Fyldt med blomster blusser

Baggrund Året

Ludvig Holsteins sommersang rummer en næsten forelsket betagelse af det smukke, blomstrende æbletræ. Med et vist vemod konstateres det, at mennesket kan drømme om at blive en del af naturens harmoni – men altid vil stå udenfor. Den kammermusikalske melodi af Flemming Weis giver sangen en dansende lethed.

Digteren Ludvig Holstein dyrkede det sjælelige mere end fællesskabet

Ludvig Holstein var på en måde en eksklusiv digter, der vist ikke havde ambitioner om at skrive for de brede masser. Han var en ener og beskrev enerens oplevelse af og forening med naturen. Han dyrkede ikke det fælles, men det personlige, ikke det ydre, konkrete, men det sjælelige.

Holstein står bag flere sange i Højskolesangbogen

Alligevel har flere af hans digte fundet vej til Højskolesangbogen; heriblandt nogle af de mest sungne: Det er i dag et vejr – et solskinsvejr og Det lysner over agres felt. Det skyldes ikke mindst Ludvig Holsteins mesterlige beherskelse af det lyriske sprog, der får det danske landskab, det danske vejr, den danske årstid til at træde så levende frem.

Fyldt med blomster blusser

1. Fyldt med blomster blusser
æbletræets gren.
Atter blåner himlen,
dyb og varm og ren.
Over markens blommer
brummer humlebien,
honningtung og ør -
Ak, så blev det sommer!
Vandrer du langs stien
drømmende som før?

2. Blomsters blide dufte
bæres vidt om vang.
Gøg fra fjerne skove
kukker dagen lang.
Hørte du i dalen,
hvor de klare kilder
klinger gennem krat,
sang af nattergalen,
lange løb af triller
i den lyse nat?

3. Vestens brise bruser
gennem korn og græs.
Slettelandets bølger
lover rige læs.
Himlens milde byger
deres gyldne grøde
bringer fjernt og nær - -
Blomsterstøvet ryger,
dufter dig i møde
over rug, som drær.

4. Ak, så blev det sommer!
Smægtende på ny
skønhedsdrømmen stiger
op mod himlens sky.
Svanehvid den svømmer
som et dejligt smykke
i det dybe blå - -
Hele jorden drømmer
om et dyb af lykke,
som den ej kan nå.

Æbletræernes cyklus er et udtryk for naturens harmoni

Rundt om i hans digte vender æbletræerne tilbage igen og igen. Han beskriver dem fra det tidlige forår med de bristefærdige knopper, over blomstringen, til æblerne hænger fuldmodne og tunge på træernes grene. I denne cyklus bekræftes digteren i sin tro på, at mennesket hører til i denne naturens harmoniske orden, samtidig med at det er uhjælpeligt udenfor som betragter, drømmer og lovpriser af harmonien.

Det smukke æbletræ overrumpler digteren

Digtet her er fra hans debutsamling Digte, 1895. Vi er på Sjælland, på grænsen mellem det nære og det fjerne, mellem haven og markerne, mellem stien hvor du går, og horisonten langt borte, mellem virkelighed og drøm. Helt fra første vers afsløres sangens subjektive udgangspunkt: Digteren er ramt helt ind i sjælen af æbletræets overrumplende skønhed og frodighed. Ikke blot ordet ”fyldt”, som åbner digtet, men også alle b’erne i bogstavrimene og de åbne vokaler: a, å, o, u formidler oplevelsen. Og så falder verset til hvile i en rolig rytme og en drømmende sindsstemning i de sidste linjer.

Den fortrolige henvendelse til et ”du” fortsætter digtet igennem. Læseren er inddraget og må sammen med digteren se og opleve det hele som medvider: Gøgen kukker i det fjerne, kilderne klinger gennem krattet, nattergalen synger i den lyse nat.

Mennesket kan aldrig blive helt forenet med naturens harmoni

I tredje vers bredes synet ud over slettelandets bølger. Med dem giver forsommerens frugtbarhed løfte om ”høstens rige læs”, og det hele samles i sidste vers i digterens skønhedsdrøm. Men drømmen rummer også en smerte i sig: Mennesket når aldrig den lykke helt at blive forenet med den harmoniske natur; vi er uhjælpeligt udenfor.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Komponisten Flemming Weis skrev både salmer og kammermusik

Melodien er komponeret af Flemming Weis (1898-1981), organist og komponist, uddannet fra konservatorierne i København og Leipzig. Hans værker omfatter melodier til sange og salmer samt en del kammermusik, fx Serenade uden reelle hensigter (1938).

Denne melodi har kammermusikalsk karakter

Melodien til Fyldt med blomster blusser har nærmest kammermusikalsk karakter og giver med sin dansende lethed et godt modspil til Holsteins drømmende tekst. Det dansante skyldes ikke mindst 9/8-takten, der er valgt, skønt tekstens metrik er todelt. Og letheden skyldes det flow, melodien får ved at være i konstant bevægelse – kun i takt otte bremses der meget udtryksfuldt op inden udbruddet ”Ak, så blev det sommer!” Det lille toneomfang og fraværet af spring (stort set) medvirker til den lette karakter. Som i et stykke kammermusik genbruger komponisten sine egne motiver: takt et genbruges i takt 9-10, takt to i takt 12-13, mens takt fire ses igen i takt 11.