Sangen om Larsen

Baggrund Liv
Her er en sang om en mand, der hedder Larsen
Kjeld Abells eget fortæppe til uropførelsen af »Melodien, der blev væk«

Sangen om Larsen er fra skuespillet Melodien der blev væk. Hovedpersonen er kontormanden Larsen, der har mistet livsmodet og føler sig fremmedgjort i det ingenmandsland mellem de sociale klasser, han befinder sig i. Løsningen er det solidariske fællesskab med alle de "andre Larsner". Den jazzede melodi tager udgangspunkt i 30'ernes Kabaret-stil.

Sangen er fra Melodien der blev væk

Sangen om Larsen indgår i Kjeld Abells skuespil Melodien, der blev væk, der med stor succes havde premiere på det københavnske teater Riddersalen i 1935. Stykket har undertitlen Larsens komedie i 21 billeder og er en revykomedie med en lang række brogede indfald i komposition og scenografi, bl.a. med inspiration fra Bertolt Brechts tidlige scenestykker Laser og pjalter og Mahagonny.

Ud over Kjeld Abells replikker rummer stykket en række sange med tekst af litteratur- og musikhistorikeren Sven Møller Kristensen og musik af Bernhard Christensen og Herman D. Koppel – et ungt trekløver hvor alle befandt sig i tyverne.

Larsen har mistet melodien

Sangen bliver sunget to gange i stykket: I begyndelsen synges vers 1-4 som en slags prolog – og senere synges vers 5-8. Den præsenterer hovedpersonen, kontormanden Larsen, der har mistet livsmodet (”melodien”) og føler sig lille i det store fremmedgørende samfundsmaskineri. Han befinder sig i et ingenmandsland mellem de sociale klasser. Han er det, man i samtiden betegnede som ”flipproletar” (dvs. en kontor- eller butiksansat, der er pæn i tøjet, men ikke har bedre løn- og arbejdsforhold end arbejderne).

Den udsigtsløse tilværelse 

Larsen nærer drømme om at gøre karriere og få sit eget hus med have, bil m.m. – ”men det blev kun til to vær’lser og kammer/ og en cykel og en bus, når det var regn”, lyder sangens triste budskab (vers 6.3-4). Vi befinder os midt i 1930’ernes store krise med lave lønninger og lange arbejdsløshedskøer. Larsens tilværelse er temmelig udsigtsløs, hvilket understreges af omkvædet.

Sangen om Larsen

1. Her er en sang om en mand, der hed Larsen,
det' ham man møder på gaden hver da',
og han var tem'lig uheldig med livet,
som han ellers havde ventet meget a'.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

2. Han var født i en nobel familie,
og hans forældre de så' ham så tit:
når du blir stor og ska til og ha stilling,
ska du få dig noet, der' absolut solidt.
Det sku' ...

3. Han kom i skole og lærte å fedte
for dem der' store, og tæve dem der' små.
Han lærte osse å la' vær' med å spørre
og at tro på det, han ikke ku forstå.
Det sku' ...

4. Som alle andre fik Larsen eksamen
og gik i sheiktøj og følte sig stor.
Han tænkte: først nu begynder vi livet,
men en skønne dag blev han sat på kontor.
Det sku' ...

5. Han havde regnet med avancementer,
og ganske vist var der chancer ret tit,
men de blev nappet af chefens nevøer,
skønt i mange år ha'd Larsen gået og slidt.
Det sku' ...

6. Han havde tænkt sig et hus med en garage
og rigtig have, som ku' vær' hans eg'n,
men det blev kun til to vær'lser og kammer
og en cykel, og en bus når det var regn.
Det sku' ...

7. Han havde tænkt sig en blomstrende kone,
og mange glæder, og børn sku' de ha',
men der var ikke til børn i hans gage,
og hans kone blomstred alt for hurtigt a'.
Det sku' ...

8. Han havde tænkt sig så mangt og så meget,
men overalt var der altså hejst "stop",
og sådan går det med alle de Larsner,
som man aldrig kan få til at vågne op.
Det ku' bli' så godt, men nu' det faktisk skidt.

Løsningen er at arbejde for det fælles

Man følger Larsens skæbne igennem stykkets mange billeder. Efter mange trængsler bringes Larsen til at indse, at han må lade sine individuelle borgerlige karrieredrømme ligge og slutte sig sammen med alle de andre ”Larsner”. Stykket agiterer for en human socialisme, hvor det kollektive og individuelle går op i en højere enhed: ”Næ sangen kommer først, når vi arbejder for os sel’,/ når vi alle sammen gør det for vores alles fælles vel,/ og ikke jeg for dig/ og ikke du for mig,/ men det skal hedde: vi for os.”

Livets melodi findes i det solidariske fællesskab

Først gennem det solidariske fællesskab med andre finder Larsen ”livets melodi” og kan ”danse ud ad vej’n li’ til Korsør” – for ”man ska’ vær’ sit eg’t livs direktør”, som det hedder i en anden af sangene fra samme stykke (Ud ad landevej’n der sku' man gå)

Melodien tager udganspunkt i kabaret-stilen

Melodien til Sangen om Larsen tager sit udgangspunkt i 30’ernes kabaret-stil, og kan nærmest betegnes som en medrivende foxtrot. Den hælder til den karikerede side af genren, hvilket understreger tekstens ironiske distance til Larsen og hans livsdrømme. Jazz-elementerne er åbenlyse, såsom de højt opbyggede akkorder og de blå toner. Indtil vers 7 spores håbet stadig i omkvædet, der slutter i dur – men i sidste vers lades alt fremtidshåb ude, hvilket understreges af afslutningen i den dystre toneart c-mol.

Jazzen er en del af danske musikunivers

Melodien er på én gang et billede på 30’ernes forsøg på at holde humøret oppe i en depressiv tidsperiode, og samtidig en musikhistorisk manifestation af jazzen som en naturlig del af det danske musikunivers.

Fakta om Sangen om Larsen

Nr. 98 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Sven Møller Kristensen, 1935

Melodi: Herman D. Koppel / Bernhard Christensen, 1935 

Første del af artiklen er skrevet af Jørgen Carlsen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere