Hvad vindes på verdens vidtløftige hav
Baggrund
Tro

Livet går op og ned og er ikke altid en dans på roser. Som mennesker navigerer vi på bedste vis igennem det uden at vide, hvad fremtiden bringer. Med alvor beskriver Ambrosius Stub dette i sin sang om livets sejlads på det vidtløftige hav, hvor kun to havne er kendte, nemlig den vi forlader, når vi fødes, og den vi lægger til i, når vi dør.
Ambrosius Stub var først og fremmest han digter
Næsten ingen af Ambrosius Stubs digte blev trykt i hans levetid, så de lader sig som regel ikke tidsfæste. Heller ikke hans forskellige opholdssteder kan dateres nøjagtigt.
Som fattig husmandssøn kom Stub fra Fyn til Københavns Universitet i 1725. Han skulle vise sig at blive en alsidig mand: student (ti år uden at tage eksamen), gårdejer (tre år), sagfører (når der var brug for ham), sekretær, regnskabsfører og musikant. Aldrig blivende og altid afhængig af småjobs og sin evne til at underholde dem, der var højere på strå. Endelig sluttede han som en forhutlet lærer i Ribe, hvor han boede fra 1752 til sin død i 1758. Men først og sidst: digter.
Digterens erfaringer fra søen som smugler for baronen
Når Stub i denne sang, som nok er skrevet før tiden i Ribe, tager os med til søs, kan han tale af personlig erfaring. Han var i perioder ansat på Valdemars Slot på Tåsinge, og der stod han blandt meget andet for smugleriet mellem Tåsinge og Ærø for sin chef, baron Niels Juel, en sønnesøn af søkrigeren af samme navn.