sådan er det også i den længste tekst i Digte, det lyriske læsedrama Sanct Hansaften-Spil  – ”det lette Spil, / som flygtig Phantasie har sammenföiet”, hedder det i prologen, hvor læseren inviteres til her på årets længste dag at forlade ”Byens dorske Taage” og følge med til Dyrehaven nord for København – og dermed også til Dyrehavsbakkens markedsplads. Herude konfronteres det rationelt tænkende borgerskab med eventyrets og poesiens univers, med romantikkens forestillinger om tilværelsens dybder, som kun den uhæmmede fantasi kan danne sig billeder af.

I skyggen vi vanke


1. I skyggen vi vanke
blandt lysgrønne strå,
sankthansurt vi sanke,
hvor blomsterne stå.
Pæne lille urt
står så rent og purt,
står så frisk og grøn,
uformærkt i løn.

2. Blandt køkkenets række
vi hensætte den,
fra trælistens sprække
den snor sig da hen.
Hvis den fæster rod,
bli'r vor skæbne god.
Dør den på sit sted,
ak, da dø vi med.

3. Da ikke vi kommer
så glade, så fro,
her følgende sommer,
når blomsterne gro.
Hist, hvor korset står,
hist på kirkegård
blege ligge vi.
Da er det forbi!

4. Sankthansurt vi sanke,
hvor blomsterne stå,
blandt stammer så ranke,
blandt lysgrønne strå.
Pæne lille urt
står så rent og purt,
står så frisk og grøn,
uformærkt i løn.

Pigerne i skoven er sangens "vi"

Adam Oehlenschlägers præsenterer i en kombination af poesi, ironi og parodi en mangfoldighed af mennesketyper i Sanct Hansaften-Spil. Blandt de mange stemmer i denne komplekse tekst, herimellem planter, fugle og ånder, møder vi Pigerne inde i Skoven – det ”vi” der taler i I Skyggen vi vanke.

Digtet udtrykker en romantisk forestilling om ånden i naturen

I skyggen vi vanke er et af de digte i Sanct Hansaften-Spil som udtrykker den romantiske forestilling om ”ånden i naturen”: Folketroen, der har tillagt sankthansurten egenskaben som varsel, får i sin sammenhæng her en dybere betydning. At mennesket er en del af et universelt, organisk kredsløb, understreges af vers tre, hvor pigerne peger på ”her”, det sted hvor de nu står, og ”hist”, der hvor kirkegården er.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.3   sankthansurt: en vildtvoksende stenurt, hvis navn stammer fra den tradition som omtales i vers to: Ved sankthans kan man sætte en nyplukket urt i en sprække i et bræt indendørs og tage varsler af, hvad der sker med den

1.8   uformærkt i løn: ubemærket i det skjulte

2.1   række: tallerkenrække

Både Laub og Nielsen skrev melodi til sangen

Fra 1915-samlingen af En snes danske viser stammer melodierne til I skyggen vi vanke. Både Thomas Laub og Carl Nielsen insisterede på at få deres melodi med i samlingen. De er meget forskellige, hvilket til dels kan forklares ved, at Laubs melodi er tænkt til fællessang, mens Nielsens melodi er skrevet til en solistisk udførelse – en duet for to sopraner – som en del af musikken til Sct. Hansaften-Spil

Melodierne er vidt forskellige

Laubs melodi er let tilgængelig med et beskedent toneomfang (en oktav), den er stort sets uden spring og har rolige fjerdedelsbevægelser. Nielsens melodi udfordrer langt mere med sit store omfang (oktav + kvart) og monumentale spring (se blot begyndelsen, takt 1-3: sekst – septim – oktav). Til gengæld får vi et fyrværkeri af dramatik og eventyrstemning, der matcher Oehlenschlägers tekst.

Fakta om I skyggen vi vanke

Nr. 315 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: Adam Oehlenschläger, 1803

Melodi: Thomas Laub, 1915 og Carl Nielsen, 1915

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus, melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.