Gak ud, min sjæl

Baggrund Året
Gak ud, min sjæl

Paul Gerhardts digte er kendetegnede ved, at mange af dem blev skrevet som trøst til folk i svære tider plaget af krig og epidemier. Denne sommersalme er dog anderledes opløftende, da naturens skønhed spiller hovedrollen. Salmen blev udgivet af den tyske komponist Johann Crüger, der syntes godt om Gerhardts tekster.

Paul Gerhardt skrev oftest trøstende salmer til svære tider

Paul Gerhardt blev født i Kursachsen i en velstående familie, men var allerede som 14-årig forældreløs. Han studerede i Wittenberg, hvor epidemier og krige gjorde et stort indtryk på ham og satte hans digtning i gang. Han blev provst i Mittenwalde, en by syd for Berlin, hvor han virkede fra 1651 til 1657. Også her oplevede han krig, pest og ildebrande, der inspirerede ham til at skrive trøstesalmer i sorg og modgang (jf. sangene Befal du dine veje og Hjerte, løft din glædes vinger).

Salmen om naturens skønhed blev udgivet af Johann Crüger

Under et længere ophold i Berlin havde han lært kantoren Johann Crüger at kende. Gerhardt fik mange af sine salmer med i kantorens salmebogsudgivelser; faktisk udgør Gerhardts salmer en sjettedel af 3. udgave af Johann Crügers Praxis pietatis melica fra 1653. En af dem er Gak ud, min sjæl, som viser, at han foruden de alvorlige trøstesalmer også kunne digte om naturens skønhed.

Gak ud, min sjæl


1. Gak ud, min sjæl, betragt med flid
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!

2. Hvert træ nu pranger med sit løv,
og jorden dækker til sit støv
med sommergrønne klæde,
og skønnere er liljens dragt
end Salomon i al sin pragt
på gyldne kongesæde.

3. Højt svinger sig de lærker små,
og duerne fra dunkle vrå
i skov og mark sig fryder,
og nattergalen, hør engang!
nu synger glad sin vekselsang,
så bjerg og dal genlyder.

4. Hver hvedemark om gylden høst
nu varsler til den gamles trøst
og til de unges glæde;
og Paradisets takkesang
genlyder i en efterklang
fra lave barnesæde.

5. Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde,
hvor skal vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde!

6. Hvor må det være sødt især
at vandre i Guds-haven dér
i evighedens sommer
og høre dér den dag så lang
de tusinde serafers sang,
hvor natten aldrig kommer.

7. Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!

8. Og, Fader, når du ejegod
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme!

Salmen havde oprindeligt 15 vers

Den oprindelige udgave Geh aus, mein Herz, und suche Freud har 15 vers, hvoraf fire tyske vers var optaget i 18. udgave af Højskolesangbogen. Oversættelsen til dansk skyldes Chr. M. Kragballe (1824-1897), præst i As i Jylland. Han forkortede salmen til 14 vers i Kirkelig Samler fra 1857. I Den danske Salmebog og i Højskolesangbogen er den forkortet til de nuværende otte vers.

Gerhardt opfordrer os til at betragte naturens skønhed som Guds gave

I sommersangen opfordrer Paul Gerhardt til at betragte naturen og dens skønhed som Guds gave. Den er en glans af Guds herlighed, som den findes i himlen, og kan derfor blive en drøm herom.

I de fire første vers beskriver han naturen, mens han fra vers fem vender blikket mod himlen og overvejer om ikke naturens skønhed vidner om en endnu større herlighed i himlen med evighedens sommer. 

Til sidst beder han om, at Gud vil tage hånd om os, så vi som blomsterne og træerne må bære frugt og engang blive plantet ved livets træ i Edens Have.        

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

2.1   pranger: stråler

2.5   Salomon: Kong Davids søn, konge i Israel, kendt for sin visdom og rigdom

6.5   serafer: seksvingede engle

8.5   livets væld og livets træ: jf. beretningen om Edens Have i 1 Mos

Teksten kan synges på mange forskellige melodier

Versemålet, som denne salme er skrevet i, er meget anvendt i Den danske Salmebog. Man har derfor brugt mange forskellige melodier i tidens løb. Både i Højskolesangbogen og i koralbogen er der primært henvist til en melodi fra Genève fra 1551, der enkelt og stemningsfuldt passer godt til teksten.

I Sverige er en melodi til Gerhardts tekst af ærkebiskop Nathan Söderblom, 1916, I denne ljuva sommartid meget yndet. Den er anført som b-melodi i Den danske Koralbog 2003.      

Fakta om Gak ud, min sjæl

Nr. 304 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Paul Gerhardt, 1653

Melodi: Genève, 1551

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Frede Møller

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.