Er lyset for de lærde blot

Baggrund Liv
Er lyset for de lærde blot

For Grundtvig handlede oplysning om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden. Grundtvigs sang fra 1839 blev indledningen til det oplysningsarbejde, som fortsat finder sted på højskolerne rundt omkring i landet, og som minder os om, at oplysning og frihed ikke vokser af sig selv. I dag synger vi sangen på Erling Lindgrens melodi.

Grundtvigs programerklæring for folkelig oplysning

Grundtvig holdt i efteråret 1838 en række historiske foredrag på Borchs Kollegium i København. De blev senere udgivet under titlen Mands Minde. I maj 1839 stiftede en kreds af tilhørerne ved disse foredrag foreningen Danske Samfund med det formål ”at fremme Danskheden med Tale og Sang”. På otteårsdagen for de rådgivende stænderforsamlingers oprettelse 28. maj 1831 afholdt Danske Samfund en fest, og til den skrev Grundtvig denne sang, der er som en programerklæring for folkelig oplysning.

Oplysning er lystbetonet

Som ofte i sin digtning går Grundtvig tilbage til et ords grundbetydning og dets afledninger, her ordet ”lys”, for så i sidste strofe at opnå klimaks med hovedordet ”oplysning”. For Grundtvig er oplysning lystbetonet og drejer sig om at blive klogere på livet. En sådan livsoplysning handler ikke om bestemte fag, men kan finde sted, uanset hvad der undervises i (”…er det så kun om sivet” i strofe 5). Oplysning rækker ud over den specifikke faglighed og sigter mod oplysningen om tilværelsen.

Også bonden skal omfattes af livsoplysning og dannelse

Herved indtager oplysning efter Grundtvigs opfattelse en frontstilling mod de lærdes – og elitens – universitetskultur, der først og fremmest er teoretisk og fagorienteret. Over for de lærde stilles bonden, der lovprises som det umiddelbare menneske, der er rodfæstet i en konkret folkelig virkelighed, der bl.a. indebærer, at bonden er oppe og i gang langt tidligere end de lærde. Også bonden skal omfattes af oplysning og dannelse.

Oplysning og frihed vokser ikke af sig selv

Den frisindede tankegang gennemstrømmer sangen og viser sig bl.a. i første linje af tredje strofe, hvor Grundtvig refererer til indskrænkningen af ytringsfriheden, som han selv havde været offer for, da han var under censur i årene 1826-37.

Grundtvig advarer om, at vi ikke skal lade os skræmme af en eventuel risiko for misbrug af friheden (sidste del af strofe 3). Den advarsel er ikke blevet mindre vigtig med årene. Endelig minder han os om, at oplysning og frihed ikke vokser af sig selv. Det kræver, at folkeoplysningen vugges af folket (strofe 5).      

 

Er lyset for de lærde blot

1. Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.

2. Er lyset i planeter kun,
som ej kan se og mæle?
Er ikke ordet i vor mund
et lys for alle sjæle?
Det giver os for ånder syn,
som solens skin for kroppe,
det slår i sjælen ned som lyn
fra skyerne hist oppe.

3. Er lys på visse vilkår blot
så halvvejs at ophøje?
Gør det ej alle vegne godt!
Er lys ej livets øje?
Skal for misbrugens skyld måske
på åndens himmelbue
vi heller mulm og mørke se
end solens blanke lue?

4. Nej, aldrig spørges det fra Nord,
vi lyset vil fordunkle!
Som nordlys i fribårne ord
det sås på himlen funkle,
og ses det skal ved nordens pol,
ej blot i kroppens rige;
midsommerens den bolde sol
vil ej for midnat vige!

5. Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes!

 

Kernesangen om folkeoplysning

På baggrund af Mands Minde-foredragene afholdt en række af Grundtvigs tilhængere i den følgende tid møder rundt i landet. Er lyset for de lærde blot blev således indledningen til og programerklæringen for det arbejde, der fortsat finder sted bl.a. på højskoler og i oplysningsforbund.

Flere melodier

Teksten blev skrevet til en syngespilsmelodi fra 1700-tallet af André Grétry: Vi sømænd gør ej mange ord. Senere tilkom Laubs melodi fra 1919, men nu synges den nok udelukkende på Erling Lindgrens melodi fra 1984.

Erling Lindgrens musikalske nyfortolkning af Grundtvig

Erling Lindgren var ansat som musiklærer på Testrup Højskole fra 1980 til 1986, hvor han oplevede elevernes modvilje ved at synge nogle af Grundtvigs kernesange. Det inspirerede ham til at forsøge at nyfortolke nogle af Grundtvigs tekster musikalsk, heriblandt Er lyset for de lærde blot. Tanken var at forsyne teksten med en melodi, der nok talte ind i elevernes musikalske univers, men alligevel var så forankret i de klassiske traditioner, at afstanden til Grundtvig ikke blev for voldsom.

En visemelodi

Komponisten oplyser, at han opfatter den som en visemelodi, hvor hver 2. linje afsluttes med et lift (linje 1, 3, 5 og 7). De klassiske idealer følges ganske tydeligt: bar-formen (AAB – dog med et udvidet B-stykke, dobbelt så langt som A-stykket), og modulationen til dominanttonearten (B-dur) i linje 6, hvor melodiens højdetone også befinder sig.

Det er komponistens opfattelse, at sangen gerne må spilles med et rytmisk drive, der dog ikke bør overtrumfe det melodiske.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Er lyset for de lærde blot

Nr. 89 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig 

Komponist: Erling Lindgren

Skrevet i 1839 på otteårsdagen for de rådgivende stænderforsamlingers oprettelse.

Erling Lindgrens melodi er fra 1984. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Jesper Moesbøl og Gunnar Jensen og melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.