Her rejses en skole som mange før

Baggrund Historien
Her rejses en skole som så mange før

Jakob Knudsen skrev sangen til indvielsen af Roskilde Højskole. Sangen bærer præg af optimisme og tro på højskolens fremtid og evne til at få ungdommen til at se på livet med friske øjne. Sangen er blevet sunget på forskellige melodier, men fra og med 18. udgave er Jakob Bonderups rockprægede melodi angivet i Højskolesangbogen.

Sangen er skrevet til Roskilde Højskole

Mange sange er skrevet til folkehøjskolers indvielser. De fleste er forsvundet i glemsel. Nogle lever stadigvæk lokalt. Og så er der en god håndfuld, som hører til den danske folkeoplysnings kernesange og står i højskolesangbogen i udgave efter udgave. En af disse stærke tekster skrev Jakob Knudsen til Roskilde Højskoles indvielse.

Jakob Knudsen var højskolemand

Jakob Knudsen vidste, hvad det drejede sig om. Han blev født på Danmarks (og verdens) første højskole i Rødding knap 14 år efter, at den var startet. Senere var han elev på Askov Højskole, og efter sin teologiske eksamen var han lærer på Askov fra 1881 til 1890.

Jakob Knudsen måtte forlade sit præsteembede

I nogle år var han valgmenighedspræst i Mellerup, men blev på grund af skilsmisse og nyt ægteskab nødt til at forlade embedet. Resten af livet levede han den usikre tilværelse som fri forfatter og foredragsholder. Og i foråret 1907 sad han så i sit arbejdsværelse i Nyhusene ved Hillerød for at lave en sang, der skulle fortælle, hvad højskolens opgave er.

Sangen er båret af en sund optimisme

Når man synger de fem vers, bliver man slået af den sunde optimisme, der bærer det hele. For det første er der vækst i antallet af skoler, hvis opgave det er at få ungdommen til at se på livet med nye og friske øjne.

For det andet er der en sikker tro på, at højskolens historiske og poetiske arv stadig er fyldt med kraft, når blot man forstår at fortolke og formidle den på en ny måde.

Det gode vil altid sejre til sidst

For det tredje ved Knudsen, at når vi kan tro på, at indsatsen nok skal lykkes, så er det fordi, vi aldrig er alene, men får vores styrke af, at vi er Guds børn.

For det fjerde kan vi derfor tro på, at selv når vi bliver ramt af misvækst og ulykker af forskellig art, vil det gode dog sejre til sidst. Derfor kan vi i sidste vers med fortrøstning åbne endnu en højskole, som skal sætte sine kræfter ind på det godes side i tilværelsens kamp mod det onde.

Jakob Knudsens stejle optimisme

”Forældet aldrig blev livets tale”, konkluderer han. Den sætning er blevet sunget utallige gange – og blevet citeret i mange foredrag af højskolefolk, der har hentet fortrøstning i Jakob Knudsens stejle optimisme.      

Her rejses en skole som så mange før

1. Her rejses en skole som mange før,
snart er de hundred og én vel ude,
her råbes atter det gamle: hør!
Se ud! stryg duggen af sjælens rude!
De kendte sange,
som hundred gange
vi hørte før i de danske vange,
//: vil lyde her. ://

2. Vil lyde her med fornyet klang,
som bøg i maj sig hvert år forynger,
som ny igen bli'r den gamle sang,
så tit en mand den af hjertet synger.
Den gamle tale,
men vakt af dvale
til dette forår, det ny, at male,
//: skal lyde her. ://

3. Thi altid ung er den gamle jord,
og evig frisk er Guds nådes kilde,
og den, som mærker, at græsset gror,
for ham står livet vist aldrig stille.
Derfor vi kvæde
i sorg og glæde
om jordens grøde og himlens væde
//: den gamle sang. ://

4. Og rammer uår vor danske egn,
vil livets groende fremfærd stoppe,
vi kæmpe under de gamle tegn,
end står Guds bue i sky histoppe.
Hvad vintren øder,
det somren bøder
og Gud vort virke med sejr forsøder
//: af evig art. ://

5. Så hæv dig, skole, og frygt kun ej:
forældet aldrig blev livets tale,
før trættes hist ude af dans og leg
på fjordens tilje de bølger svale.
Når hjertets ager
livs-ord modtager,
vi alt hernede det forår smager,
//: som ældes ej. ://

Sangen er sunget på forskellige melodier

Sangen kendes fra tidligere bedst på melodien til Erik Bøghs Gøglervise, men også en melodi af Oluf Ring fra 1939 har været brugt. Melodien til Gøglervise har aldrig rigtig klædt Her rejses en skole, da dens lette tone passer dårligt med Jakob Knudsens tekst. 

Jakob Bonderups melodi 

I 18. udgave af Højskolesangbogen præsenteredes en ny melodi af højskolelæreren og -forstanderen Jakob Bonderup; en rockpræget melodi med stor rytmisk mangfoldighed og mange synkoper. Den skal læres med øret og kroppen og ikke via et nodebillede. Med sin optimistiske og ungdommelige tone understreger den troen på højskolens nødvendighed. 

Atter højskole i Roskilde

Roskilde Højskole lukkede i 2001, og herefter var der ikke højskole i Roskilde, før Roskilde Festival Højskole åbnede i 2019 - selvfølgelig til sangen Her rejses en skole. 

Fakta om Her rejses en skole som så mange før

Nr. 522 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Jakob Knudsen, 1907

Melodi: Jakob Bonderup, 2004

Første del af artiklen er skrevet af Finn Slumstrup og melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere