Fuglene

Baggrund Historien

Christian Dorph og Thorbjørn Krogshedes sang er skrevet som en grundlovssang, der sætter fokus på demokratiets indbyggede skrøbelighed. Her i Danmark sidder vi privilegeret på den grønne gren og lukker os sammen om os selv i vores eget ekkokammer. Men med klimakrisens skræmmende nærvær mærker vi nu konsekvenserne af den privilegerede luksus, vi har pakket os selv ind i.

Det er som om melodien bider sig selv i halen

Det er som om, der er noget galt med den her melodi, når man hører den første gang. Egentlig er sangen ret ligetil, men selv når melodilinjen går nedad, er det som om, akkorderne bliver ved med at bevæge sig opad. Fænomenet har en musikteknisk term, nemlig en ”shepard tone”. Vi kender fænomenet fra ”penrose trappen”, det optiske bedrag af en trappe, der bider sig selv i halen i et ”infinite loop”.

Når vi ikke kender vores begrænsning

Her har vi samtidig nøglen til teksten.

”Fuglene vil op til skyerne
 og skyerne vil op til gud
 fly’ne flyver over byerne
 et hjerte banker og vil ud.”

Det er den opadgående bevægelse, en spiral, der i sig selv danner det Babelstårn, som vi kender fra den jødisk-kristne tradition, men også fra det antikke Grækenlands tanke om det menneskelige nemesis. Når vi mennesker ikke kender vores begrænsning, men vil være guder og nå Himlen, så fanger vi os selv på en umulig trappe, hvor hjertet til sidst sidder fast og banker og vil ud.

Christian Dorph. Foto: Hreinn Gudlaugsson

Christian Dorph forener det videnskabelige og det poetiske

Det er Christian Dorphs store fortjeneste, at det er lykkedes at skrive en tekst, som forener den videnskabelig-astronomiske tilgang med den mytisk-poetiske. At han får partikelstøv til at rime på sommerløv. At når han taler om ”det mørke stof”, så hører vi både astronomens tale om universet og den kristnes benævnelse af synden, som bor i os.

De to sprog forenes forbilledligt i andet og tredje vers, hvor man uanset konfession må give forfatteren ret i, at historien løber gennem hver enkelt af os ”med folkedrab og støvletramp / og hård og tapper frihedskamp”. Om det så skyldes arvesynden (en ”blodig silkevej”) eller vores psykiske disponeringer (”ængstelse og trods”), det må være op til os hver især at afgøre. Men ingen kommer udenom, at denne historie sætter sig spor ”som lyse mønstre på en kind”.

Fuglene

1. Vi sidder på den grønne gren
og mærker stort set ingenting
omkring os bøgens milde duft
en jord så let, som var den luft
Er det historiens vingesus
som ekko i et sneglehus
som søvnløshed og blomsterbed
som sindssygt savn af kærlighed

Fuglene vil op til skyerne
og skyerne vil op til gud
fly’ne flyver over byerne
et hjerte banker og vil ud

2. Det er en demokratisk brist
at alt kan blive løgn og tvist
det mørke stof, som bor i os
er gjort af ængstelse og trods
Det er gravitationens skyld
at regnen falder på en hyld
er himlen våd af Ymers sved
er jorden flad af lumpenhed

Fuglene vil op til skyerne
og skyerne vil op til gud
fly’ne flyver over byerne
et hjerte banker og vil ud

3. Historien løber gennem dig
en lang og blodig silkevej
med folkedrab og støvletramp
og hård og tapper frihedskamp
Engang var vi partikelstøv
engang var det her sommerløv
en hvirvelvind, et ingenting
som lyse mønstre på en kind

Fuglene vil op til skyerne
og skyerne vil op til gud
fly’ne flyver over byerne
et hjerte banker og vil ud

4. Den frihed, der var dyrt betalt
vil komme som, det er banalt,
et hedeslag en vinterdag
fordi vi brænder olien af
Men bag din ryg er himlen blå
og dyb og lyset let på tå
vi elsker solens kontrafej
måske ser vi en anden vej

Fuglene vil op til skyerne
og skyerne vil op til gud
fly’ne flyver over byerne
et hjerte banker og vil ud

Demokratiet har en indbygget skrøbelighed

Fuglene er en grundlovssang med sit fokus på demokratiets indbyggede skrøbelighed. Vi sidder her i Danmark på den grønne gren så umådeligt privilegerede, at vi meget let kan forfalde til demokratisk og åndelig sløvhed. Den storhed, der ligger i vores kulturelle arv, fra renæssance, oplysningstid, nordisk mytologi og kristendom, hele dette vingesus, er i dag blot et ekko i et sneglehus. Vi er som sneglen blevet indkrogede i os selv, i vores eget ekkokammer, og mærker stort set ingenting.

Nu møder vi konsekvenserne af vores handlinger

Det er på denne baggrund, at vi ankommer til det profetiske fjerde vers. Den frihed og den privilegerede luksus, vi har lullet os selv ned i, den kan blive dyrt betalt. Den foruroligende (selv)erkendelse gjorde mange danskere sig i 2018 (kort tid før denne sang er skrevet), hvor Danmark oplevede en hidtil uhørt lang og varm sommer. ”Et hedeslag en vinterdag / fordi vi brænder olien af”. Først nu forstår vi, retrospektivt, hvorfor det med flyene var med i sangens omkvæd fra start. Og først nu forstår vi, hvilke konsekvenser flyene har haft for vores klima. 

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Historien synes at gentage sig

Melodimæssigt er vi meget langt fra Grundtvigs grundlovssang Velkommen i den grønne lund, men parallellen er alligevel slående. Den grønne lund er erstattet af den grønne gren på en afsveden plæne. Og den lidt enfoldige bemærkning om, at ”Vi har det godt i grunden her / såvel som vore fædre” er erstattet af et mere dystert dommedagssyn, hvor historien synes at gentage sig, netop fordi vi ikke vil tage ved lære af den. Det er derfor, hjertet nu banker og vil ud.

Fakta om Fuglene

Nr. 556 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Christian Dorph, 2019

Melodi: Thorbjørn Krogshede, 2019

Artiklen er skrevet af Christian Hjortkjær og Simon Nielsen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.