Højt fra træets grønne top

Baggrund Året
Højt fra træets grønne top

Peter Faber var egentlig direktør for telegrafvæsnet, men yndede at skrive lejlighedssange i sin fritid. Denne julesang skrev han i 1847 og den fortæller historien om julen i Fabers hjem på Gråbrødretorv i København. Emil Horneman og Peter Faber havde før samarbejdet om sangen Dengang jeg drog afsted. Hvor den første skildrer det politisk anspændte forhold mellem Danmark og Tyskland, er denne julesang et vidnesbyrd om den kulturelle udveksling der fandt - og til stadighed finder - sted mellem de to lande.

Peter Faber var egentlig direktør, men havde talent for sangskrivning

I april 1848 skrev makkerparret Peter Faber og Emil Horneman slagsangen Dengang jeg drog af sted, som er blevet kaldt Danmarks første schlager. Men senere samme år toppede de hitlisten endnu engang med sangen Højt fra træets grønne top. Peter Faber havde studeret fysik hos H.C. Ørsted og blev senere direktør for telegrafvæsnet. Han var den første, der ansatte en kvinde i offentlig tjeneste. Det var telegrafisten Mathilde Fibiger, forfatter og pioner i kvindebevægelsen. Men ved siden af alt dette, havde han altså den hobby at skrive lejlighedssange. Og han havde talent for det.

Peter Faber, 1877

Sangen er skrevet til julen 1847 i Fabers familie

Teksten til sangen er skrevet i julen 1847 og er skrevet som en lejlighedssang. Den reflekterer meget direkte personkredsen i den faberske familie, der samledes juleaften i bedsteforældrenes hjem på Gråbrødretorv i København. Sangen er oprindeligt på otte vers. I Højskolesangbogen er udeladt vers seks og syv, som omtaler spædbarnet William og bedstefaderen. Som lejlighedssang havde Peter Faber i udgangspunktet skrevet teksten til en allerede eksisterende melodi, men efter det tætte samarbejde med Emil Horneman omkring Den gang jeg drog af sted, bad han Horneman om at skrive en originalmelodi til julesangen. Og endnu en gang var der musikalsk bingo.

Højt fra træets grønne top


1. Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen;
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises,
siden skal det spises.

2.Se, børnlil’, nu går det godt,
I forstår at trave,
lad den lille Sine blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet.

3. Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger;
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot tør stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.

4. Anna hun har ingen ro,
før hun får sin pakke,
fi re alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du bli’r mig altfor dyr,
men da du så propert syr,
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?

5. Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik;
du er stærk, og du har mod,
du skal være fændrik:
Hvor han svinger fanen kækt!
Børn! I skylder ham respekt;
vid, det er en ære
Dannebrog at bære.

6. Børn, nu er jeg bleven træt,
og I får ej mere,
moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.

Forholdet mellem Danmark og Tyskland rummer en dobbelthed

Der er grund til at hæfte sig ved forholdet mellem de to sange. Det rummer nemlig nøglen til forståelsen af en dobbelthed i forholdet mellem Danmark og Tyskland i midten af 1800-tallet. I den første sang er der som sagt tale om regulær tysker-bashing. Tyskeren er ganske enkelt fjenden. Han skal have nogen på frakken. Sangen er uforbeholden anti-tysk i sin holdning. Men i det andet tilfælde drejer det sig om juleaften, juletræet, julepynten, gaverne, sangen og dansen. Og alt dette har gevaldig meget med Tyskland at gøre. Det er nemlig rendyrket tysk kulturimport. Stort set hele repertoiret af juleskikke stammer fra vores store nabo mod syd. Den eneste undtagelse er misteltenen, som er et keltisk frugtbarhedssymbol.

Den danske og tyske kultur er i evig udveksling

Forholdet mellem de to sange peger på en betydningsfuld dobbeltbevægelse. På det storpolitiske område var forholdet til Tyskland præget af nationale modsætninger og konfrontation. Men på kulturelle felt har forholdet mellem Danmark og Tyskland været dialogisk – eller med et ord hentet fra kemien ”osmotisk”. De to kulturer diffunderer med hinanden. De står i et udvekslingsforhold til hinanden. Det store paradoks er altså, at det dansk-tyske forhold på det nationale plan foregår med paraderne oppe, medens det på det kulturelle plan har karakter af en omfavnelse.  Den legendariske danske kulturhistoriker Troels Lund har engang udtalt følgende:

”Den eneste gren af historien, hvor man kan tale om sejre uden samtidig at skulle tale om nederlag, er kulturhistorien! Kulturhistorien samler på skatte uden hensyn til ven- eller fjendeforestillinger. Et bygningsværk, en roman, et digt, et maleri, en leg, en dans et musikstykke er en gevinst for menneskeheden, uanset det nationale ophav.”

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien inviterer til dansen om træet

Emil Horneman har i sin melodi medreflekteret den nye skik at danse eller trave omkring juletræet. Tempoet og rytmen appellerer til en lystig kombination af sang og bevægelse. Melodien følger tekstens bevægelse i første vers ved at gå i højden ved ordene ”grønne top.”

Fakta om Højt fra træets grønne top

Nr. 260 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Peter Faber, 1847

Melodi: Emil Horneman, 1848

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Carlsen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.