Hvor skoven dog er frisk og stor

Baggrund Året

Sangen stammer fra H.C. Andersens eventyrkomedie om Ole Lukøje, der havde premiere på Casinoteateret i København i 1850. Figuren Ole Lukøje er inspireret af den tyske fortælling om Der Sandmann, der kommer om natten og drysser sand i børnenes øjne, så de bliver søvnige. Hvor skoven dog er frisk og stor optræder i forestillingen og minder os om, at vi skal sætte pris på ungdommen og kærligheden. Den tyske folkemelodis tonespring og variationer giver sangen et kunstfærdigt anstrøg.

Sangen stammer fra H.C. Andersens Ole Lukøje

1. marts 1850 havde det nyoprettede folkelige Casinoteater premiere på Ole Lukøie. Eventyr-Comedie i tre Acter. Stykket blev en succes og i alt blev opført 117 gange. I Mit Livs Eventyr skriver H.C. Andersen om sin glæde over stykkets positive modtagelse hos ”Menigmand, som man kalder den Fattige”. En fattig håndværker stod en aften med tårer i øjnene, greb digterens hånd og takkede ham.

De ord vare mig mere end den meest glimrende Anmeldelse.

H.C. Andersen

 

Med disse ord i selvbiografien hentyder H.C. Andersen til sin konflikt med de toneangivende kritikere, der vanskeliggjorde hans drøm om succes ved Det Kongelige Teater.

H.C. Andersen

Eventyrkomedien er inspireret af en tysk fortælling

Karakteristisk nok er det en eventyrkomedie, der giver H.C. Andersen den længe ventede succes som dramatiker. Det var genbrug af stof, som han nogle år tidligere havde bearbejdet i Eventyr, fortalte for Børn. Ny Samling. Tredje Hefte 1842. Forestillingen om et væsen, der ved sin ankomst gør børn søvnige, er lånt fra tysk, og Andersen har i et brev til den svenske komtesse Mathilda Barck peget på, at skikkelsen svarer til Der Sandmann, som kendes fra E.T.A. Hoffmanns eventyr.

Man skal glæde sig over ungdommen og kærligheden

I stykket var indlagt en række sange, og af dem blev især Hvor skoven dog er frisk og stor meget populær. Stykket blev opført midt under treårskrigen, og sangen er en opfordring til at glæde sig over ungdommen og kærligheden, mens tid er. Som på et guldaldermaleri fra samme tid oprulles et billede af det unge par i den danske bøgeskov. Den truende verden ligger uden for dette afgrænsede univers, og altså ligger sangen inden for den danske biedermeiertradition.

Hvor skoven dog er frisk og stor


1. Hvor skoven dog er frisk og stor,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
Skovmærker der og jordbær gror,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
I træets bark er mærke sat,
der så jeg dig en måneklar nat.
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.

2. I måneskin er smukt at gå,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
i skov ved solskin ligeså;
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
af kukkeren jeg vide får,
hvor mange kys og leveår.
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.

3. Gør ikke verden dig for tung,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
husk på, du er kun én gang ung;
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
skovmærker gror, og jordbær gror,
og kukkeren véd når og hvor.
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.

Nogle få af H.C. Andersens digte kender vi stadig

Sangen hører til den relativt lille gruppe digte af H.C. Andersen, der har overlevet og stadig er kendt. Gruppen rummer desuden så forskellige digte som debutdigtet Det døende barn, Hist hvor vejen slår en bugt, I Danmark er jeg født og Jylland mellem tvende have.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.1   skovmærker: vilde blomster, også kaldet bukkar

2.4   hvor mange …: Ifølge overleveringen viste antallet af gøgens kuk de unge, hvor mange kys de havde til gode – de ældre, hvor mange år de havde tilbage.

Sangen synges på en tysk folkemelodi

Komponisten H.C. Lumbye havde lavet musik til komedien, men den blev aldrig opført med Lumbyes musik. Den kendte melodi er derimod en tysk folkemelodi der i sin enkelhed understreger det folkelige, men med små variationer og spring i melodien giver sangen et kunstfærdigt anstrøg.           

Fakta om Hvor skoven dog er frisk og stor

Nr. 313 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: H.C. Andersen, 1850

Melodi: Tysk folkemelodi

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Karin Esmann Knudsen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.