Et barn er født i Betlehem

Baggrund Året

Sangen er en bearbejdning af en gammel folkelig salme, som Grundtvig hørte som barn, og som han senere lavede om til en julesang for børn. Salmen fortæller historien om Jesu fødsel i en sjælden folkelig enkelhed. Højskolesangbogen angiver den tyske visemelodi, som A.P. Berggreen bearbejdede til brug for Grundtvigs tekst.

Grundtvigs Julesang for christne børn

23. december 1820 offentliggjorde Grundtvig i ugeskriftet Skilderie af Kjøbenhavn denne Julesang for christne Børn med mottoet: ”Det er godt at være Barn om Julen. Et dansk Ordsprog”.

Grundtvig har som så ofte bearbejdet en gammel folkelig salme. Den stammer fra en middelalderlig latinsk tekst Puer natus in Bethlehem, der blev oversat til tysk, og som i 1553 kom ind i danske salmebøger. Med mindre ændringer fik den sin nuværende skikkelse med 10 strofer i 1845, trykt i Fest-Psalmer 1856.

Sangen blev begyndelsen til Grundtvigs samling af salmer

Grundtvig hørte den gamle danske salme som barn. Forbilledet, den latinske salme, blev i middelalderen sunget foran altret ved julekrybben. Grundtvig gav 1. juledag 1845 uden biskoppens tilladelse sin menighed i Vartov et lille hæfte med egne salmer, heriblandt denne som gjorde dybt indtryk. Det blev begyndelsen til den egentlige samling af Grundtvigs salmer.

En folkelig fortælling om Jesu fødsel

Salmen er skrevet i en sjælden folkelig enkelhed: Grundtvig fortæller om fødslen i Betlehem, om den fattige unge pige, der kunne være en af menigheden, og den nyfødte, der i sin fattigdom er en kongesøn, der hyldes med kostbare gaver. Guld hentyder til Jesu kongeværdighed, røgelse til hans hellighed og myrra – som både er et rusmiddel til kærlighed og et bedøvelsesmiddel til fx dødsdømte – til Jesus som menneske, der må dø.

Vores verden får en ekstra dimension

Med himmelbyen skaber Grundtvig et smukt, jordnært billede af vores verden, der pludselig får en ekstra dimension: himlen. Husets tag bliver næste etage med stjernetæpper, hvor vi synger julesang på vej til kirke. Af englene lærer vi lovsangens glæde, ser Guds ansigt og siger tak for den nyfødte broder og frelser.

 

Et barn er født i Betlehem

1. Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!

2. En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.

3. Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom:

4. Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.

5. Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.

6. Guds kære børn vi blev på ny,
skal holde jul i Himmel-by.

7. På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.

8. Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat.

9. Da vorde engle vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.

10. Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!

Ordforklaringer

1.1   Et barn er født: juledags læsning efter Es 9

1.2   Thi glæde sig: (ønskemåde) derfor skal … glæde sig skær: ren, uforfalsket

1.3   Halleluja: Pris Gud (egl. Jahve, hebraisk)

6.2   himmelby: poetisk for den nye kristne enhed af himmel og jord

10.2 bold: god

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Højskolesangbogen bringer kun én melodi ud af to

Mens Den Danske Koralbogs nyeste udgave fra 2003 stædigt fastholder to melodier til denne populære julesalme, nemlig ud over den kendte en tysk middelaldermelodi, som ganske vist har været den oprindelige melodi til Puer natus in Bethlehem, men som næppe bliver brugt mere, så har Højskolesangbogen taget konsekvensen og bringer kun den tyske visemelodi, som komponisten A.P. Berggreen har bearbejdet i 1849 til brug for Grundtvigs tekst.

Enkelhed er ikke nødvendigvis kedeligt 

Som i mange folkeviser er der både et mellemkvæd (gentagelsen af første linjes tre sidste stavelser) og et omkvæd (Halleluja, halleluja!). Og glipper de mange andre ord for de små børn, kan de altid være med her. Efter at have taget tilløb med to opadgående kvartspring bevæger melodien sig i en bueform op til højdetonen c i takt 3, og derefter nedad igen til takt 6. Til slut følger omkvædet i sin egen lille bueform.

Et godt eksempel på, at enkelthed ikke nødvendigvis er synonym med kedsommelighed!

Fakta om Et barn er født i Betlehem

Nr. 229 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig 

Komponist: Tysk visemelodi ca. 1600 / A.P. Berggreen 1849

Teksten er skrevet i 1820. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Egon Rasmussen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.