Hvad synger du om
Baggrund
Historien
Efter tabet af Sønderjylland i 1864 fik Jens Christians Hostrups digtning en mere alvorlig tone. I teksten 'Lærken' forkynder han et håb om genforening. Hans sange fik stor betydning for den politiske strid i årene efter tabet. Blandt mange melodier er den i dag populære udgave skrevet af Jørgen Petersen.
Tabet af Sønderjylland gjorde stærkt indtryk på Hostrup
I det politiske kampår 1866 skrev Hostrup to af sine væsentligste digte: Lærken og Risbøgen, der begge forkynder håbet om en genforening efter nederlaget i 1864.
Krigen 1864 og tabet af Sønderjylland gjorde et stærkt og vedvarende indtryk på Hostrup, der siden de unge studenterår havde engageret sig i tidens frihedsrørelser og Slesvigspørgsmålet.
Sangen fik stor betydning i den efterfølgende politiske strid
Efter nederlaget fulgte en bitter strid mellem det politiske Venstre og Højre - bondevennerne og godsejerpartiet - om en nødvendig revidering af grundloven. Striden endte i 1866 med en alvorlig svækkelse af det unge demokrati fra 1849 og en sejr til højrekræfterne, der udløste 35 års opslidende politisk kamp (provisorietiden). I den kamp fik højskolen og Hostrups folkelige sange stor betydning.
Jens Christian Hostrup
Hostrups håb om genforening
Hostrups digtning fik efter 1864 i det hele taget større dybde og alvorligere tone, men først og fremmest er det håbet, han vil fastholde og forkynde i sangen. Det var der også storpolitisk baggrund for. Sejrherrerne fra 1864, Østrig og Preussen, var uenige om byttet og Tysklands fremtid. Juni 1866 udbrød der indbyrdes krig, som sluttede med preussisk sejr allerede i august måned. Den franske kejser Napoleon 3. fik som mægler indføjet en ny banebrydende idé i fredstraktaten: Et løfte til Nordslesvig om, at en folkeafstemning senere skulle afgøre befolkningens nationale tilhørsforhold. Det gav nyt håb og tro på en snarlig genforening, hvor engen igen ville ”spættes med rødt og hvidt” (strofe 3).
Digtets mismodige spørgen besvares af lærken
Digtet falder i to afsnit, der indledes med henholdsvis første og fjerde strofe, hvor digteren ud fra tidens mismod spørger, hvad der overhovedet er at synge og drømme om.
Forårets fugl lærken svarer ved at bebude en ny tids komme, hvor det er glæden, der vil ”kranse den danske jord”. Magtgrebet er glippet, duen er sluppet ud af den tyske ørns klo.
Hostrups styrke er at udtrykke sig enkelt og klart
Både som foredragsholder og digter var det Hostrups styrke at kunne udtrykke sig enkelt, klart og ukunstlet, uden at indholdet mistede tyngde. Selv regnede han Lærken for et af sine bedste digte. Det er medtaget i Sange og digte fra tredive år fra 1872.