Hvem skriver Christian Winther om?
Eftertiden har gjort sig spekulationer over, hvem dette digt, Min Skat, er skrevet om. Mon det var den københavnske grossererdatter Alvilda Müffelmann, som digteren var huslærer for, og hvis lokkende og dragende, men samtidig flygtige væsen han dårligt kunne modstå? Eller kronprins Frederiks (den senere Frederik 7.) kommende gemalinde, som han forærede digtet til, da han var hendes lærer og artige oppasser? Eller var det mon præstekonen Julie Werlin, som han var lidenskabeligt forelsket i og senere blev gift med?
Ordene går deres egne vegne i et kærlighedsdigt
Det er forgæves gætterier, for spørgsmålet er, om man kan finde modellen til et kærlighedsdigt. Der behøver slet ikke at være nogen, for det ene ord tager det andet, og efterhånden tegner der sig et portræt, som digteren kun delvis har ansvaret for, fordi ordene går deres egne veje afhængigt af rim og rytme og sætningens syntaks. Desuden er forelskede folk utilregnelige. De ser den elskede med andre øjne end objektivitetens.
Kvinden i digtet er smuk og yndefuld
Christian Winthers digt fremmaner billedet af en smuk og yndefuld ung kvinde, som han er uhjælpeligt betaget af, dog ikke uden humor: ”hun er nysselig og kysselig på mund, hånd og arm.”
Alt ved hende er indtagende: Udseendet, bevægelserne, blikket i øjnene, stemmen, frisuren.
Betagelsen understreges af tempoet
Denne betagelse understreges af det hastige tempo, der lagt ind i digtet med både rytme og rim, korte linjer og korte sætninger, der dog stedvis kæder sig sammen, så man haster videre mod slutningen.
Rimene veksler mellem enstavelsesord: sød/blød, siv/liv og flerstavelsesord: bøjelig/føjelig, nysselig/kysselig, hvilket også medvirker til at give digtet dets hastige puls. Det er, som om han vil nå at sige det hele uden at blive afbrudt. Det er jo ikke den elskede, han taler til, men læseren eller en anden medvider, og vedkommende skal overbevises om hendes skønhed uden afbrydelser eller indvendinger.