Herre min gud, vad den månen lyser

Baggrund Aften
Herre min Gud, vad den månen lyser

Gunnar Wennerberg skrev i 1840'erne en række duetter der, ligesom Bellmans sange, søgte at dække et behov for at have noget at synge. Sangen bærer egentlig titlen En månskensnatt på Slottsbacken, og giver en intens beskrivelse af staden Uppsala en frostklar vinternat. I Højskolesangbogen er der kun medtaget tre af de oprindelige elleve vers, hvori vi hører beskrivelsen af himlen, slottet og domkirken. Wennerberg skrev selv melodien med referenece til samtidens tyske opera- og svenske sangkompositioner.

Wennerbergs skrev en række højstemte duetter

I 1849 var H.C. Andersen på sin rejse i Sverige nået til Uppsala; her hørte han Gunnar Wennerberg synge duet med en ven. Han noterede om sangkredsen Gluntarna, at viserne var lidt ligesom Bellmans, ”blot lidt højere i udtrykket”. Nok drikker sangenes to agerende lige så meget som figurerne i Bellmans digte, men i elskov går de lidt forsigtigere til værks. Magisteren og studenten står socialt hævet over de fallerede håndværkere og værtshusmusikere, der befolker Fredmans epistler. Tiden er en anden end 1760’erne, stedet ganske anderledes end det forhutlede Stockholm.

Værket er skrevet for at dække et behov for at synge

Men Wennerbergs Gluntarne er alligevel utænkelig uden Bellman og udsprunget af det samme behov for at have noget at synge. I 1840’erne var studenterne fortroppen i samfundsudviklingen, også på det musikalske område: De dannede kor og ensembler. Wennerberg var medlem af en sekstet, og da fire af dens medlemmer fik eksamen og flyttede fra Uppsala, skrev Wennerberg disse duetter. De blev udgivet i 1849 og fik med det samme succes i hele Norden.

Herre min gud, vad den månen lyser


1. Herre min Gud, vad den månen lyser,
se, vilken glans ut över land och stad!
Himlen är klar och var stjärna myser
vänligt emot oss ner och vinkar glad.
Där fl ammar Sirius, där Orion,
där plaskar Svanen i eterns bad.
Herre min Gud, vad den månen lyser,
se, vilken glans ut över land och stad!

2. Högt opp i slottet varenda ruta
blixtrar, som vore den en ädelsten.
Tänk dig vid tornet en prins med luta,
fl addrande lockar och Charmanta ben!
Och i ett fönster Cecilia Wasa,
bländande skön uti månens sken.
Högt opp i slottet ...

3. Hög och förklarad i månens strimma
kyrkan sig reser över träd och hus!
Märk vid dess fot vilken nattlig dimma
och vid dess spetsar vilket härligt ljus!
Gloria Deo in excelsis!
Nog är det klent här i jordens grus.
Hög och förklarad ...

En beskrivelse af Uppsala

En månskensnatt på Slottsbacken giver en intens beskrivelse af staden Uppsala; magisteren og studenten står en frostklar vinternat og nyder udsigten fra Slotsbakken og kommenterer de enkelte fikspunkter, historier der knytter sig til stedet osv. Højskolesangbogen har kun medtaget tre dele: himlen, slottet og domkirken, mens parken, badehuset, byens værtshuse og de tre gravhøje i Gammel Uppsala er udeladt; af duettens 11 vers har vi kun et, to og ni. Det snævre udvalg gør sangen endnu ”højere i udtrykket”. Cecilia Vasa (1540-1627) var datter af Gustaf Wasa og havde en affære med en prins – det foregik dog på slottet i Vadstena, derfor foreslår studenten: Tænk dig ved tårnet …

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.3 myser: smiler (velvilligt)

1.5-6 Sirius, Orion, Svanen: stjerner og stjernebilleder

3.3 dimma: tåge, dis

3.5 Gloria Deo in excelsis: ære være Gud i det højeste.

Wennerberg var både digter og komponist

I lighed med senere svenske sangskrivere Birger Sjöberg, Evert Taube og Cornelis Vreeswijk var Wennerberg på én gang digter og komponist. Som hos dem afspejler hans melodier samtidens populære genrer, i hans tilfælde den romantiske husmusik med klaver og sangstemme(r). I Gluntarne synes han at have lagt sig bevidst tæt op ad samtidens tyske opera- og svenske sangkomponister for at opnå det skær af noget bekendt, som var datidens ideal.

Fakta om Herre min gud, vad den månen lyser

Nr. 587 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Gunnar Wennerberg, 1848

Melodi: Gunnar Wennerberg, 1848

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Søren Sørensen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.