Hvad tænker Ingrid på

Baggrund Liv

Musiker Tue West og forfatter Mads Eslund, der begge har arbejdet som højskolelærere, står bag denne atypiske højskolesang. Som en musisk kortfilm følger vi Ingrid, der bevæger sig gennem det regnvåde København i myldretiden, mens tankerne om forholdet, forventningerne og fremtiden fylder hendes hoved. Melodien og teksten spiller sammen, idet melodiens mange gentagelser underbygger fornemmelsen af en hverdag, der går i ring.

Sangen er som en musisk kortfilm

Denne usædvanlige højskolesang, skrevet af to højskolelærere, fungerer mest af alt som en musisk kortfilm, der udspiller sig hen over nogle minutter en våd hverdagseftermiddag i København. Sangens titel er samtidig et spørgsmål: ”Hvad tænker Ingrid på”? Og teksten er svaret på netop det spørgsmål.

Hvad er Ingrids hoved fuldt af?

Ingrid tænker på mange ting, og måske for meget. Lige nu på en episode, der fandt sted imellem hende og kæresten Asger. Og det pokkers i, at Ingrid ikke kan huske præcis, hvordan ordene faldt. Men på den måde handler hele sangen også om noget, der ikke sker i virkeligheden. Det er netop en konflikt og en kortfilm, der ene og alene udspiller sig i Ingrids hoved. Ingrid og Asger har fantasiskænderier i mangel af bedre – nemlig rigtige skænderier.

Skammen gør os indesluttede

Kortfilmen begynder i det tidstypiske problem, skammen. Når vi skammer os, lukker vi ned for sproget og bliver indesluttede. Når konflikten er overstået eller udsat på ubestemt tid, så gennemspiller vi ofte scenen i vores hoveder efterfølgende for at få skabt det rette udfald af situationen. Vi overtænker problemerne, indtil de til sidst får deres eget liv. Det kulminerer i tredje strofe med sætningen ”For fanden, Ingrid, siger Asger, tænker Ingrid så”. Det er det, Ingrid tænker på, mens hun sidder i S-toget på vej fra Østerport Station.

Hvad tænker Ingrid på

1. Hvad tænker Ingrid på, når hun er midt i myldretid
På Østerport var linje H forsinket,
men hun er nået frem
I går var Asger ikke helt sig selv og lunefuld
Det var, som om han ikke kunne tale sandt,
mon han skammer sig
Hun kan ikke huske, hvad hun har sagt
Han kan ikke huske, hvad han har sagt
Hun vil ikke svare på hans besked,
før hun har fri fra job

2. Kan Asger ikke se, at han har sovet længe nok
Han ligner lidt sin far på måden,
som han godt vil forsvinde på
Men tænker han om Ingrid, at hun altid vil ha ret
Han cykler hurtigt gennem stefansgaderegnen lige nu
Han vil ikke sige, hvad han har tænkt
Hun kan ikke gætte, hvad han har tænkt
Nej, han står og laver mælkehjerter, plat og baristasmart

3. For fanden, Ingrid, siger Asger, tænker Ingrid så
Du ligner lidt en gammel, kønsstereotypisk hønemor
Og sådan kan hun ofte tænke, mange forhold er
Vi lever alt for travlt og egoistisk sammen, det er trist
Hun har aldrig bollet med andre før
Han har aldrig fattet, hvad ansvar er
Men de elsker sikkert hinanden højt alligevel,
ved hun godt

4. På Stefansgade leger børnehaven Yggdrasil
I regntøj springer Carla, Ibrahim og Clive
og Petra rundt
De leger far og mor og mor og mor og far og far
Mens Ingrid tjekker mails, er Asgers kaffestamper
blevet væk
Se, nu kigger solen bag skyen frem
Ingrid, hun har fri klokken kvart i fem
Asfalten er våd, og solen smiler stort, da den kysser den

Vi lever i en tid, hvor vi altid føler, at vi er bagud

Transportmetaforen i sangen er velvalgt. Vi befinder os i myldretiden med en konstant følelse af at være forsinkede. Det er sådan, vi lever, både konkret og eksistentielt. Og på den måde bliver sangen også en samtidsdiagnose: Vi er altid undervejs, i mylderet af mennesker, med en urolig følelse af altid at være bagud. Nærværet forsvinder, og vi er aldrig helt til stede, for i tankerne er vi altid et andet sted. Ikke kun i toget, men også i parforholdet.

”Vi lever alt for egoistisk sammen, det er trist”

Tue West

Helvede er gentagelsen

”Helvede er gentagelsen” stod der på Højskolernes reklameplakater tilbage i 2001. De hang på landets togstationer og sikkert også på Østerport Station, hvor sangen begynder. Men den moderne tragedie er den samme: En mand og en kvinde i et opgør med præcis de kønsstereotyper, som de selv falder i. Asger ligner, til Ingrids frustration, sin far, og hun ligner selv en hønemor. Han vil ikke ud med sproget – hendes tanker flyder over. Hun vil have ret – han vil have fred. Han fatter ikke, hvad ansvar er – hun har brug for at blive bekræftet.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Tekst og melodi hænger uløseligt sammen

Og her finder vi sangens genistreg: Den fortrinlige sammenhæng mellem tekst og melodi. Alt bliver gentaget, eller det man på musiksprog kalder ”sekvensering”. I a-stykket er der i bund og grund kun én melodilinje (sekvens), der blot bliver gentaget med en lille variation. Og det samme gælder i b-stykket: Én melodilinje, der går op og ned to gange for så i tredje gentagelse blot at ende underligt uforløst. Teksten er tung, og akkorderne er komplicerede, men melodien er den samme igen og igen. Præcis som i livet.

Hvad bliver fremtiden til?

På den måde spiller melodien også tilbage på teksten: Bliver det her mon til noget? I sidste vers hører vi om børn, der leger i en tidstypisk børnehave på Nørrebro. Umiddelbart tænker man, at det må være her, Ingrids og Asgers barn sidder og venter på at blive hentet. Men måske har de slet ikke fået børn. Måske leger de bare voksne. Ligesom børnene.

Og her slutter kortfilmen.