Forår over Europa

Baggrund Historien
Forår over Europa

Halfdan Rasmussens tekst er tung af pessimisme. Den handler om, hvor gerne jeg'et vil kunne se foråret som symbol for optimisme og glæde, men virkelighedens destruktive realiteter kommer i vejen. Halfdan Rasmussens egen opvækst dannede baggrund for hans digte, der både rummer social indignation og en humanistisk ånd. Pernille Louise Sejlund har skrevet den enkle, næsten monotone melodi, som understøtter tekstens mørke.

Halfdan Rasmussens første digte var præget af socialistisk agitation

De første digte, Halfdan Rasmussen fik trykt, var præget af socialistisk agitation og satire over det borgerlige samfunds autoriteter. Som arbejderklassedreng uden uddannelse kendte han til arbejdsløshed, fattigdom og undertrykkelse.

Den humanistiske ånd sneg sig ind i de tidlige værker

Allerede i det første bind digte, han fik udgivet, Soldat eller Menneske, 1941, var der dog også en anden tone end den sociale indignation, nemlig den humanistiske ånd, som blev dominerende i de mange digtsamlinger, Halfdan Rasmussen skrev og fik udgivet i 1940erne.

Halfdan Rasmussen

Dette digt er tungt af pessimisme

Det gælder således også digtsamlingen Korte Skygger, 1946, hvori Forår over Europa er trykt. Digtet er tungt af pessimisme; det handler om, hvor gerne digtets jeg vil kunne se foråret som symbol for en optimistisk glæde, men virkelighedens destruktive, brutale realiteter stiller sig på tværs.

Forår over Europa


1. Å kunne jeg fortælle dig et eventyr mit barn
om børn, der aldrig kendte sult og grå ruiners skarn.
Om drenge, ingen havde lært at tømme en pistol
mod nattens røde hjerte og mod dagens lyse sol.

2. Å kunne jeg fortælle dig et sælsomt eventyr
langt borte fra en vished om de søndersprængte byer.
Fortælle om en verden, der var god mod sine små
og aldrig gav dem håndgranatens mod at leve på.

3. I mørke kældres fugtighed, hvor råddenskaben står
og skriger i en feberkrops betændte hungersår,
går børn omkring, små blege børn som ingen
verden har
og søger blandt forkrøblet liv en savnet mor og far.

4. I små, grå hænders vift eform står håndens
knogler spændt
mod hudens skøre, blanke væg materiebetændt.
Der jamrer fra en skorpet mund en ordløs bøn
om brød,
så vralter en fra blod og snavs til ensomhed og død.

5. De brænder lig i skovene på denne forårsdag,
hvor løvets himmel lukker sig om livets nederlag.
Nu blomstrer anemonerne på stilkens grønne garn.
Å kunne jeg fortælle dig et eventyr mit barn.

Teksten fremstår forskelligt som digt og sangtekst

I udgaven i Korte Skygger består hver af digtets fem vers med hver otte linjer. Linjebrud, vekslen mellem rimede og ikke-rimede verslinjer samt brug af tankestreger og kommaer giver et noget anderledes pauseret og pointeret tekstforløb end i Pernille Louise Sejlunds nærmest monotone melodi.

Ønskeformen fremhæver tekstens kontraster

Ønskeformen ”kunne … fortælle” (1.1, 2.1 og 5.4) og verberne i nutid i vers tre, fire og fem (”står”, ”skriger”, ”går”, ”søger” osv.) markerer modsætningen mellem det, der kunne være virkelighed, og det, der faktisk er det. I teksten er der udelukkende fokus på børnenes vilkår under den netop afsluttede verdenskrig. Der er børnesoldaterne, der er de dødssyge børn, de forældreløse, de udsultede og udmagrede børn, børneligene, der brændes …

Naturen eksisterer på trods af menneskets destruktive kræfter

Og så er der måske alligevel en håbefuld erkendelse af en vedvarende livscyklus – eller hvad? Det er forår, og anemonerne blomstrer i skoven … Men i digtets fremstilling af krigens umenneskelige grusomhed, set i børnehøjde, er der nok snarere tale om, at digteren påpeger et paradoks: Naturen følger sin lov, den eksisterer på trods af de destruktive kræfter i menneskenes verden. Humanismen er ikke til stede i teksten som en ideologi, men som en synsvinkel: Det er hvert enkelt menneskes – og for Halfdan Rasmussen især hvert enkelt barns – livsbetingelser, som er den målestok, de politiske og sociale realiteter skal vurderes ud fra. Og det er det, kampen mod krig og undertrykkelse drejer sig om. Eller som digteren engang skrev i en dedikation i et eksemplar af Korte Skygger:

Glem aldrig dette, 
at mennesker bløder og lider 
for at din verden
kan synge og leve og le.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Enkelhed og minimalisme kendetegner melodien

Melodien af Pernille Louise Sejlund (f. 1979) nærmest insisterer på sin enkelhed: Et forløb, der udelukkende består af ottendedele og kun bremser op, når man skal trække vejret inden næste linje; og dertil kommer, at melodien stort set er renset for spring og bevæger sig i små motiver, der hele tiden gentages og sekvenseres op eller ned. Harmonisk er der heller ingen udsving: d-mol med en sekvensering til g-mol i anden linje og en forsigtig afstikker til F-dur i tredje linje. Selv bassen opfører sig ganske minimalistisk: D som orgelpunkt gennem hele første linje, G gennem hele anden linje og resten af verset (stort set) trinvis bevægelse. Det giver jo mening, når man betænker, hvad vi synger! Øjner man på trods alt et håb i sangens slutning? I al fald lader komponisten sidste vers slutte i D-dur i stedet for d-mol.

Fakta om Forår over Europa

Nr. 548 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Halfdan Rasmussen, 1946

Melodi: Pernille Louise Sejlund, 2015

Sangen er skrevet i forbindelse med Den Internationale Højskoles Halfdansangkonkurrence i 2015.

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus, melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.