Hvis jeg kunne synge

Baggrund Kærlighed

Janus Djuurhus var en af Færøernes største poetiske begavelser i det 20. århundrede. Hans digtning tematiserer bl.a. erotik, færøske nationale ambitioner, ensomhed og eksistentiel hjemløshed. Han var romantisk skønhedsdyrker, men også en splittet sjæl. Denne splittelse skinner igennem i digtet, der handler om kærligheden i et konfliktfyldt forhold. Stanley Samuelsen har komponeret melodien, der kom til ham af sig selv, mens han læste digtet.

Djurhuus var Færøernes største poetiske begavelse

Digtet Um eg kundi kvøðið (Hvis jeg kunne synge) kom på tryk i et færøsk juletidsskrift i 1904. I august samme år var digteren blevet gift med en færøsk lærerinde, den smukke og statelige Anna Christiansen. Jens Henrik Oliver (kaldet Janus) Djurhuus (1881-1948) var vel Færøernes største poetiske begavelse i det 20. århundrede.

Digtningen dyrkede nationen, skønheden og sproget 

Tematisk omfatter Djurhuus’ digtning bl.a. erotik, færøske nationale ambitioner, ensomhed og eksistentiel hjemløshed. Han var romantisk skønhedsdyrker og til en vis grad symbolist. Djurhuus var en tvivler, men på ét punkt tvivlede han ikke: Han elskede det færøske sprog og troede fast på, at det ville overleve. Som menneske var han i øvrigt farverig og karismatisk, til tider også sarkastisk og vittig, og rundt om hans person opstod et utal af historier og anekdoter.

Djurhuus var en splittet sjæl 

På mange måder var Djurhuus en splittet sjæl, og ud over at han og hans hustru i en periode levede adskilt, Djurhuus i København og hans kone på Færøerne, var ægteskabet præget ikke bare af længsel og forelskelse, men også af disharmoni og konflikter. Ægteskabet endte med skilsmisse i 1929.

Teksten handler om kærligheden i et konfliktfyldt forhold

Digtet Hvis jeg kunne synge bærer præg af denne baggrund og genspejler dualiteten i hans personlighed og digtning. Anskuet på én måde er det en subtil tekst om et konfliktfyldt forhold. Digtets to poler er sommer og blomster, vinter og snedriver.

Digteren udtrykker et ønske om at græde

Digteren udtrykker ønsket om at græde, så sneen smelter, kærlighedens blomster springer ud, og en ny sommer opstår. Men ønsket er ikke formet som noget reelt, men, som ordet “hvis” viser, som en mulighed eller noget konjunktivisk. Anskuet på en anden måde er digtet en øm kærlighedserklæring, og som en sådan opfattes det vel af de fleste læsere eller tilhørere.

Digtets fjerde vers indgår ikke i sangen.  Det siger direkte oversat “Græde frem de blomster, forsvundne under sneen, elskede, de dufter, de nærede hjerteblod”.

Hvis jeg kunne synge

1. Hvis jeg kunne synge
så længselen fandt vej
alle hjertets sange
||: min elskede til dig :||

2. Hvis jeg kunne græde
i en nattestund
alt mens gode guder
||: de skænked’ dig en blund :||

3. Græde stille længe
til natten er forbi
mellem sneens driver
||: græd jeg dig en sti :||

4. Hvis jeg kunne hviske
så du hørte mig
sommerens smukke blomster
||: græd jeg frem til dig :||

5. Hvis jeg kunne mildne
din melankoli
så dit øje lyste
||: vint’ren er forbi :||

Stanley Samuelsen står bag melodien

Stanley Samuelsen, der har skrevet melodien til digtet, er født 1951 i Fuglefjord på Færøerne. Som 19-årig flyttede han til Danmark, og han fortæller, at Føroya Fólks Sangbók (den færøske pendant til Højskolesangbogen) var en af de få ting, han havde med sig, da han flyttede. I Danmark spillede han musik i forskellige bands i mange år, indtil han stiftede familie midt i firserne.

Melodien blev til under læsning af digtet

”At blive far fik mig til at tænke over, hvor jeg kommer fra, så det var bl.a. det, der satte mig i gang med at synge de færøske sange, også for mine børn når de som babyer lå på et tæppe og hyggede sig eller skulle sove. Om aftenen når børnene sov, og min kone var på arbejde som sygeplejerske, sad jeg ofte med min guitar og bladrede i Føroya Fólks Sangbók og spillede de sange, jeg kendte. Nogle af de digte, jeg ikke kendte, lavede jeg min egen melodi til. Um eg kundi kvøðið var en af de første melodier, jeg lavede, og med det digt blev min interesse for Janus Djurhuus vagt ... Melodien kom helt af sig selv, ud af ordene. Da jeg havde læst digtet til ende, var melodien færdig. Jeg husker det tydeligt. Sangen er blevet min mest populære uanset hvor i verden, jeg spiller. Den kaldes Faroese Lovesong, når jeg spiller uden for norden.”

Fakta om Hvis jeg kunne synge

Nr. 462 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: J.H.O. Djurhuus, 1904

Melodi: Stanley Samuelsen, 1986

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Borgny Brünings-Hansen og Hanus Kamban. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.