Godmorgen lille land

Baggrund Morgen

Sangen er skrevet til indvielsen af Storebæltsbroen i 1997 og er siden blevet en af Højskolesangbogens mest populære sange. I teksten er broen en metafor for at binde folk sammen. Naturen og folket er de bropiller, vi skal stå solidt på, for at vi kan lukke verden ind og bygge bro. Hermed skriver sangen sig ind i en tradition for inkluderende fædrelandssange.

Sangen til åbningen af Storebæltsbroen

Niels Brunse og Carsten Johs. Mørch har med Godmorgen lille land skrevet en både klassisk og moderne højskolesang. Oprindelig blev den skrevet til en sangkonkurrence i anledning af indvielsen af Storebæltsbroen, 14. juni 1998. Sangen vandt konkurrencen og blev ved åbningen sunget af Povl Dissing. Siden er den blevet en af Højskolesangbogens mest populære sange. 

Niels Brunse beskriver naturen

I første strofe beskriver Niels Brunse den danske natur. I anden strofe beskrives broen, der i et buetegn bærer os fra landsdel til landsdel. I tredje strofe handler det om folket, og i den fjerde drages en parallel mellem broens evne til fysisk at binde verden sammen og at bygge bro mellem mennesker.

Broen som metafor 

Broen som metafor for at binde folk sammen bygger på en lang tradition. Forfatteren Jørgen Bukdahl brugte således den gamle Lillebæltsbro fra 1933 som billede på det folkelige samarbejde. Det var Bukdahls pointe, at samarbejde forudsætter, at hvert enkelt folk kender sig selv. Først når hvert enkelt folks egenart står bevidst og afklaret som en bropille solidt forankret i sænkekasserne på havbunden, kan en holdbar kørebane etableres. Forankring i hvert enkelt folks egenart er vejen til det universelle.  

Naturen og folket er de bropiller, vi skal stå solidt på

Det samme livssyn ses i Godmorgen lille land. Her forankres vi i første strofes billede af naturen og i tredje strofes beskrivelse af folket. Tilsvarende billeder ses i Jeg ser de bøgelyse øer (Nr. 366 i Højskolesangbogen) og Gnags Danmark (Nr. 381). For både de gamle og de nye fædrelandssange er naturen og folket de bropiller, vi skal stå solidt på, for at vi kan lukke verden ind og bygge bro fra sind til sind.  

Traditionen for inkluderende fædrelandssange

På denne måde skriver Niels Brunse sangen ind i en lang tradition for fædrelandssange, hvor samhørigheden med natur og folk danner grundlag for en fædrelandskærlighed, der ikke ser det fremmede som en modstander, men er inkluderende. Denne opfattelse vokser frem i løbet af 1800-tallet og er fortsat gældende for en stor del af sangene i Højskolesangbogen.

Morgenbordet som symbol

Herudover kan morgenbordet ses som et symbol på, hvad der forbinder os med hinanden. Hver morgen gør vi det samme, uanset hvor i landet – og på kloden - vi befinder os. Sangen betoner således både forankringen i vores eget og i det, vi har fælles med hinanden på tværs af grænserne

 

Stream klaverakkompagnement i app'en, på Spotify, iTunes mm.