Glade jul
Baggrund
Året
Ingemanns Glade jul er en fri gendigtning af den tyske salme Stille Nacht. Teksten formidler originalens begivenhed, men Ingemann giver den et andet forløb og et andet budskab. Selvom sangen oprindeligt var tænkt som en engangsforestilling, er den blevet verdens formentlig mest sunget julesalme.
Sangen er en fri gendigtning af Stille Nacht
B.S. Ingemanns Glade jul er en fri gendigtning af Stille Nacht, skrevet af den østrigske kapellan Joseph Mohr og første gang sunget ved en julegudstjeneste i Oberndorf nord for Salzburg 1818. Da kirkens orgel var i uorden, havde Mohr bedt en lokal lærer og organist, Franz Xaver Gruber, sætte musik til teksten, som så blev sunget til guitarakkompagnement.
Andagtsstemningen understreges i gentagelsen af første linje
Oprindelig bestod salmen af seks strofer, hvoraf 1., 6. og 2. strofe nu bruges – som i HS nr. 238 og i de fleste af de mange oversættelser, fx den engelske version i HS nr. 239. I hver strofe gentages den første linje, ”Stille Nacht, heilige Nacht!”, og på den måde understreges andagtsstemningen – den himmelske ro, stilheden omkring kvinden der skal føde.
Sådan er det også i den anonyme oversættelse til engelsk, hvor der endnu tydeligere end i den tyske original fokuseres på, at strålerne fra Jesusbarnets ansigt åbner for en frelsende nåde (”the dawn of redeeming grace”, 3.4); at barnet er ”selvlysende”, har ikke sin rod i juleevangeliet, men i middelalderlige visioner, fx hos Den hellige Birgitta af Vadstena.
Ingemann skrev sin egen version
I stedet for at oversætte den tyske tekst valgte B.S. Ingemann i 1850 at skrive sin helt egen version på fire strofer, der nok formidler originalens begivenhed, men som giver den et andet forløb og et budskab, der understreger, at ”Jesusbarnet blandt os bor!” (3.2): Selve fødslen nævnes i datid, men englene er her og nu, dvs. evige – fx ”Det er englene, hyrderne så” (2.3).
Ingemann gør englene til hovedpersoner
I den tyske tekst nævnes englenes halleluja, i den engelske oversættelse nævnes slet ingen engle. Derimod gør B.S. Ingemann nærmest englene til hovedpersoner, fordi det er dem, der formidler underet i Betlehem til os, der fejrer begivenheden hvert eneste år.