En rose så jeg skyde

Baggrund Året

Salmen er oprindelig en tysk sang, som Thomas Laub har gjort til en dansk julesalme. I En rose så jeg skyde er Jesus den rose, der skyder frem af mørket og gør de gammeltestamentlige profetier til virkelighed. Billedet af rosen er på en gang skrøbeligt og stærkt, og derfor synges salmen ikke kun juleaften, men også til andre af livets højtider.

Thomas Laub gjorde den tyske salme til en dansk julesang

I den tyske komponist og organist Michael PraetoriusMusae Sioniae, en samling af melodier til den protestantiske gudstjeneste fra 1609, findes melodien og to strofer til, hvad der kaldes Das alt Catholisch Trierisch Christliedlein (den gamle katolske julesang fra Trier). Det er Thomas Laubs fortjeneste at have gjort den til en dansk julesalme, da han oversatte to strofer – af oprindeligt 23 – til dansk i sin bog Musik og Kirke, 1920. Den 3. strofe er tilføjet i 1935 af Uffe Hansen, som var valgmenighedspræst i Ubberup.

Rosen er et billede på den elskede

I Højsangen i Det gamle Testamente er Sarons rose et billede på den elskede, og i den senere jødedom er rosen et symbol for den unge kvinde.

Rosens betydning i den katolske kirke

I den oprindelige katolske tekst, Es ist ein Roess entsprungen, er Maria rosenkvisten, som sætter blomst ved Jesu fødsel. På et tidspunkt blev ein Roess ændret til ein Reis (en kvist), og teksten blev tolket som opfyldelsen af profetien hos Esajas: ”Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod” (Es 11,1) og hos Jeremias: ”… til den tid vil jeg lade en retfærdigheds spire af Davids slægt vokse op” (Jer 33,15). På latin er sammenligningen nærliggende, idet kvist er virga og jomfru virgo.

Også Brorson brugte billedet af rosen

H.A. Brorson anvender det samme billede i Den yndigste rose er funden (Højskolesangbogen nr. 225), især i stofe. 3: ”Da lod Gud en rose opskyde/ og sæden omsider frembryde”.

Rosen skyder frem i mørket

I En rose så jeg skyde er Jesus den rose, der i vinterkulde og mørke – sindbilleder på fortvivlelse og mismod – skyder frem og gør de gammeltestamentlige profetier til virkelighed. Første strofes slutning forstærkes ved en (næsten) gentagelse i anden strofes slutning. Og 3. strofe lader påskeevangeliet klinge med.

En salme til flere lejligheder

En rose så jeg skyde synges ikke kun juleaften. Billedet af rosen, der julenat spirer af den frosne jord, er på en gang skrøbeligt og stærkt og derfor anvendeligt ved andre af lives højtider.

Forfatteren Merete Pryds Helle har om sin families brug af salmen juleaften skrevet:

”Det var som om, man åbnede døren ud til haven, og en iskold ren og hellig luft strømmede ind i stuen og omsluttede os med frossen salmeglas”.

En rose så jeg skyde

1. En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå'de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.

2. For rosen nu jeg kvæder
om kap med Himlens hær.
En jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.

3. Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud;
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.

Ordforklaringer

1.3   fordum: fra gammel tid

2.1   kvæder: synger

2.2   Himlens hær: englenes kor

2.4   skær: uskyldig

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodiens folkelige oprindelse

Melodien kendes fra 1599. Dens folkelige oprindelse ses i den enkle form: Kun de midterste tre takter er anderledes end melodilinjerne i begyndelsen og slutningen.                                                                                                              

 

Fakta om En rose så jeg skyde

Nr. 222 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter og komponist: Anonym · 17. årh.

To strofer er oversat til dansk fra tysk af Thomas Laub i 1920.

3. strofe er tilføjet af Uffe Hansen i 1935

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen og Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.