Gamle Danmark

Baggrund Danmark

Danmarks første højskole, Rødding Højskole, fyldte 150 år i 1994. I den anledning skrev Klaus Rifbjerg teksten til denne moderne hjemstavnssang. Melodien af Christian Alvad skaber en vemodig stemning, og understreger en længsel efter de gode gamle dage.

Højskolerne fejrede 150-års jubilæum i 1994

Da folkehøjskolerne i 1994 fejrede 150-års jubilæum for oprettelsen af verdens første højskole i Rødding, blev der præsenteret seks bud på nye folkelige sange skrevet af nulevende danske forfattere. Bag initiativet stod Else Marie Okkels, som på det tidspunkt var lærer på Danebod Højskole. Ca. 25 danske forfattere havde taget imod opfordringen, men kun seks af dem var i stand til inden for tidsfristen at levere en tekst. En af dem var Klaus Rifbjerg.

Rifbjerg skrev teksten til en moderne hjemstavssang

Rifbjerg skriver en moderne hjemstavnsang. I Ordbog over det danske Sprog kan man læse, at hjemstavn betyder det sted, hvor man føler sig hjemme. Fra talesproget kender vi ”at føle sig hjemme” som udtryk for at føle sig godt tilpas og i trygge rammer. ”Stavn” kommer af det oldnordiske ”strofn”, som betyder træstub. Hjemstavn er altså det sted, hvor jeg har rod – hvorfra min verden går.

Danmark kan findes og genfindes ude i landskabet

Danmark findes, men vi må rejse os op, forlade det tv-skabte Danmarksbillede og den hjemlige hygge. For Danmark findes kun, hvis vi bevæger os ud i landskabet og til åstederne for at finde eller genfinde det.

Nogle opfatter måske Rifbjerg som indbegrebet af den sure Jeronimus, som han i fjerde vers sparker ud på lossen. Men i sangen afslører han en fædrelandskærlighed, så vi forstår, at han i andre sammenhænge må tugte, hvad han mest af alt elsker.

Fortælleren genfinder sine rødder

Det er revseren Rifbjerg, med alt hvad han i den barske nutid må protestere imod, der er på hastig rejse i bil gennem landet. Gennem ruden åbner sig i naturens billeder hjemstavnen, gamle Danmark dejligst som i barndommen, og han genser de steder, hvor han har rod. Han rødmer: ”det jeg drømte det jeg elsker findes jo derude” (vers fem). Han erkender derude, ikke herude. I billedet forbindes fortid og nutid. Rifbjerg slår her fra ”jeg” over i ”vi”. ”Jeg” ser det grumme og det grimme, men et ”vi” har skabt det, og kun som et ”vi” kan vi lære af lektien. Gamle Danmark er fælleseje.

Ordforklaringer

4.1 Jeronimus: I Holbergs komedier et hyppigt brugt navn for repræsentanten for det ældre slægtled ofte fremstillet som en udpræget borgerlig, bornert og konservativ mand, en sur og vrissen gnavpot.
7.4 tumor: (latin) lægelig betegnelse for en svulst.

Christian Alvad skriver sangbare, folkelige melodier

Guitaristen, sangeren og komponisten Christian Alvad har gennem sine mange berøringsflader med Niels Hausgaard og andre koryfæer inden for den danske folkemusik en fast forankring i den gode, sangbare og folkelige melodi. Her er han udfordret af tekstens meget uregelmæssige metrik.

Melodien understreger længslen efter "de gode, gamle dage"

Der hviler over Alvads melodi et strejf af en stille, vemodig glæde, der akkompagnerer længslen efter ”de gode, gamle dage” i teksten. Melodien er næsten trinvis med ganske få spring, og harmonisk cirkler den omkring en F-dur/d-mol tonalitet, der ender med i versets sidste halvdel at forklares i en D-dur harmonik. Som dog ikke afsluttes – slutningen på A-dur akkorden (kaldet en halvslutning) forløses først i en D-dur akkord efter sidste vers’ ”Gud bevar’ os”. Harmonik og basgang er langt hen ad vejen bestemt af guitarens muligheder, men ligger også – i Melodibogens udskrivning – fint for klaveret. I kort form: Et eksempel på en sang, hvor tekst og musik nærmest er vævet ind i hinanden!