Herre Gud! Dit dyre navn og ære

Baggrund Tro

Præsten Petter Dass boede langt mod nord i Norge og forsøgte på forskellig vis at formidle den protestantiske tro til norske bønder, fiskere og sømænd. Dette digt havde oprindeligt 16 vers og rummede mangfoldige billeder af fisk og dyr, der tog del i lovprisningen af Gud. Salmen, der synges på en norsk folkemelodi, har opnået en helt speciel status i den norske salmetradition.

Petter Dass har skrevet klassikeren Nordlands Trompet

Petter Dass sagde selv, at han ”boede ved verdens ende, i et land hvor der knap bruges skrift eller bøger”, (jf. artiklen om Om alle mine lemmer). Han nåede da også kun at se et eneste af sine digte trykt i sin levetid, nemlig den såkaldte norske dalvise. Alligevel er hans største litterære værk Nordlands Trompet, en topografisk beskrivelse på vers af Tromsø stift, dets folkeliv og dyreliv, natur og erhverv, blevet en norsk klassiker, der siden den første udgave 1739 er kommet i over 20 nye udgaver.

Han omskrev Luthers katekismus til vers

Men Petter Dass’ opgave var først og fremmest at formidle den rette protestantiske tro til sin nordlandske menighed af fattige bønder, fiskere og sømænd, som havde vanskeligt ved at tilegne sig Luthers lille katekismus med alle dens læresætninger og forklaringer. Derfor omskrev Petter Dass hele katekismen på vers, så hvert led fik sin sang. Det blev 48 meget lange digte, som hurtigt blev kendt under navnet ”Pettersange”. Uden trykte eksemplarer og med en menighed, der kun i begrænset omfang kunne læse, levede sangene via afskrifter og som udenadslære i de lange nordnorske vinteraftner.

Herre Gud! Dit dyre navn og ære


1. Herre Gud! Dit dyre navn og ære
over verden højt i agt skal være,
og alle sjæle, de trætte trælle,
alt, som har mæle, de skal fortælle
din ære.

2. Gud er Gud, om alle land lå øde,
Gud er Gud, om alle mand var døde.
Om slægter svimle, blandt stjernestimle
utallig vrimle i høje himle
Guds grøde.

3. Høje hald og dybe dal skal vige,
jord og himmel falde skal tillige,
hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde,
men op skal rinde, som solen skinne,
Guds rige.

Et uddrag af et 16 vers langt digt

Herre Gud! dit dyre navn og ære er vers 1, 5 og 8 af hans 16 vers lange digt om første bøn i Fadervor: ”Helliget blive (/vorde) dit navn”. Digtet blev skrevet i 1698 og udkom først i 1715 efter Petter Dass’ død. Det var stiftsprovsten i Oslo, Gustav Jensen, der i 1909 udtog de tre vers og skabte den salme, vi kender i dag.

Salmen har en speciel status i den norske salmetradition

Den har siden haft en speciel status i norsk salmetradition og står som nummer et i den norske salmebog.

Digtet rummer raffinerede rim

Digtet udmærker det sig ved en højst raffineret brug af rim i samtlige vers. Linje 1, 2 og 5 rimer indbyrdes, medens linje 3 og 4 ikke blot rimer indbyrdes, men også midt på. At digtene på den måde ligger godt i munden gør dem nemmere at huske udenad, og det har sikkert bidraget til deres udbredelse.

Budskabet er stadig relevant

Når Guds navn er dyrebart og skal holdes helligt, er det, fordi Gud som skaberen står over alt fysisk eksisterende, som engang skal gå til grunde. Gud er evig og ophøjet over den verden, han har skabt. ”Gud er Gud, om alle mand var døde”. Med atomoprustningen i sidste halvdel af det 20. århundrede og nutidens kamp for klimaet har salmens budskab ikke mistet sin betydning.

Fisk og dyr myldrer frem i det oprindelige digt

Petter Dass havde næppe forestillet sig, at hans digt skulle blive en udbredt salme, og en nutidig læser kommer til at smile, når fisk og havpattedyr fra Nordlandskysten – torsk, sej, tun og delfin (tantej) samt marsvin (niise) anført af den grumme hval – i en af de udeladte vers myldrer ind i teksten for at deltage i lovprisningen af Gud:

Ja, før Gud sin Ære skal forliise,
Før skal Hav og grommen Hval ham priise,
Samt oc Tantejen, Som løber Lejen,
Steenbiid og Seyen Og Torsk og Skreyen
Og Niise.

I denne udgave høres også "fiskeverset"

Ordforklaringer

2.5   Guds grøde: Guds høst, altså de mennesker, som Gud har givet plads i himlen

3.1-5  En henvisning til dommedag, hvor denne verden skal forgå, jf. synerne i Åb 16,20: ”Hver ø forsvandt, og bjergene var ikke mere til.” Men da vil Guds rige oprinde i sin fulde herlighed

Salmen synges på en folkemelodi fra Norge

Når evangeliet således skulle synges ind i menigheden, måtte Peter Dass digte til allerede kendte folkelige melodier. Vi ved ikke hvilken, han brugte, og siden er der kommet mange til. Den melodi, som vi i dag bruger til salmen, er en folkemelodi fra Romedal i Norge, og den kan spores tilbage til 1877.                

Fakta om Herre Gud! Dit dyre navn og ære

Nr. 37 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Peter Dass, 1698

Melodi: Norsk folkemelodi, 1877

Artiklen er skrevet af Karen Bjerre

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere