Herligt, en sommernat

Baggrund Året
Herligt, en sommernat

Heiberg blev opfordret til at skrive et festspil i anledningen af et kongeligt bryllup. Dermed blev Elverhøj til, og det er sidenhen dét stykke, der oftest er blevet opført ved Det Kongelige Teater. Frederik Kuhlau har bearbejdet de udvalgte folkemelodier, der optræder i stykket, men melodien til Herligt, en sommernat er helt hans egen komposition.

Heiberg skrev Elverhøj i anledningen af et kongeligt bryllup

Johan Ludvig Heiberg blev sammen med Oehlenschläger og C.J. Boye (se artikel om Dybt hælder året i sin gang) opfordret til at skrive et festspil til prins Frederiks (den senere Frederik 7.) og kong Frederik 6.s datter Vilhelmines bryllup i 1828. Heiberg blev den udvalgte med skuespillet Elverhøj. Han opbyggede handlingen omkring et par gamle sagn, og nogle nordiske folkesange og -melodier skulle anvendes, ligesom balletten skulle have sin plads i festspillet.

Det Kongelige Teater har opført Elverhøj et utal af gange

Elverhøj er det oftest spillede skuespil på Det kongelige Teater, selv om det i de senere år ikke har været på det faste repertoire. Dog et par gange ved kongelige fester, hvilket formentlig ikke mindst skyldes brugen af Kong Christian stod ved højen mast i Kuhlaus bearbejdelse og flotte instrumentation. Den forekommer både som afslutning på ouverturen og som slutningssang med Heibergs ord om kongestammen der – med brylluppet in mente – skal ”skyde friske skud”. Som bekendt blev det ikke just tilfældet med Frederik 7.

Herligt, en sommernat


1. Herligt, en sommernat
drage til elverkrat,
hvile ved kilden den svale!
Luna sit sølverbånd
snor om Endymion,
spejder i busk og i dale.

2. Møder en nymfe dig,
lad hende skøtte sig!
jæger, o, lad hende fare!
Husk, at Aktæon fik
straf for et dristigt blik!
Jæger, o, tag dig i vare!

3. Gå på den sikre vej,
sværm og forvild dig ej,
jæger, i agt du dig tage!
Men har du tabt vort spor,
lyt til vort jægerkor,
det skal dig kalde tilbage.

Jægersangen spilles på valdhorn

Herligt, en sommernat er en jægersang, der kommer igen flere gange i skuespillet, i slutscenen blot med melodien spillet på valdhorn.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.4   Luna: månens gudinde i den græsk- romerske mytologi sølverbånd: måneskinnets stråler

1.5   Endymion: Lunas jordiske elsker. Han var en ivrig jæger, og da han under jagten lagde sig til hvile i skoven, så Luna ham og blev forelsket i ham. Zeus skænkede ham udødelighed i form af evig søvn. Luna opsøgte ham for fortsat at nyde hans kærlighed

2.4   Aktæon: I den græske mytologi en ung jæger, der en dag på sin jagt belurede jagtgudinden Diana, mens hun tog bad. Hun hævnede sig på ham ved at forvandle ham til en hjort, hvorefter han blev sønderrevet af sine egne hunde

Kuhlaus melodi er enkel som en folkemelodi

Frederik Kuhlau rejste i 1811 fra Hamborg til København, hvor han slog igennem som komponist. Han komponerede musikken til skuespillet med dets sange og ballettens danse. I Elverhøj fik han til opgave at bearbejde de folkemelodier, som Heiberg havde valgt til sit skuespil, men melodien til Herligt, en sommernat er helt hans egen komposition. Den føles ganske i slægt med folkemelodierne og består af kun fire toner, velegnet for jagt- eller valdhorn, bortset fra omkvædet der heldigvis nu igen er medtaget i højskolesangbogen. 

Fakta om Herligt, en sommernat

Nr. 319 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: J.L. Heiberg, 1828

Komponist: Frederik Kuhlau, 1828

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Gunnar Jensen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.