Han kommer med sommer
Baggrund
Året
Jeppe Aakjærs forårssang Han kommer med sommer er skrevet i 1912 og senere udgivet i digtsamlingen Vejr og Vind og Folkesind. Digtet hylder Storken som billede på sommerens komme - i dag har intensiv udnyttelse af jorden fortrængt den langbenede fugl. Thorvald Aagaards durmelodi underbygger det højstemte i teksten.
Digtet er med i digtsamlingen Vejr og Vind og Folkesind
Denne sang om storken er skrevet 4. marts 1912 og trykt i foreningen Svalens årsberetning samme år, og i 1916 er den med i digtsamlingen Vejr og Vind og Folkesind.
Storken er fortrængt fra Danmark
I Jeppe Aakjærs barndom var der mange storke, men intensiv udnyttelse af jorden har fortrængt den, så vi nu kun har enkelte som gæster. En udvikling som Aakjær uden tvivl ville have beklaget, hvis han havde levet i dag. Han slutter jo digtet med opfordring til at ”værne den solkære fugl”, en opfordring vi ikke har fulgt op.
Sangen oser af poesi
Sangen ligefrem oser af poesi. Et enkelt eksempel blandt mange: ”Du søger din føde til leernes klang, og høduften følger din higende gang langs alle de åer i Danmark”.
Jeppe Aakjær
Jeppe Aakjær var både poetisk digter og samfundsrevser
Ud over at være en lyrisk og poetisk digter var Jeppe Aakjær også en ivrig agitator og samfundsrevser. Det samfundskritiske kom mest frem i hans prosa, men i 17. udgave af Højskolesangbogen var der medtaget et par eksempler på hans sociale kampsange: Råbet stiger i morg’nens skær med omkvædet ”Kommer I snart, I husmænd” og Her kommer fra dybet den mørke armé, der blev brugt som indledning til hans roman Vredens Børn. I den nyeste udgave af Højskolesangbogen møder vi ham kun som stilfærdig lyriker og idylliker.