Herligt, en sommernat

Heiberg blev opfordret til at skrive et festspil i anledningen af et kongeligt bryllup. Dermed blev Elverhøj til, og det er sidenhen dét stykke, der oftest er blevet opført ved Det Kongelige Teater. Frederik Kuhlau har bearbejdet de udvalgte folkemelodier, der optræder i stykket, men melodien til Herligt, en sommernat er helt hans egen komposition.

Heiberg skrev Elverhøj i anledningen af et kongeligt bryllup

Johan Ludvig Heiberg blev sammen med Oehlenschläger og C.J. Boye (se artikel om Dybt hælder året i sin gang) opfordret til at skrive et festspil til prins Frederiks (den senere Frederik 7.) og kong Frederik 6.s datter Vilhelmines bryllup i 1828. Heiberg blev den udvalgte med skuespillet Elverhøj. Han opbyggede handlingen omkring et par gamle sagn, og nogle nordiske folkesange og -melodier skulle anvendes, ligesom balletten skulle have sin plads i festspillet.

Det Kongelige Teater har opført Elverhøj et utal af gange

Elverhøj er det oftest spillede skuespil på Det kongelige Teater, selv om det i de senere år ikke har været på det faste repertoire. Dog et par gange ved kongelige fester, hvilket formentlig ikke mindst skyldes brugen af Kong Christian stod ved højen mast i Kuhlaus bearbejdelse og flotte instrumentation. Den forekommer både som afslutning på ouverturen og som slutningssang med Heibergs ord om kongestammen der – med brylluppet in mente – skal ”skyde friske skud”. Som bekendt blev det ikke just tilfældet med Frederik 7.

Jægersangen spilles på valdhorn

Herligt, en sommernat er en jægersang, der kommer igen flere gange i skuespillet, i slutscenen blot med melodien spillet på valdhorn.