Hvorfor er lykken så lunefuld

Baggrund Kærlighed

Sangen er skrevet af sangeren og komponisten Karen Jønsson til spillefilmen En fuldendt gentleman fra 1937. Jønsson brød normerne i en ellers mandsdomineret verden ved ikke bare at synge men også både spille og komponere. Trods kritik fra jazzparnasset opnåede hun stor anerkendelse for sine kompositioner, og Hvorfor er lykken så lunefuld blev en veritabel landeplage. I 1992 genskrev Lars H.U.G sangen og gav den dermed fornyet opmærksomhed.

Sangen er fra filmen En fuldendt gentleman

Hvorfor er lykken så lunefuld blev lanceret i 1937 i spillefilmen En fuldendt gentleman, som skulle gøre den landskendt. I filmen kunne man se komponisten selv i rollen som en spillelærer, der sidder ved klaveret og fremfører den efter at være blevet forladt af sin kæreste.

Efterkrigstidens sange var moderne og dansable

Sangen er blot en ud af de talrige sange, der opstod i mellemkrigsårenes Danmark. Trods deres mange indbyrdes forskelligheder var disse i mere eller mindre grad alle ikke blot jazzpåvirkede og dansable, men også storbyorienterede og modernitetsprægede, og efterspørgslen på dem var stor fra revy- og filmindustrien.

Karin Jønsson brød datidens normer

Industrien var næsten fuldkommen mandsdomineret, mens kvinder udelukkende var henvist til at synge eller danse. Også Karin Jønsson var sanger, men i lighed med sin profilerede kollega Grete Hemmeshøj Frederiksen brød hun normerne ved også at være pianist med en egentlig karriere i eget navn. Dertil kom, nok så vigtigt, at Jønsson også komponerede.

Jønssons karriere var hektisk og kort

Hendes kunstneriske karriere var hektisk og vidtfavnende med et virke i både Danmark, Norge og Sverige. Den udfoldede sig i en kombination af at være komponist, pianist og sanger samt i en periode i 1930'erne tillige film- og revyskuespiller. Men hendes alt for tidlige død som kun 33-årig i 1942 betød, at hendes talent kun nåede at blive delvist udfoldet.

Sangene blev landeplager

Især herhjemme opnåede Jønsson trods kritik fra jazzparnasset stor anerkendelse for sine melodier, hvoraf flere af dem – heriblandt I aften, Tante Rikke og Han kommer og banker – blev veritable landeplager, ikke mindst i København. Men det er Hvorfor er lykken så lunefuld, som skulle blive hendes bedst kendte sang.

Hvorfor er lykken så lunefuld

1. Når vi er glade, ler vi,
så er vort liv en leg,
men alt for ofte ser vi,
at lykken går sin vej.
Drømmen om trofast kærlighed
slutter, før selv vi ved.

Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.
Hvorfor dog stole på kærlighed
og hvorfor dog smile derved?
For smilet bli’r tårer, før solen går ned.

Den ven, du tror holder a’ dig,
måske går han fra dig.
Alt det, han gav dig sit ord på,
og svor på, er glemt.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Og ham, som du elsker, hvorfor går han bort?

2. De ord, du hvisked’ til mig,
gik jeg og tro’ de på,
men aldrig mere vil jeg
den samme tillid få.
Alt, hvad jeg har i hjertet gemt,
det har du ganske glemt.

Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.
Hvorfor dog stole på kærlighed
og hvorfor dog smile derved?
For smilet bli’r tårer, før solen går ned.

Den ven, du tror holder a’ dig,
måske går han fra dig.
Alt det, han gav dig sit ord på,
og svor på, er glemt.
Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Og ham, som du elsker, hvorfor går han bort?

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

De banale ord er overbevisende i Jønssons musik

 Hvorfor er lykken så lunefuld
 og hvorfor er glæden så kort?
 og ham, som du elsker, hvorfor går han bort?

Så hjerteskærende kunne ulykkelig kærlighed beskrives, når den som her blev lagt i munden på spillelærerinden i filmen En fuldendt gentleman. På skrift kan de forekomme temmelig banale, men ordene virkede overbevisende, når de blev koblet på Jønssons medfølende melodi, der i tidens stil havde et parlando-præget vers efterfulgt af et melodisk profileret omkvæd.

Melodien lyder som en musikalsk gengivelse af en person

I de to første af de anførte tekstlinjer til omkvædet ("Hvorfor er lykken …") benytter melodien en opadgående to-tonig vending på ordet "Hvorfor" efterfulgt af en kæde af mindre, nedadgående toneintervaller med flere tekststavelser på hver af tonerne.

Det kan næsten lyde som en musikalsk gengivelse af en person, der først kaster sit blik forventningsfuldt på den elskede, hvorefter blikket langsomt, men sikkert bliver slået ned. Forløbet giver da også indtryk af at være en variant af det såkaldte seufzer-motiv med små, melodiske intervaller, der imiterer lyden af suk (deraf navnet). Dette udtryksmiddel har ofte været benyttet i klassisk musik og også populærmusik til at udtrykke smerte eller sorg.

Lars H.U.G. gav sangen en renæssance

Mange år senere, i 1992, lavede Lars H.U.G. en kongenial genskrivning af sangen med den let omskrevne titel ? er lykken så lunefuld. I hans nye melodi til den bibeholdte tekst var ånden fra Jønssons forlæg intakt, om end både de melodiske og stilistiske virkemidler var væsensforskellige. På denne måde fik sangen en genkomst i en ganske anderledes tid end Jønssons egen – og skabte samtidig ny opmærksomhed om den oprindelige version.

Fakta om Hvorfor er lykken så lunefuld

Nr. 467 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: C.V. Meincke, 1936

Musik: Karen Jønsson, 1937 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Henrik Marstal. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.