Greensleeves
Baggrund
Kærlighed

Sangen er en engelsk skillingsvise fra Elizabeth 1.'s tid. Det er den mest udbredte engelske renæssancesang, og der findes utallige indspilninger af den. I sangen gør fortælleren kur til den kvinde, han er forelsket i, men uanset hvad han gør, afviser hun ham. Visens sangbarhed er utvivlsomt en del af forklaringen på melodiens udbredelse og overlevelsesevne.
Sangen er en skillingsvise
Greensleeves er en engelsk skillingsvise fra Elizabeth 1.’s tid, dvs. en sang, som blev sunget og solgt på gaden. Der gjaldt den regel, at en vise kun måtte sælges af den, der havde indregistreret den. Men Greensleeves er indregistreret af flere personer som en ny vise på en ny melodi i London i 1580.
Shakespeare omtaler visen
De originale tekster ved registreringerne er gået tabt, men der findes en version med 18 vers i en visebog fra 1584 udgivet af en af dem, der havde indregistreret visen i 1580.
Den blev hurtigt populær og er bl.a. omtalt to gange i Shakespeares skuespil De lystige koner i Windsor fra 1602.
Greensleves er den mest udbredte engelske renæssancesang
Der er mange myter om Greensleeves, og de fleste er opspind. Den kendteste er, at Henry 8. skrev den til Anne Boleyn, og selv om myten for længst er modbevist, har forfatterne til den populære tv-serie, The Tudors, udsendt 2007-2010, alligevel indskrevet i et afsnit, at Henrik 8. sidder og digter visen. Greensleeves er den mest udbredte engelske renæssancesang i dag, og der findes en stort antal indspilninger med forskellige variationer i teksten.