Heidenröslein
Baggrund
Kærlighed

Goethes digt handler tilsyneladende om romantik og natur: En dreng finder og plukker en rose, som først er genstridig, men som ender med at lade sig plukke. Tænker man rosen som et billede på en ung kvinde, får sangen dog et mere voldsomt indhold. Højskolesangbogen bringer to melodier af henholdsvis Franz Schubert og Heinrich Werner.
Goethe skrev sangen som et eksempel på en folkesang
Efter lang tids sygdom, formentlig tuberkulose, rejste den unge Goethe til Strassburg for at afslutte sin juraeksamen. Her lærte han den fem år ældre Johann Gottfried Herder at kende. Herder var allerede en etableret præst, privatlærer og forfatter og en af de førende mænd bag oplysningen i Tyskland og samtidig meget interesseret i folkelig kultur. Goethe og Herder blev gode venner og diskuterede forholdet mellem folkelighed, kunst og litteratur. Det fortælles, at Goethe smuglede denne lille sang ind i Herders samling af folkeviser for at se, om Herder opdagede forskellen mellem en ”ægte” folkesang og Goethes eget lille påfund, som fik navnet Heidenröslein.
Fra rokoko til "Sturm und Drang"
Goethe blev halvandet år i Strassburg. Denne periode markerer overgangen fra hans tidlige digte i rokokostil til det, man i litteraturhistorien kalder for ”Sturm und Drang”. Følelser og lidenskab bliver vigtigere end form og leg med ord.