I denne søde juletid

Baggrund Året

Brorson udgav sangen i en samling af julesalmer i 1732, og senere tilføjede han et lovprisningsvers til de seks oprindelige vers. Salmen er et eksempel på senbarok digtning med kraftigt koncentreret billedsprog, og den synges i hele Norden. C. Balles melodi fra 1855 formidler tekstens jubel over, at Gud sendte sin søn ned på jorden.

Sangen er fra Brorsons tid i Tønder

Mens Brorson var præst i Tønder, 1729-37, udgav han i 1732 Nogle JulePsalmer! Gud til Ære og kristne Sjæle især sin elskelige Menighed til Opmuntring i Hast sammenskrevne af H.A.B, (jf. artiklen til Mit hjerte altid vanker). Efter at Brorson i 1737 var blevet provst i Ribe, udgav han samlingen Troens rare Klenodie i 1739. Her er et lovprisningsvers føjet til de oprindelige seks vers.

Billedsproget er kraftigt koncentreret

Brorsons salme er senbarok digtning med kraftigt koncentreret billedsprog. Den omtales ofte og er anvendt i hele Norden. Således skriver den norske teolog J.N. Skaar i sin salmehistorie (1879), at salmen ”må sættes øverst af Brorsons sange”, og en dansk præst i Flensborg sagde i forrige århundrede, at det lønner sig at lære dansk blot for at kunne synge og forstå denne salme.

Brorson protesterer over julens overdådighed

Som pietist stræbte Brorson efter fromhed og en ren livsførelse, og vers et er en protest mod det grove jule- og solhvervshalløj, der ellers var almindeligt, (jf. Ludvig Holbergs Jule-Stuen, 1724). Kristenhedens oprigtige fornøjelse og forlystelse skal få jorden til at ryste, for Gud sendte sin søn fra himlen ned til menneskene for at hjælpe dem i deres nød. Vi skal juble som jøderne omkring pagtens ark – angst og elendighed skal synges væk i jubel. Budskabet forstærkes i vers syv. Den synges i H.C. Andersens eventyr Det gamle Egetræs sidste Drøm (1858) af taknemmelige søfolk på stranden julemorgen efter en stormfuld nat.

I denne søde juletid

1. I denne søde juletid
tør man sig ret fornøje
og bruge al sin kunst og flid
Guds nåde at ophøje;
ved ham, som er i krybben lagt,
vi vil af ganske sjælemagt
i ånden os forlyste;
din lov skal høres, Frelsermand,
så vidt og bredt i verdens land,
at jorden den skal ryste!

2. En liden søn af Davids rod,
som er og Gud tillige,
for verdens synders skyld forlod
sit søde Himmerige;
det var ham svart at tænke på,
at verden skulle under gå,
det skar ham i hans hjerte;
i sådan hjertens kærlighed
han kom til os på jorden ned
at lindre vores smerte.

3. Vor tak vi vil frembære da,
endskønt den er kun ringe,
hosianna og halleluja
skal alle vegne klinge;
Guds ark er kommen i vor lejr!
Thi synger vi om fryd og sejr,
mens hjertet sig kan røre,
vi synger om den søde fred,
at Helvede skal skælve ved
vor julesang at høre.

4. Gud er nu ikke længer vred,
det kan vi deraf vide,
at han har sendt sin Søn herned
for verdens synd at lide.
Det vorde vidt og bredt bekendt,
at Gud sin Søn for os har sendt
til jammer, ve og våde!
Hvo ville da ej være fro
og lade al sin sorg bero
på Jesu søde nåde?

4. Som natten aldrig er så sort,
den jo for solen svinder,
så farer al min kummer bort,
når jeg mig ret besinder,
at Gud så hjertens inderlig
af evighed har elsket mig
og er min broder vorden;
jeg aldrig glemmer disse ord,
som klingede i englekor:
Nu er der fred på jorden!

5. Og blandes end min frydesang
med gråd og dybe sukke,
så skal dog korsets hårde tvang
mig aldrig munden lukke;
når hjertet sidder mest beklemt,
da bliver frydens harpe stemt,
at den kan bedre klinge;
og knuste hjerter føler bedst,
hvad denne store frydefest
for glæde har at bringe.

6. Halleluja, vor strid er endt,
hvo ville mere klage?
Hvo ville mere gå bespændt
i disse frydedage?
Syng højt i sky, Guds kirkeflok:
Halleluja! nu har jeg nok,
den fryd har ingen lige!
Halleluja, halleluja,
Guds Søn er min, jeg vil herfra
med ham til Himmerige!

Ordforklaringer

1.1   søde: Brorson bruger ‘sød’ om det der tilgiver synd og er i modsætning til den ‘sure’ syndighed

2.1   liden søn: Jesus er menneskesøn af Davids slægt (Matt 1,1)

2.2   og: også

2.5   svart: tungt, svært viger den dog for solen

3.3   hosianna: frels da nu (hebraisk ligesom halleluja: pris Herren)

3.5   Guds ark: pagtens ark, et skrin som for jøderne var symbolet på Guds tilstedeværelse (1 Sam 4.5-8)

4.3   sendt sin søn: ”… således elskede Gud verden, at han gave sin enbårne søn …” (Joh 3,16)

4.7   ve og våde: smerte og ulykke

4.8   fro: glad

5.1   som natten …: selv om natten er sort, viger den dog for solen

5.3   kummer: sorg, smerte

5.7   vorden: blevet

6.3   korsets hårde tvang: lidelsen

7.3   bespændt: nervøs, ængstelig

C. Balle komponerede melodien

C. Balles melodi fra 1855 formidler tekstens jubel med sit meget store toneomfang, den gradvise stigning op gennem ensdannede motiver i linje seks-syv til en kulmination med store spring i linje otte og de festlige ottendedelstoneranker inden det endelige store sekstspring i sidste linje. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om I denne søde juletid

Nr. 224 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: H.A. Brorson, 1732

Melodi: C. Balle, 1855

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.