Hjerte, løft din glædes vinger

Baggrund Året
Hjerte løft din glædes vinger

Den velkendte julesalme er skrevet i midten af det 17. århundrede i kølvandet på trediveårskrigens voldsomme hærgen. I sangen minder Paul Gerhardt os om Guds kærlighed, og melodien bevidner tidens musikalske koraltradition.

Lokalsamfundet led under sygdom og hærgelse efter trediveårskrigen

Paul Gerhardt havde sin præstegerning i Mittenwalde syd for Berlin i årene 1651-57. Byen var blevet plyndret flere gange under trediveårskrigen, hærget af ildebrand og pest, provsten var blevet skudt foran kirkens alter, og antallet af husstande i byen var i denne periode svundet ind fra 245 til 42. 

Paul Gerhardt minder os om guds kærlighed i tunge tider 

I disse år skrev Paul Gerhardt mange salmer som trøst for mennesker i åndelig nød, ofte udsprunget af lidelsens spørgsmål: Hvordan kan en kærlig Gud tillade disse frygtelige ting? Paul Gerhardts svar lød: Hvis Gud ikke elskede os, havde han ikke givet os sin søn. Selv i livets tungeste tider er Guds kærlighed dog en virkelighed. Paul Gerhardt måtte selv træde tunge stier i sit liv; han mistede fire af sine fem børn.

Paul Gerhardt af Hermann Schwender
Paul Gerhardt

Oversættelsens forkortelse har beskåret det trøstende budskab

Salmen er oprindelig på 15 vers forfattet på et kunstfærdigt (trokæisk) versemål, som Paul Gerhardt opfandt og anvendte til hele 10 salmer. Det består af to ensdannede halvdele á fire linjer, der rimer a-b-b-a. C.J. Brandt har fint overtaget versemålet ved sin friere oversættelse til dansk. Han forkortede salmen til ni vers, som senere blev til syv i Højskolesangbogen, og herved gik salmens trøsterige indhold i nogen grad tabt. Fra og med 18. udgave er salmen yderligere forkortet og bragt i overensstemmelse med formen i Den danske Salmebog 2002.

Salmen kan have forbindelse til katolske juletraditioner

Salmen kan være skrevet til andagt ved julekrybben. En skik i den katolske kirke, der går helt tilbage til det 5. årh., hvor man i julen foran altret opstillede en krybbe med en dukke for at vise, hvordan også Jesus blev født i fattigdom.

Hjerte, løft din glædes vinger

1. Hjerte, løft din glædes vinger!
Over muld
underfuld
englesangen klinger;
hør og mærk de toner søde,
Himlen lydt
melder nyt:
Kristus lod sig føde!

2. Gud, vor Fader, gav i nåde
julenat
os en skat,
herlig overmåde;
for at frelse os af nøden
steg herned
kærlighed,
stærkere end døden.

3. I, som tunge stier træde,
stands og hør:
Her er dør
til den sande glæde;
og i huset inden døre
trøstes ved
slig en fred,
ingen sorg tør røre!

4. Er I fattige og arme,
ind kun stig,
han er rig
og har hjertevarme!
Fyldt af forråd er hans lade,
og han huld
skifter guld,
som gør hjerter glade.

5. Nu, så lad til ham os fare,
mange, få,
store, små
i en samlet skare!
Ingen tør ved rejsen gyse,
Jesu navn
som en bavn
vil på vejen lyse.

6. Priser, brødre! hvor I bygge,
det Guds Ord,
som til jord
kom med liv og lykke!
Genlyd, jul, af toner søde,
som med klang
engle sang:
Kristus lod sig føde!

Ordforklaringer

4.6   huld: gavmild
4.7   skifter guld: deler ud af sin rigdom
5.1   fare: skynde os (til Kristus), jf. Luk 22,29-30, hvor den gamle Simeon kan dø med fred: ”For mine øjne har set din frelse”
5.5   tør: behøver
5.7   bavn: bål som antændtes på et højt sted (bavnehøj) som signal
6.1   Priser: opfordring til lovsang; brødre, hvor I bygge: medkristne, hvor I end bor
6.2   Guds ord: Jesus Kristus, jf. Joh 1,14

Johann Crüger har komponeret flere af Paul Gerhardts tekster

Melodien er komponeret af Johann Crüger (1598-1662), tysk komponist og korleder, der komponerede musik til mange af Paul Gerhardts tekster. 

Middelalderens koraltradition fremgår af harmonierne 

Vi befinder os i den sene middelalders koraltradition, hvor hver meloditone har sin egen harmoni. Det kan let komme til at virke lidt tungt, med mindre man sørger for, at der hele tiden er en god fremdrift i forløbet. På det tidspunkt, Crüger skriver sine melodier, er dur/mol-tonaliteten først ved at finde sin identitet, og derfor oplever vi harmoniske bevægelser, der ikke er logiske for et moderne øre: f.eks. modulationer til d-mol og A-dur. Rytmisk set består versene af to fuldstændig identiske halvdele, der udelukkende gør brug af fjerdedele og halvnoder og også tager fint højde for versenes opbygning af lange og korte linjer. 

Melodien virker jublende

Disse karakteristika fungerer fint sammen med teksten, der har noget af den samme karskhed over sig. Trods tyngden virker melodien jublende - ikke mindst fordi den bygger op til et effektfuldt højdepunkt i 6. linje, hvorefter den lægger sig til ro og afrunder verset.

Fakta om Hjerte, løft din glædes vinger

Nr. 237 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Paul Gerhart, 1653. Oversat af C.J. Brandt, 1878

Melodi: Johann Crüger, 1653

Artiklen er skrevet af Frede Møller, melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere