Havet omkring Danmark

Baggrund Danmark

Havet indtager en fremtrædende plads i mange danske fædrelandssange. I Havet omkring Danmark er havet det sted, hvor vi i barndommen har tumlet og fået minder. Samtidig er havet også barskt og har krævet liv. Men havet er også et sted, hvor vi har hentet sejre og hæder. Melodien bevæger sig som en bølge, der falder og stiger i en vuggende rytme.

Havet spiller en væsentlig rolle i danske fædrelandssange

Det er påfaldende, så fremtrædende en plads havet har i mange danske fædrelandssange. Hele sceneriet i Kong Christian stod ved højen mast er havet, dér hvor man kæmper og sejrer. I Der er et yndigt land spejler bøgen sin top i bølgen blå, og i Som en rejselysten flåde blafrer de rød-hvide flag fra de danske skibe, og det lyder: ”Her er Danmark, dit og mit, med sin kølvandsstribe”. Havet hænger åbenbart nøje sammen med dansk identitet.

L.C. Nielsens kærlighed til havet

Laurits Christian Nielsen føjer sig på den måde ind i rækken af nationale digtere. Hans kærlighed til havet er ren og ublandet. Han havde i øvrigt haft en drøm om selv at blive søofficer. I stedet blev han forfatter, især af digte og kantater, men også fortællinger. Havet spiller med i flere titler, f.eks. Drenge til orlogs. Og i 1908 skriver han et skuespil om en af fortidens store søhelte, Willemoes. Det blev første gang opført på Folketeatret 7. februar. I dette skuespil forekommer Havets Sang, som blev trykt i Udvalgte Digte 1918.

Havet omkring Danmark

1. Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
blåt som vore øjne og blidt som vore drømme,
minderige strømme,
som stryger mildt mod kyst.
Længsel har du lagt i vort bryst!
Vi vandrer din vej, vi lyder din lov;
vi pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til!

2. Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
gråt som vore vilkår og grønt som vore løfter,
skumbesatte kløfter,
som kløver ø fra ø,
dådfuldt har du lært os at dø!
Vi vandrer din vej, ...

3. Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
stridt som vore viljer og stolt som vore sejre,
brynjeklædte lejre,
som larmer under strand.
Hæder skal vi høste vort land!
Vi vandrer din vej, ...

Det blå hav og barndommens minder

L.C. Nielsen lægger ud med at beskrive det blå hav som det sted, hvor vi i barndommen har tumlet og fået minder, der får os til at længes tilbage.

Manddommen og det barske hav

I næste vers er vi i manddommen. Nu er havet hverdagsagtigt gråt ”som vore vilkår” og ”grønt som vore løfter”, vel at mærke løfter der skal holdes. Havet er barsk og har krævet liv, hvad enten det er krigere, sømænd eller fiskere, der ”dådfuldt” har måttet sætte livet til.

Sejr og hæder

Digtet slutter med havet som det sted, hvor vi har hentet sejre helt fra vore brynjeklædte vikingers tid. Vore store nederlag på havet omtales ikke. Sangen er båret af optimisme. Danmark er blevet et meget lille land. Men med havet rækker vi i 1908 langt ud i verden. Og her høster vi stadig hæder. Det er de danske sømænd, der sejler på handelsskibene. Havet vugger os, vi er børn af havet. Ja, havet er vores moder.

Carl Nielsens melodi bevæger sig som en bølge

”Musikken skal belyse ordene, som solen belyser tingene og giver dem varme og liv,” har Carl Nielsen sagt. Havet omkring Danmark er et godt eksempel.

Melodien begynder som en bølge faldende oppefra ned til sangens dybeste tone og stigende op igen til begyndelsestonen. Derefter en blid melodi i vuggende rytme tæt forbundet med ordene frem til det patetiske højdepunkt i g-mol på 5. linjes ”længsel”.

Omkvædet er i en jævn, vandrende gangrytme, som bygger op og kulminerer sammen med teksten i sidste linjes ”o hav” på sangens højeste tone. Og melodien falder til ro i lange nodeværdier ned til grundtonen.