Gribe efter blanke ting

Baggrund Historien

Sangen har fra første færd haft en enestående historisk betydning som et nationalt samlingssymbol i besættelsestiden. Den præsenterer sig som en sang til den frie kærlighed, men indeholder et budskab om frihed og modstand mod den tyske besættelsesmagt. Poul Henningsen og Kai Normann Andersen står bag sangen om kampen mod undertrykkelse.

Et nationalt samlingssymbol i besættelsestiden

Denne vise, der blev kendt som Man binder os på mund og hånd, er en sang, der lige fra første færd fik en enestående historisk betydning. Den blev et af besættelsestidens nationale samlingssymboler i kampen mod den tyske besættelsesmagt.

Teksten præsenterer sig som en sang om den frie kærlighed

Ser man på teksten isoleret, så præsenterer den sig først og fremmest som en sang om den frie kærlighed – om lidenskabens ret og om ægteskabets snærende bånd.

Sangen opfattes som en modstandssang

Alligevel opfatter de fleste danskere ikke sangen som en kærlighedssang, men som en modstandssang – en sang om kampen mod undertrykkelse. Det skyldes naturligvis først og fremmest sangens 3. strofe, der giver sangen en tematisk drejning og former sig som en hyldest til friheden og en energisk opfordring til at bevare selvrespekten – også under vilkår hvor en fremmed magt forsøger at gøre os til trælle (strofe 3, de fem sidste linjer).