Her vil ties, her vil bies

Baggrund Tro

Salmen bygger på fortællingen om duen, der flyver ud fra Noahs ark for at finde tegn på liv. Den tematiserer forholdet mellem Kristus og det enkelte menneske, motiveret af Brorsons egen længsel efter at blive forenet med sin frelser. I udlændighedstiden blev sangen hyppigt sunget som fædrelandssang i Sønderjylland, hvor man længdes efter en genforening med resten af landet.

Brorson digter om duen fra Noahs ark

Under titlen Vinterhymne er digtet udgivet efter Brorsons død i samlingen Svane-Sang 1765 (jf. artiklen om Den store hvide flok vi se). Teksten bygger på beretningen i 1 Mos 8,10-11 om duen, der fra Noas ark flyver ud for at spejde efter tegn på livets genkomst og vender tilbage med en oliekvist. Duen er den søgende sjæl, som finder sin frelse i oliebladet, dvs. Kristus. Fra 1 Kor 15,20-23 benytter Brorson samtidig Paulus’ billede af den opstandne Kristus som en førstegrøde af dem, der er sovet hen. Begge billeder er udtryk for, at et nyt liv bryder frem.

Kærligheden mellem Kristus og den enkelte

Digtets tema er kærligheden mellem Kristus og det enkelte menneske. Det har form som en dialog mellem de to om deres forening (1.4 vor sommer). I vers 1, 3, 5 og 6 formaner brudgommen sin brud til at holde ud. Den fortrolige, inderlige tone understreges af den personlige tiltale (du, Due, min due). Forårets mysterium forberedes under vinterens sne (vers 5). I slutverset opfordres duen (mennesket) til at vise sig med et olieblad (Kristus). Først efter en sådan bekendelse kan den glædelige forening finde sted.

H. A. Brorson

Længslen efter at blive forenet med sin frelser

Motivet til teksten er den aldrende digters længsel efter på pietistisk vis at blive forenet med sin frelser. At ventetiden føles lang, afspejles af gentagelserne i hver enkelt vers og af digtets tunge rytme.

Salmen var populær i Sønderjylland

I Sønderjylland var teksten højt skattet og blev hyppigt sunget som ”fædrelandssang” i udlændighedstiden 1864-1920. De trange tider (vers 2), forjættelsen bag gærdet (vers 3), længslen efter forening og håbet om en lysere tid forude lod sig let omfortolke og indpasse i sønderjydernes situation.

I sit eventyrspil Moderen (1920) har Helge Rode indlagt digtets første vers i stykkets 4. billede. To figurer, Kvinden og Manden, deles om at citere verset fra hver sin side af en mur.

Her vil ties, her vil bies

1. Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!

2. Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

3. Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!

4. Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,
lad mig nu gyse. Det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!

5. Due, kunne du udgrunde,
du udgrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!

6. Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad.
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

Ordforklaringer

1.1 bies: ventes tålmodigt

2.2 det har den art: Sådan er det med den slags

2.3 længes: bliver længere

3.3 forsommers minde: et varsel om forsommer

5.3 Kulden den svækkes, blomsterne dækkes: blomsterne svækker kulden, når sneen dækker dem

6.2 olieblad: olivenblad, jf. 1 Mos 8,11

Berggreens melodi overlevede Laubs udrensning

Melodien er skrevet af organist, sanglærer og komponist Andreas Peter Berggreen (1801-1880). Ligesom en række af hans samtidige kolleger var han offer for Thomas Laubs udrensning af romantikkens salmemelodier, men melodien til Her vil ties, her vil bies fik Laubs reformation ikke bugt med.

Melodien er rendyrket romantik

De gennemgående sukkefigurer (fx på ties og bies) falder fint i tråd med Brorsons sødladne og pietistiske tekst. Det er rendyrket romantik, understreget af forudhold (fx ti-es), septimer og sekvenser (fx Vist skal du hente – kun ved at vente). Tekstligheden i versenes to første og to sidste linjer modsvares af melodiens tilsvarende gentagelse, dog med en væsentlige ændring i de sidste 2½ takter, som første gang modulerer til C-dur og anden gang falder til hvile i F-dur.

En udtryksfuld melodi

Skønt toneomfanget er mindre end en oktav, er der tale om en melodi af stor udtryksfuldhed, som understreger det langsomme og tunge, men også indeholder en insisteren på at holde ud.