Forårssang uden håb
Baggrund
Året

Forfatteren Stine Pilgaard sætter i denne sorgfulde forårssang ord på det faktum, at naturen ikke bøjer sig for sorgen. Midt i det spirende, brusende forår rammes vi mennesker nogle gange af tragedier, og det gør det næsten uudholdeligt, at der er så stor kontrast mellem omgivelserne og det indre. Den uforløste og monotone melodi støtter på smuk vis op om tekstens kontraster.
Sangskriverne mødtes til seminar på Den Rytmiske Højskole
Kristina Holgersen, Anders Greis og Stine Pilgaard kendte ikke hinanden, da de af sangbogsudvalget blev inviteret til sangskriverseminar på Den Rytmiske Højskole i 2019. De fandt sammen omkring en sangtekst, Stine havde skrevet kort tid forinden. Teksten beskriver, hvordan foråret kan opleves brutalt, hvis man er sorgfuld indeni.
Teksten optræder i Pilgaards roman Meter i sekundet
Stine Pilgaard debuterede som forfatter i 2012, og Forårssang uden håb indgår i hendes tredje roman, Meter i sekundet (2020). Se yderligere om Stine Pilgaards årstidssange i artiklen om Højskolesangbogens nr. 341 Sommersang uden sol.
Stine Pilgaard. Foto: Astrid Dalum
Man går aldrig galt i byen med v-ord
”V’et ligner et vinglas, og man går aldrig galt i byen med v-ordene”. Sådan lyder Stine Pilgaards forklaring på sangtekstens mange v-ord. Det giver teksten en udpræget lydlig sproglighed og kobler sangen til romanen. Romanen handler nemlig om en familie, der flytter til Velling på vestkysten. Her støder de på landsbyens slogan: ”Vi vil i Velling”. Men hvem er ”vi”, og hvad er det, de vil? Det søges der svar på i løbet af romanen.
Når sygdommen rammer midt i det brusende forår
Forårssang uden håb er oprindeligt skrevet på melodien til salmen Det dufter lysegrønt af græs (Højskolesangbogens nr. 325), og den blev til, da Stine Pilgaards nære veninde pludseligt blev alvorlig syg og indlagt på hospice. Det var midt i det brusende forår.