Gubben Noach

Baggrund Norden

C.M. Bellman skrev denne velkendte drikkevise i 1766. Visen vakte stor forargelse, selvom det står i bibelen, at Noa var den første, der plantede vin og drak sig fuld. Den findes i et utal af versioner - også på dansk. Melodien var formodentlig allerede en kendt folkemelodi, da Bellman satte tekst til.

Ifølge bibelhistorien var Noa den første, der plantede vin

Drikkevisen er en gammel europæisk tradition helt tilbage fra den græske oldtid. I middelalderen sang studenterne gerne om Noa ved deres gilder; ifølge bibelhistorien var Noa nemlig den første, der plantede vin og drak sig fuld. Også i 1700-tallet dyrkede man drikkevisen, og fx i Stockholm og København sang man mange nyskrevne viser, og gamle Noa var ikke gået i glemmebogen.

Bellmans vise vakte forargelse

I 1766 skrev den unge selskabsmand Carl Michael Bellman sin vise, den blev trykt og vakte forargelse; en præst i Skåne ville have den forbudt selv om Bibelens beretning (Første Mosebog 9,20-27) egentlig er langt skrappere end Bellmans venlige ord.

Gubben Noach fik også en dansk pendant

Gubben Noach blev også kendt i København, og senest fra 1783 skrev danskere nye viser til dens melodi, drikkeviser og børnesange mellem hinanden.

Gubben Noach

1. //: Gubben Noach, gubben Noach
var en hedersmand: ://
När han gick ur arken,
plantera han på marken
mycket vin, ja, mycket vin, ja,
detta gjorde han.

2. //: Noach rodde, Noach rodde
ur sin gamla ark, ://
köpte sig buteljer,
sådana man säljer,
för att dricka, för att dricka
på vår nye park.

3. //: Han väl visste, han väl visste
att en mänska var ://
torstig av naturen
som de andra djuren -
därför han ock, därför han ock
vin planterat har.

4. //: Gumman Noach, gumman Noach
var en hedersfru: ://
hon gav man sin dricka.
Fick jag sådan flicka,
gifte jag mig, gifte jag mig
just på stunden nu.

5. //: Aldrig sa' hon:, aldrig sa' hon:
"Karä far, nå nå, ://
sätt ifrån dig kruset!"
Nej, det ena ruset
på det andra, på det andra
lät hon gubben få.

6. //: Gubben Noach, gubben Noach
brukte egna hår, ://
pipskägg, haka trinder,
rosenröda kinder,
drack i botten, drack i botten.
Hurra och gutår!

7. //: Då var lustigt, då var lustigt
på vår gröna jord: ://
man fick väl till bästa -
ingen torstig nästa
satt och blängde, satt och blängde
vid ett dukat bord.

8. //: Inga skålar, inga skålar
gjorde då besvär - ://
då var ej den läran:
"Jag skall ha den äran!"
Nej, i botten, nej, i botten
drack man ur ... så här.

Der er tale om en helt klassisk drikkevise

Sangen følger nøje drikkevisens mønster: Vi skal have lov til at drikke, for det gjorde selv en hædersmand som Noach. Ikke nok med det: Noachs kone er et forbillede, hun skænker nemlig op for sin mand, og en sådan pige bør man gifte sig med. Noach levede, som vi ved, i gamle dage, og da var der ”lustigt på vår gröna jord”, der var vin nok til alle, og man var fri for alt det med at sige skål og hilse pænt med glassene. Til sidst viser forsangeren hvordan man tømmer glasset (”så här”); sådan skal en drikkevise efter traditionen slutte.

Ordforklaringer

2.3 buteljer: flasker

4.1 Gumman Noach: Noachs kone

6.2 brukte egna hår: gik ikke med paryk

6.3 pipskägg: fipskæg, i 1760’erne gammeldags mode blandt præster

7.5 blängde: sendte lange øjne, nemlig efter at få noget i glasset

Bellman brugte ofte melodier, som alle kendte i forvejen

Bellman arbejdede typisk sådan, at han satte nye tekster til melodier alle kendte i forvejen. Netop drikkeviser skal folk jo helst kunne synge med på. Hvor han har denne melodi fra, vides ikke. Det er en typisk folkedans, meget enkel i sit melodiske forløb, derfor bruges den ofte i lærebøger for begyndere. Den er ganske vist ikke fundet i nodesamlinger fra før 1766, men derefter slog den an. Vi har i hvert fald 13 forskellige danske sange på denne melodi. Af dem er Lille Lise vel den kendteste.