Hvorfor er lykken så lunefuld
Baggrund
Kærlighed
Sangen er skrevet af sangeren og komponisten Karen Jønsson til spillefilmen En fuldendt gentleman fra 1937. Jønsson brød normerne i en ellers mandsdomineret verden ved ikke bare at synge men også både spille og komponere. Trods kritik fra jazzparnasset opnåede hun stor anerkendelse for sine kompositioner, og Hvorfor er lykken så lunefuld blev en veritabel landeplage. I 1992 genskrev Lars H.U.G sangen og gav den dermed fornyet opmærksomhed.
Sangen er fra filmen En fuldendt gentleman
Hvorfor er lykken så lunefuld blev lanceret i 1937 i spillefilmen En fuldendt gentleman, som skulle gøre den landskendt. I filmen kunne man se komponisten selv i rollen som en spillelærer, der sidder ved klaveret og fremfører den efter at være blevet forladt af sin kæreste.
Efterkrigstidens sange var moderne og dansable
Sangen er blot en ud af de talrige sange, der opstod i mellemkrigsårenes Danmark. Trods deres mange indbyrdes forskelligheder var disse i mere eller mindre grad alle ikke blot jazzpåvirkede og dansable, men også storbyorienterede og modernitetsprægede, og efterspørgslen på dem var stor fra revy- og filmindustrien.
Karin Jønsson brød datidens normer
Industrien var næsten fuldkommen mandsdomineret, mens kvinder udelukkende var henvist til at synge eller danse. Også Karin Jønsson var sanger, men i lighed med sin profilerede kollega Grete Hemmeshøj Frederiksen brød hun normerne ved også at være pianist med en egentlig karriere i eget navn. Dertil kom, nok så vigtigt, at Jønsson også komponerede.
Jønssons karriere var hektisk og kort
Hendes kunstneriske karriere var hektisk og vidtfavnende med et virke i både Danmark, Norge og Sverige. Den udfoldede sig i en kombination af at være komponist, pianist og sanger samt i en periode i 1930'erne tillige film- og revyskuespiller. Men hendes alt for tidlige død som kun 33-årig i 1942 betød, at hendes talent kun nåede at blive delvist udfoldet.
Sangene blev landeplager
Især herhjemme opnåede Jønsson trods kritik fra jazzparnasset stor anerkendelse for sine melodier, hvoraf flere af dem – heriblandt I aften, Tante Rikke og Han kommer og banker – blev veritable landeplager, ikke mindst i København. Men det er Hvorfor er lykken så lunefuld, som skulle blive hendes bedst kendte sang.