Er lyset for de lærde blot

Baggrund Liv
Er lyset for de lærde blot

For Grundtvig handlede oplysning om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden. Grundtvigs sang fra 1839 blev indledningen til det oplysningsarbejde, som fortsat finder sted på højskolerne rundt omkring i landet, og som minder os om, at oplysning og frihed ikke vokser af sig selv. I dag synger vi sangen på Erling Lindgrens melodi.

Grundtvigs programerklæring for folkelig oplysning

Grundtvig holdt i efteråret 1838 en række historiske foredrag på Borchs Kollegium i København. De blev senere udgivet under titlen Mands Minde. I maj 1839 stiftede en kreds af tilhørerne ved disse foredrag foreningen Danske Samfund med det formål ”at fremme Danskheden med Tale og Sang”. På otteårsdagen for de rådgivende stænderforsamlingers oprettelse 28. maj 1831 afholdt Danske Samfund en fest, og til den skrev Grundtvig denne sang, der er som en programerklæring for folkelig oplysning.

Også bonden skal omfattes af livsoplysning og dannelse

Som ofte i sin digtning går Grundtvig tilbage til et ords grundbetydning og dets afledninger, her ordet ”lys”, for så i sidste strofe at opnå klimaks med hovedordet ”oplysning”. For Grundtvig er oplysning lystbetonet og drejer sig om at blive klogere på livet. En sådan livsoplysning handler ikke om bestemte fag, men kan finde sted, uanset hvad der undervises i (”…er det så kun om sivet” i strofe 5). Oplysning rækker ud over den specifikke faglighed og sigter mod oplysningen om tilværelsen.

Herved indtager oplysning efter Grundtvigs opfattelse en frontstilling mod de lærdes – og elitens – universitetskultur, der først og fremmest er teoretisk og fagorienteret. Over for de lærde stilles bonden, der lovprises som det umiddelbare menneske, der er rodfæstet i en konkret folkelig virkelighed, der bl.a. indebærer, at bonden er oppe og i gang langt tidligere end de lærde. Også bonden skal omfattes af oplysning og dannelse.

Oplysning og frihed vokser ikke af sig selv

Den frisindede tankegang gennemstrømmer sangen og viser sig bl.a. i første linje af tredje strofe, hvor Grundtvig refererer til indskrænkningen af ytringsfriheden, som han selv havde været offer for, da han var under censur i årene 1826-37.

Grundtvig advarer om, at vi ikke skal lade os skræmme af en eventuel risiko for misbrug af friheden (sidste del af strofe 3). Den advarsel er ikke blevet mindre vigtig med årene. Endelig minder han os om, at oplysning og frihed ikke vokser af sig selv. Det kræver, at folkeoplysningen vugges af folket (strofe 5).