Flyv højt, vor sang, på stærke vinger
Baggrund
Historien

Eugène Pottiers kommunistiske slagsang Internationale er oversat til dansk i to versioner af henholdsvis Hans Laursen og så denne af A.C. Meyer. De repræsenterer hver især fraktioner af en splittet arbejderbevægelse, der i begyndelsen af 1900-tallet var uenige om hvorvidt man skulle vælge reformistiske eller revolutionære veje til at nå sine mål.
Det danske socialdemokrati var vært for en socialistisk kongres i 1910
I 1910 var det danske Socialdemokrati vært for næsten 1000 socialister fra det meste af verden. De var samlet til kongres i 2. Internationale, en sammenslutning af arbejdere fra mange lande. Den var blevet stiftet i Paris i 1889 og havde stor betydning for socialismens udbredelse. Foruden personlig kontakt og idéudveksling mellem socialister over landegrænserne betød medlemskabet hjælp til de nationale afdelinger af organisationen i form af bl.a. agitationsmateriale og retshjælp.
Kongressen blev det sidste møde, før bevægelsen splittedes
For mange af deltagerne i kongressen blev det deres sidste møde, fordi markante meningsforskelle i årene herefter delte dem i forskellige fraktioner. Uenighederne drejede sig bl.a. om, hvorvidt man skulle vælge parlamentariske eller revolutionære veje til at nå sine mål. I København mødtes fx socialdemokratiske ledere fra Nord- og Vesteuropa med fremtrædende revolutionære som Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht, V.I. Lenin og Lev Trotskij.
Meyers digt blev præsenteret på kongressen
Under kongressen præsenteredes Adolph Frederik Charles Meyers digt Flyv højt, vor sang, på stærke vinger som en del af en kantate. Da man nåede hertil i sangværket, nynnede hele forsamlingen spontant med, idet tonerne i forvejen var kendt overalt som melodien til Eugène Pottiers slagsang Internationale, jf. Højskolesangbogens Rejs jer, fordømte her på jorden.
Teksten står i modsætning til originalen
Arbejderbevægelsen i Danmark havde i begyndelsen af 20. årh. efterhånden fået større folkelig opbakning, og arbejderklassens kår var blevet betydeligt forbedret. A.C. Meyers digt er præget af de ændrede forhold og står på mange måder i modsætning til Pottiers originale tekst: Nu er den røde fane et fredssymbol, og det gamle had til modstanderne er afløst af fremtidshåb og optimisme. Budskabet om nye tanker og fortsat internationalt sammenhold som en mærkesag for arbejderbevægelsen skal spredes til alverdens lande.