Gør døren høj, gør porten vid

Baggrund Året

Sangen er skrevet af præsten og litteraten Georg Weissel i Königsberg. I 1829 blev den oversat til dansk og bearbejdet til den version, vi synger i dag, og som bruges i kirkelige sammenhænge både til jul og påske. Weissels salme er et eksempel på, hvordan man i datiden betragtede Det Gamle Testamente som en forudsigelse af Jesu liv og skæbne.

Sangen synges både til jul og påske

Salmen er skrevet af præsten og litteraturprofessoren Georg Weissel i Königsberg: Macht hoch die Tür, die Tor macht weit!, trykt 1642 i Preussische Festlieder.

I 1829 blev den oversat og samtidig ændret ganske meget af N.J. Holm, så de oprindelige fem vers blev til syv, og i den form blev salmen optaget i en norsk-dansk brødremenighedssalmebog, udgivet samme år i Oslo. 1845 blev den optaget i et tillæg til Evangelisk-kristelig Psalmebog og har siden da hørt til i dansk kirkelig sammenhæng. Georg Weissel skrev salmen til 1. søndag i advent, men da Jesus’ indtog i Jerusalem er prædiketekst både første advents-søndag og palmesøndag, bruger vi salmen ved begge lejligheder.

Salmen tager det Galme Testamente for pålydende

Første linje er hentet i Davids salme 24,7: Løft eders hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind! Det er en processionssalme, brugt ved de lejligheder hvor ”Pagtens ark” med Jahves trone på låget har været ude af templet og nu bliver bragt tilbage.

Weissels salme er et af mange eksempler på hvordan man – som noget ganske selvfølgeligt – har betragtet Det Gamle Testamente som en foregribelse og forudsigelse af Jesus’ liv og skæbne.

Ordlyden har været til diskussion

Vers 6.4 rummer en salmehistorisk pudsighed: Til 1953-udgaven af salmebogen havde kommissionen foreslået ordlyden ”at jeg din venlighed må se!” Sådan skrev Weissel nemlig i sin tid, men den første danske oversætter ændrede det til ”at jeg din kærlighed må se”, velsagtens fordi venlighed var ham for plat. Nu vendte kommissionen imidlertid tilbage til originalen, fordi ”venlighed” forekom overraskende og ubrugt i sammenhængen. Men den daværende kirkeminister, Carl Hermansen, ændrede i dette og andre tilfælde egenhændigt kommissionens indstilling, hvad han ikke fik ros for. Så derfor hedder det alligevel ”at jeg din kærlighed må se!”

Gør døren høj, gør porten vid

1. Gør døren høj, gør porten vid!
Den ærens konge kommer hid,
han hersker over alle land
og er al verdens frelsermand.

2. Retfærdig kommer han herned
og bringer liv og salighed;
sagtmodig er med hjælp han nær,
barmhjertighed hans scepter er.

3. Han os bebuder glædens år,
vor nød ved ham en ende får;
derfor af stemmer uden tal
en frydesang ham møde skal.

4. O, salig er den stad for vist,
hvis konge er den Herre Krist;
så vel det hvert et hjerte går,
hvor denne konge indgang får.

5. Han er den rette glædessol,
som lyser fra Guds nådestol;
ved ham, Guds Søn, det lysne må
udi vort hjertes mørke vrå.

6. Jeg hjertets dør vil åbne dig,
o Jesus, drag dog ind til mig!
Ja, ved din nåde lad det ske,
at jeg din kærlighed må se!

7. Og ved din Helligånd os led
på vejen frem til salighed,
at her vi dig lovsynge må,
indtil vi for dit ansigt stå!

Ordforklaringer 

1.2   Ærens konge: Jesus som ”kommer hid”, ikke kun ved at gå ind i Jerusalem, men ved at være blevet menneske.

2.1-4  retfærdighed, sagtmodighed og barmhjertighed kendetegner Jesus

3.1   Glædens år: dels det nye kirkeår, som begynder med første adventssøndag, dels den nye tidsalder, som indledes med, at Jesus er kommet

4.1-4  fører fra det almene over i det lokale og personlige

5.2   Guds nådestol: låget på pagtens ark. Nu er det ikke Jahve, men Jesus, der troner på den – som den sol der oplyser selv hjertets mørkeste krog

Melodien er fra Genève 

Salmen bliver sunget på en melodi, som forekommer i en melodisamling fra den reformerte kirke i Genève i 1551.     

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Gør døren høj, gør porten vid

Nr. 215 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: Georg Weissel, 1642

Melodi: Genève, 1551

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jakob Krøgholt. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.