Hjerte, løft din glædes vinger

Den velkendte julesalme er skrevet i midten af det 17. århundrede i kølvandet på trediveårskrigens voldsomme hærgen. Paul Gerhardt minder os om guds kærlighed i sin salme, hvis melodi bevidner tidens musikalske koraltradition.

Lokalsamfundet led under sygdom og hærgelse efter trediveårskrigen

Paul Gerhardt havde sin præstegerning i Mittenwalde syd for Berlin i årene 1651-57. Byen var blevet plyndret flere gange under trediveårskrigen, hærget af ildebrand og pest, provsten var blevet skudt foran kirkens alter, og antallet af husstande i byen var i denne periode svundet ind fra 245 til 42. 

Paul Gerhardt minder os om guds kærlighed i tunge tider 

I disse år skrev Paul Gerhardt mange salmer som trøst for mennesker i åndelig nød, ofte udsprunget af lidelsens spørgsmål: Hvordan kan en kærlig Gud tillade disse frygtelige ting? Paul Gerhardts svar lød: Hvis Gud ikke elskede os, havde han ikke givet os sin søn. Selv i livets tungeste tider er Guds kærlighed dog en virkelighed. Paul Gerhardt måtte selv træde tunge stier i sit liv; han mistede fire af sine fem børn.

Paul Gerhardt

Oversættelsens forkortelse har beskåret det trøstende budskab

Salmen er oprindelig på 15 strofer forfattet på et kunstfærdigt (trokæisk) versemål, som Paul Gerhardt opfandt og anvendte til hele 10 salmer. Det består af to ensdannede halvdele á fire linjer, der rimer a-b-b-a. C.J. Brandt har fint overtaget versemålet ved sin friere oversættelse til dansk. Han forkortede salmen til ni strofer, som senere blev til syv i Højskolesangbogen, og herved gik salmens trøsterige indhold i nogen grad tabt. Fra og med 18. udgave er salmen yderligere forkortet og bragt i overensstemmelse med formen i Den danske Salmebog 2002.

Salmen kan have forbindelse til katolske juletraditioner

Salmen kan være skrevet til andagt ved julekrybben. En skik i den katolske kirke, der går helt tilbage til det 5. årh., hvor man i julen foran altret opstillede en krybbe med en dukke for at vise, hvordan også Jesus blev født i fattigdom.